Carey Heywood: Ifølge Sawyer

Tags

, , , , , , , ,


thumbnail_IMG_0500

Udgiver: Palatium Books

Udgivet: 15-01-2019

Sideantal: 287

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (2)

Jeg vidste godt på forhånd at jeg ville elske Ifølge Sawyer. Og det gjorde jeg! Jeg knuselskede den.

Selvom den er en slags “spin-off” af “Ham og Hun” trilogien, så er det helt klart en stand-alone for mig.

At lære Sawyer bedre at kende var en sand fornøjelse. Det har jeg ønsket mig siden jeg læste den første bog i serien. At se hvor følsom hun i virkeligheden er, gav bogen et helt særligt strejf. Det var som om, at man fik lov til at komme ind i det allerhelligste af hendes sjæl, og være med, når hun selv opdager hvad hun egentlig er støbt af.

Samtidig synes jeg, at bogen har et rigtig vigtigt budskab. Nemlig, at alt ikke altid er som det ser ud til. Og hvis eller når man finder ud af sandheden, kan den være befriende og smuk. Jeg tror der går mange rundt i verden og føler ligesom Sawyer. At man ikke er god nok og værd at elske.

Jeg ved selvfølgelig godt, at svigt har mange ansigter, og nogle gange er der sket uoprettelig skade, men en ting er sikkert – hvis man lægger låg på, og ikke får fortalt børn, og nogle gange også voksne, om hvad der i virkeligheden ligger til grund for en given situation, så kan der ske misforståelser og man kan komme til at bære rundt på en sorg, som kan definere ens liv.

Faktisk vil jeg ikke kategorisere Ifølge Sawyer i en bestemt genre, men opfordre alle til at læse den. Jeg synes heller ikke, at den skal kategoriseres som en erotisk fortælling eller en hed kærlighedshistorie. Faktisk er det noget af det jeg allerbedst kan lide ved Ifølge Sawyer. At den ikke har sexscenerne som det mest spændende i historien. Sawyer fortælling alene gør det til en fantastisk bog. På tværs af aldersgrupper kan den lære os noget. Jeg har i hvert fald lært noget, og kysser mine unger godnat en ekstra gang hver dag fremover.

Reklamer

Lotte Elmann Wegner: Er her nogen?

Tags

, , , , , , ,


thumbnail_IMG_0328

Udgiver: Forlaget Turbine

Udgivet: 28-02-2018

Sideantal: 276

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (3)

Er her nogen? er sådan en bog, som virkelig kan gøre én så harmdirrende vred og irriteret, at man nogle gange får lyst til smække bogen i og kyle den tværs gennem rummet. Især Vibe irriterede mig grænseløst til tider. Men er det mon ikke meget normalt? Hun er svag. Eller rettere, hun BLIVER svag i takt med at hun bliver manipuleret af Andreas. Og når det endelig går op for hende, er det for sent. Hun kan ikke komme ud af forholdet. Ikke med livet i behold i hvert fald. Så selvom jeg blev irriteret over hendes naivitet, så er det jo nemt nok for mig at sige, at hun er svag. Jeg ved jo i store træk hvad bogen handler om, allerede inden jeg er gået i gang. I den virkelige verden, så er Vibe nok ikke så svag endda. Det kræver en hel del, at stå imod i sådan et forhold, hvor man er udsat for fysisk og psykisk vold. Det er noget af det, denne fortælling gav mig med i sidste ende: At man ikke er svag eller mindre værd end andre. Uanset situationen.

I starten kan man godt blive lidt forvirret over hvorfor der henvises så meget til en eller anden tilfældig (sådan føles det i hvert fald) pige, som er forvundet. På den baggrund, synes jeg også, at bagsideteksten er en anelse misvisende. I lang tid troede jeg egentlig, at historien handlede mere om den forsvundne pige end om Vibe. Eller i hvert fald, at det var to sideløbende fortællinger. Men selvfølgelig giver det hele jo mening i sidste ende.

Jeg kan rigtig godt lide idéen om Organisationen. Man kan jo så altid diskutere, om man går ind for selvtægt eller ej. Men noget af det, som bogen illustrerer så fint, og som jeg synes vi mangler i vores hverdag, er omsorgen for hinanden. Bekymringen og hjælpsomheden. Det betyder alverden for Vibe, at vide at Sybilla er der for hende. Ikke at hun ved noget fra starten, men bare det, at der bliver lyttet til hende.

