Tags
5 stjerner, Bogforum 2019, Eventyr, Fantasy, Forlaget Turbine, Gry Kappel Jensen, Harry Potter, Kærlighed, Magi, Rosenholm, Roser og Violer, Serier, Venskab, YA, Young Adult
Udgiver: Forlaget Turbine
Udgivet: 23-05-2019
Sideantal: 348
Format: Bog, Hæftet
Anmeldereksemplar fra forlaget
Jeg var virkelig begejstret for Roser og Violer. Og jeg ville ønske jeg stadig havde læseoplevelsen til gode. Til at starte med synes jeg godt nok der var meget Harry Potter i den, men stille og roligt blev den helt sin egen.
Roser og Violer er fyldt med spænding, magi og blomstrende kærlighed. Hvis man forventer en romantisk ungdomsbog, så bliver man måske skuffet, for den største kærlighedsfortælling i bogen er faktisk mellem de 4 piger. Deres voksende venskaber er en fornøjelse at følge.
Sproget i bogen flyder let, og man bliver fanget ind i universet omkring Rosenholm Kostskole. Hele stemningen kommer virkelig godt ud gennem siderne. På et tidspunkt bliver det næsten lidt for spændende og uhyggeligt. Det skal forfatteren Gry Kappel Jensen have stor ros for. Det er ikke altid en forfatter formår at gøre en åndeløs af bare spænding, men det gør hun i den grad.
Samtidig med at det er en Young Adult er det i den grad også en krimi. Blandingen går op i en højere enhed synes jeg. Som prikken over i’et har Roser og Violer den smukkeste forside jeg har set i år. Det er den dygtige grafiske designer Karin Hald der har lavet den. Jeg er SÅ imponeret.
Jeg glæder mig meget til fortsættelsen. Jeg glæder mig især til at lære de 4 piger bedre at kende, og høre lidt om deres baggrunde. Især Malou er jeg rigtig nysgerrig på. Det tror jeg vi er mange der er 😉
Derfor gjorde det mig også rigtig glad, da forfatteren, Gry Kappel Jensen, på Bogforum kunne løfte sløret for, at den næste bog er ude i foråret 2020. Jeg kan næsten ikke vente!