Tags

, , , , ,


thumbnail_fullsizerender-2

Udgiver: People’s Press

Udgivet: 30-08-2016

Sideantal: 315

Format: Bog, hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (2)

Hvis jeg kunne give den 10 stjerner, så havde jeg gjort det. Jeg ELSKEDE den, og havde nærmest ikke lyst til at læse den færdig. Måske mest fordi, at det jo nok er den uigenkaldelige sidste bog i serien.

Man behøver ikke nødvendigvis have læst de fire første bøger i serien, men jeg synes helt klart, at man skal have læst den første, Mødet, før man kaster sig over Begyndelsen.

Jeg synes, at Begyndelsen er virkelig velskrevet. Jeg ved ikke om det er noget jeg bilder mig ind, eller om det virkelig er rigtigt, men jeg synes, at man kan mærke at Anna Todd er blevet mere rutineret.

Jeg tror, at én af grundene til at jeg elskede den her så meget, var at jeg nærmest fik lov til at opleve den første bog igen, men denne gang fra Hardins synspunkt. Og ja, Hardin får stadig mit hjerte til at smelte. Til trods for, at han jo også er ret strid til tider. Læs: For det meste.

Jeg har før skrevet, at jeg mener at Anna Todd er blevet inspireret af One Direction’s sange. Det mener jeg stadig. Måske ikke lige ved denne bog, men det er jo svært at sige, eftersom det i princippet er den samme fortælling som i Mødet. Til gengæld har Anna Todd lavet en playliste til Begyndelsen, som jeg selvfølgelig oprettede på min telefon. Selvom jeg ikke lyttede så meget til sangene under læsningen, kan jeg sagtens følge den røde tråd fra bogen til sangene. En fin lille feature.

Man får også lov til at snuse lidt til de andres historie, hvilket også fungerer ret fint. Faktisk har Anna Todd nu skrevet en spin-off af After, hvor Landon er hovedpersonen.

Men altså: Hvis ikke du har læst After serien endnu, så se at kom i gang!!! Er sikker på du vil blive lige så hooked, som jeg har været.

 

thumbnail_img_4434

Jeg elskede After – Begyndelsen så meget, at jeg var nødt til at have matchende negle 🙂