Jeg synes, at Er her nogen? er en fin påmindelse om, at vi som (med)mennesker skal blande os lidt mere i verden, og være lidt mere nysgerrige på andre. Ikke kun når der er problemer, men også når det handler m bare at være sammen og hygge sig.

Amanda Maxlyn: En del af os

Tags

, , , , , ,


En del af os

Udgiver: Palatium Books

Udgivet: 10-08-2018

Sideantal: 264

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (3)

Da jeg læste Resten af mig, som er den først bog om Aundrea og Parker, der kunne jeg næsten ikke vente med at læse to’eren. Du kan læse min anmeldelse af den her.

Nogle gange kan det som bekendt være farligt at glæde sig for meget. Jeg vil ikke sige, at En del af os skuffede mig, men jeg havde forventet, at den ville blæse mig bagover og efterlade mig med flossede følelser, hævede og røde øjne. Bevares jeg fældede et par tårer undervejs, men det var som om at det helt store klimaks udeblev. På en måde blev En del af os alt for forudsigelig, selv for en kærlighedshistorie at være.

Når det så er sagt, så er En del af os bestemt værd at læse, og lur mig, at når du først går i gang, så har du læst den i løbet af et par dage.

Kærligheden med Aundrea og Parker er så intents, at man selv får sommerfugle i maven og lyserøde skyer i øjnene.

Parker ønsker sig brændende at få et barn med Aundrea, men hun tøver efter hun har været så syg, og jo stadig har et skrøbeligt hjerte, som hun måske ikke tænker over hver dag, men alligevel. Som mor kan jeg 100% leve mig ind i frygten for at dø fra mine børn, eller selv at skulle miste dem. Men det som ligger latent igennem hele bogen er jo det med om frygten ikke bliver det hele værd, når først man står med sit barn i armene. Og når man så ikke er bange for det ene mere, så afløses frygten af noget andet. Sådan er det at få børn.

Det er som om, at man gennem bogens handling følger en udvikling hos Aundrea, hvor hun på en måde bliver rigtig voksen. Hun har selvfølgelig været igennem meget, men hun har altid skulle forholde sig til sin kræftsygdom, og nu skal hun pludselig fokuserer på andre ting, og andres ønsker. Aundrea er på ingen måde egoistisk i sine tanker om hvorvidt hun ønsker at få et barn med Parker eller ej. Der er ingen tvivl om, at hun vil gøre alt for, og med, ham.

Deres kærlighed er ubrydelig, og det er DET der er essensen i deres historie. Alt andet er sekundært.

Jonas Kleinschmidt: Drengene

Tags

, , , , , , , ,


Drengene

Jonas Kleinschmidt: Drengene

Udgiver: Turbine Forlaget

Udgivet: 23-10-2018

Sideantal: 144

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (3)

Jonas Kleinschmidt er for Drengene blevet nomineret til Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger, hvilket er fuldt fortjent. Der er ikke nogen tvivl om, at den her bog vil blive en nyklassiker, og hvis ikke den vil blive en del af pensum i udskolingen, så ved jeg ikke hvad ellers skulle være det. Det synes jeg i øvrigt også hans debutroman Dig og Mig og Zlatan burde.

Drengene er en fantastisk fortælling om at vokse op på godt og ondt i en gruppe af drenge, som både har din ryg, men også får dig ud på et skråplan og presser dig lige til grænsen…nogle gange også udover.

At læse Drengene er nærmest som at tilbringe en sidste endeløs sommer med barndommen.

Jeg elsker at Jonas Kleinschmidt skriver bøger til denne aldersgruppe af drenge. Ikke at piger ikke også sagtens kan nyde at læse og lære af hans bøger, men når jeg tænker på mine to drenge, så kan jeg ikke forestille mig andet, end at læseoplevelsen vil stå klart for dem langt ud i fremtiden. Sådan som jeg selv har det med nogle af de bøger jeg selv læste i min tidlige ungdom,

Vi møder Drengene allerede da de starter i skole, og følger dem gennem hele deres folkeskoletid. Det er Sebastian, der fortæller Drengenes historie. Der bliver ikke lagt fingre imellem, og en spade kaldes for en spade. Det er præcis sådan det skal være med ungdomsbøger. De skal være ærlige. Og det er Jonas Kleinschmidt. Jeg elsker ham for det!

