Tags

, , , ,


Så er året gået, og jeg kan kigge tilbage på et år med gode læseoplevelser. Jeg har enten været virkelig heldig, eller bare nem at tilfredsstille, for jeg har virkelig givet mange af bøgerne 5 eller 4 stjerner.

Jeg nåede at læse 45 bøger, hvilket jeg egentlig er ret godt tilfreds med, til trods for at mit mål på Goodreads var sat til 50.

12 af de 45 bøger var lydbøger. Jeg er simpelthen blevet glad for dette format. Det er fedt, at jeg kan passe mit arbejde samtidig med at jeg kan lytte til en bog. Er sikker på, at jeg kommer til at lytte til mange flere bøger i fremtiden.

De 45 bøger svarer til 12.482 sider. Den korteste bog var på 50 sider og den længste på 508 sider. udklip

Nogle af de bedste bøger jeg læste i år var:

Anna Todd – After -Begyndelsen. Jeg har elsket After serien lige siden jeg læste Mødet. Derfor var det også med en hvis form for vemod, at jeg færdiggjorde serien. Især fordi Begyndelsen er den korteste bog i serien, hvilket bare gjorte læseoplevelsen mere intens. Jeg ville jo ønske at den aldrig sluttede.

img_4508

David Garmark på Bogforum

David Garmark – Det fjerde menneske. Jeg havde ingen forventninger til denne bog. Jeg havde aldrig hørt om David Garmark før. Men jeg skal da lige love for, at jeg blev blæst bagover. Jeg ELSKEDE Det fjerde menneske. Og så var det da heller ikke dårligt, da min anmeldelse af den blev citeret i et interview på Bogforum. (Man må godt prale lidt ikk?)

Abdel Aziz Mahmoud – Hvor taler du flot dansk. En bog der på mange måder fik mig til at hyle af grin, men også til at tænke over min egen baggrund. Jeg pusler stadig med en anmeldelse, men det er svært for mig at sætte de rigtig ord på, så indtil videre ligger den som udkast på min computer.

Værste bøger: Hemmelighedernes atelier og Restferie – Til trods for at det var de værste bøger jeg læste i år endte de dog med hele 2 stjerner.

IMG_2965De bedste oplevelser jeg har haft i år, der relaterer til bøger er helt klart Readathon og Bogforum. Readathon er simpelthen så hyggeligt. I efteråret deltog jeg ikke alle 24 timer, men forårets Readathon sad lige i skabet 🙂 Jeg elsker den måde, hvorpå det bliver en social begivenhed selvom man sidder alene hjemme i sofaen iført pyjamas og håret samlet i en sjusket knold.

Bogforum er bare ét stort slaraffenland for bogelskere. En hel weekend fyldt med nørderier med ligesindede, som ikke kigger mærkeligt på én bare fordi man inhalere duften af nye bøger eller aer en virkelig lækker forside 🙂

Jeg havde nogle boglige nytårsforsætter for 2016. Nogle af dem fik jeg gjort alvor af. Andre…….well, not so much.

Alt i alt har det været et dejligt bogår og jeg glæder mig meget til at se hvad 2017 bringer med sig af læseoplevelser og boglige begivenheder.

Godt Nytår til alle jer alle sammen, og tak fordi I har lyst til at følge med i mine læserier 🙂 img_4824