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget, som jeg fik til Bogforum. Jeg fik bogen signeret til min ældste søn. Han er lige blevet 13 år her i februar. Jeg stak ham bogen i hånden, og sagde, at nu synes jeg godt han måtte læse den, og at jeg var sikker på der var ting han nu, eller senere, ville kunne nikke genkendende til. Han læste bogen på et par dage. Hans første kommentar var: ”De her drenge er jo sindssyge!”

Senere blev forargelsen til reel omtanke for hver af drengene, og det var præcis den reaktion jeg håbede ville komme. Vi har snakket om bogen næsten hver dag siden han blev færdig i sidste uge. Den har lukket op for nogle gode snakke omkring venskab, opførsel og det at blive teenager og de lidt svære ting, der kan følge med. Jeg kan af gode grunde ikke afsløre slutningen, men jeg kan sige så meget, at ligegyldig hvor gammel man bliver, om man er mor eller søn, så rammer den hårdt.

Jonas Kleinschmidt, Tak for dine bøger og tak for dig!

David Garmark: Rød Tåge

Tags

, , , , , , ,


Tak til David Garmark for at lade mig bruge dette billede, da jeg ikke havde den fysiske bog 😊 Billedet af David er taget af fotografen Les Kaner

Udgiver: Montagne

Udgivet: 14-03-2019

Sideantal: –

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forfatteren

I morgen udkommer der en ny bog af David Garmark. En ny bog med en ny hovedperson. Max Munk.

Vi ved jo allesammen hvor vild jeg personligt var med Ditlev Martins, som er hovedpersonen i Garmarks tidligere trilogi. Dermed har jeg også haft høje forventninger til Max Munk.

Max Munk er ikke Ditlev Martins. Nej, han er helt sin egen.

“Sporede du mobilen?“ Merian smilede. Hun trak en stol

ud foran ham og satte sig ned. Støttede albuerne på bordet, hagen i hænderne, så hendes bryster pressede sammen under den hvide skjorte. Han anstrengte sig for ikke at kigge. Hun havde før givet ham en lussing, når det var sket, sådan var hun nemlig også. Tillokkende og afstraffende. Han fangede med en kraftanstrengelse hendes øjne i stedet.

„Det var ikke nødvendigt. Alle kender tilsyneladende den flotte, mutte dansker med de vilde krøller, der altid sidder alene og ser pissesur ud. Det tog mig en halv time at finde dig.“

„Jeg er en mand af klædelig ydmyghed.“ Munk viste den tomme miniaturekop til bartenderen, der spørgende stak to fingre i vejret. Munk nikkede som svar.”

Lige der midt i kapitel 2, der vidste jeg at Max Munk ville blive et fantastisk bekendtskab.

Rød tåge er en rigtig krimi med både blod, politiarbejde, mord og gåder. Rød tåge er også mystik, hekse, trolde, overtro og sagn. Tilsammen går det op i en højere enhed, når man bliver ledt gennem historien og opklaringen af et mord, snart flere, begået på Hvidø.

Hvert kapitel slutter nærmest med en cliffhanger, så man har svært ved at få lagt bogen fra sig. Man må læse videre, vide mere, opklare mysteriet.

Sammen med Munk og Merian er man underholdt fra start til slut.

Rød tåge er ikke bare en krimi eller en spændingsroman. Den er også fuld af humor. Jeg overvejer f.eks. stadig hvad forskellen på en kæp og en gren er 😉

Det er længe siden jeg har læst en bog, der gjorde mig så åndeløs af spænding.

Hvis du kun læser én bog i år, så lov mig at det bliver Rød Tåge. Så lover jeg, at du ikke bliver skuffet.

Jeg er så glad for der kommer flere bøger om Munk og Merian.

David Garmark og Stephan Garmark: Love City

Tags

, , , , , , , ,


Udgiver: Kandor

Udgivet: 01-09-2018

Sideantal: 278

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forfatterne

1 stjerne (3)

thumbnail_IMG_0158

Jeg vendte sidste side af denne bog søndag formiddag, og her tirsdag aften er jeg stadig helt forpustet. Hold nu op en hæsblæsende slutning. Ja faktisk er man stakåndet fra start til slut. Til tider sidder hjertet helt oppe i halsen på en, og man glemmer at trække vejret, eller rettere, man tør næsten ikke, at frygt for at indånde den stank af sygdom, råd og horror som siderne indeholder. Det er nemlig en af de ting brødrene Garmark kan: At skrive ud over siderne, så man føler man er med i selve historien. Lige der midt i orkanens øje. Love City er ingen undtagelse.

Love City som ellers er et yndet turistmål er plaget af en mystisk epidemi, som minder om malaria, men alligevel er langt fra. Man sidder hele tiden som på nåle, for at finde ud af hvad det egentlig er der foregår på den ellers så smukke ø. Hvem er den gamle læge egentlig? Hvorfor er der ingen medicin der kan kurere sygdommen? Hvad ved King Malcolm egentlig? Spørgsmålene bliver flere og flere, jo længere man når, og spændingen bliver nærmest uudholdelig.

Fra starten var jeg glad for Sam Fisker. Hun er en ekstremt stærk karakter, men også utrolig sårbar. Jeg elsker, at vi får lov til at opleve begge sider af hende, og at hendes personlighed skinner så meget igennem på de 278 sider.

Og Danny…Han behøver vist ingen nærmere introduktion. Han måtte gerne tilbyde mig med en Gin og Tonic, anytime.

Love City er en dyster fortælling med tråde tilbage til en del af Danmarks historie, hvilket gør det hele endnu mere interessant. Det er tydeligt, at brødrene Garmark har researchet grundigt. Det er en bog fuld af frygt, gru og ødelæggelse men også med et skønt glimt i øjet, når både Trump og Løkke får en bemærkning med på vejen.

Og så bliver jeg simpelthen nødt til at nævne det smukke cover, som ved første øjekast ikke nødvendigvis syner af meget andet end et neon skilt. Men jo længere vi når ind i historien, jo mere kommer der til syne på coveret. Mikkel Henssel er og bliver en af mine yndlingsgrafikere.

Stephan Garmark: Pige under vand

Tags

, , , , , ,


pige under vand

Udgiver: DreamLitt

Udgivet: 10-10-2018

Sideantal: 292

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget

1 stjerne (2)

Chris er et røvhul! Men hold nu k.…, han er også bare verdens lækreste røvhul!
Han er en gadedreng, han er sårbar, han er modig, han er ligeglad med hvad andre tænker, han er deprimeret, han er sexet. Jeg er vild med ham, og mit hjerte bliver helt blødt når jeg tænker på hvad han bøvler med følelsesmæssigt.

Nå ja, selve krimien…det er jo den jeg anmelder 😉

Pige under vand er årets første 5’er for mit vedkommende. Det er første bog i den planlagte trilogi med dusørjægeren Chris Rantzau Cortes som hovedperson.
Man bliver fanget fra starten! Stephan Garmark tager os direkte ind i historien fra side 1, og med sine korte kapitler er bogen en ren pageturner.

Historien om Esther Mathildes forsvinden er spændende, og man er hele tiden spændt på hvad det EGENTLIG er der er sket med hende, og om det vil lykkes Chris at finde hende. Samtidig opstår der en anden historie, som vi egentlig ikke får lov til at høre så meget om. Men mon ikke det kommer i en af de næste bøger? Jeg har en fornemmelse, at det kunne være noget der ville gå igen i næste bog for måske til sidst at blive helt udfoldet i den sidste. Men det er rent gætteri fra min side.

Chris er ikke helt alene i sin søgen. Han arbejder tæt sammen med efterforskningslederen Jan Bach. Og netop det samspil, der er mellem de to, kan jeg rigtig godt lide. Et venskab, der måske nok er startet som noget professionelt, men som har udviklet sig til noget andet. Jeg glæder mig til at læse de næste bøger og se hvor det bringer de to hen. Tættere håber jeg, og forhåbentlig får vi både mere at vide om Chris’ fortid, og også om den tidligere sag, der bragte de to sammen. Og så glæder jeg mig til at se om Sigrid virkelig er til at stole på…kan man virkelig stole på en journalist? Jeg ved det ikke endnu, men jeg håber virkelig Chris kan stole på Sigrid, som jo selv er begyndt at grave i en historie.
Der er ingen tvivl om at Pige under vand slutter med løse ender. Så jeg håber at Stephan Garmark ikke er alt for længe om at få skrevet den næste bog i trilogien om Chris Rantzau Cortes.

Anna Todd: Stars – Under Stjernerne

Tags

, , , , , , , , , ,


Stars

Udgiver: People’s Press

Udgivet: 26-09-2018

Sideantal: 300

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (4)

Jeg havde tårnhøje forventninger til Anna Todds nye bog Under Stjernerne. Det er den første bog i trilogien Stars. Jeg elskede jo alle After-bøgerne. Desværre levede Under Stjernerne ikke helt oppe til disse, måske ikke helt retfærdige, forventninger.

Under Stjernerne giver dig både sommerfugle i maven og en følelse af at være der selv. Anna Todd skriver helt i øjenhøjde med sine læsere, og der er ingen tvivl om, at hun kender sin målgruppe rigtig godt. Det er selvfølgelig os, der elsker Young Adult og New Adult genrerne der menes.

Karina og Kaels forhold er ikke oplagt fra start, men selvfølgelig bliver de forelskede. Selvom Karina forsøger at holde sine følelser nede, og Kael nærmest ikke mægler et ord det første stykke tid, så kan man mærke gnisterne mellem dem. Og det er lige præcis det Anna Todd kan. Hun kan skrive så historien falder ud af siderne og ned i skødet på læseren. Det er jeg rigtig vild med.

Jeg tror, at hvis jeg ikke havde læst After-serien først, så havde jeg været mere vild med Under Stjernerne end jeg var. For det ER virkelig en fin og fængende kærlighedshistorie. Jeg synes dog den trækker lidt ud med hensyn til at finde ud af hvad det er der gør at Karina og Kael ikke er sammen længere. Det kan jeg jo godt afsløre her, da bogen starter med at de mødes efter selve historien er sket.

Jeg glæder mig til at læse de næste bøger i serien, for jeg er helt sikkert ikke færdig med Karina og Kael….især Kael. Ham kan jeg godt lide 😊

Selvfølgelig slutter Under Stjernerne i bedste Anna Todd stil med en kæmpe cliffhanger, så jeg bliver jo nødt til at læse den næste. Det gør jeg også gerne, for Anna Todd er stadig min største kilde til guilty pleasure læsning.

Pamela Fagan Hutchins: Paradis i Caribien

Tags

, , , , , , , ,


Caribien

Udgiver: Palatium Books

Udgivet: 15-04-2018

Sideantal: 297

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (4)

Paradis i Caribien blev aldrig rigtig noget for mig. Jeg synes egentlig at selve grundlaget for historien er der, men jeg synes desværre ikke det bliver fulgt rigtig til dørs. Jo, selvfølgelig er slutningen som den skal være, men jeg synes hele det der vodoo-tema, som bogen også lægger op til. Det fungerer desværre ikke. For mig i hvert fald. Jeg synes også, at det at kalde det en krimi, måske er lige lovlig flinkt. Et mysterium… ja, men ikke en krimi. Romantisk? Jo det er den, men ikke sådan, at sommerfuglene flakser rundt i maven på én.

Jeg synes at persongalleriet er ret overfladisk. Forstået på den måde, at jeg synes alle personerne er beskrevet meget tyndt. Ikke engang Katie lærer man rigtigt at kende. Jeg kunne godt have tænkt mig, at der var lidt mere kød på.

Når det så er sagt, så synes jeg bogen er en udmærket ”slå hjernen fra, og lad dig underholde” -bog. Den ville være perfekt i kufferten til solferien. Det der hev den op på de 3 stjerne for mig, var at jeg trods alt VAR underholdt, og gerne ville vide om Katie fik afklaring på sine spørgsmål omkring forældrenes død.

Jeg håber på historien udvikler sig over de næste bøger i denne trilogi, for som sagt, så er der potentiale til en rigtig god bog, og måske forfatteren får løst det bedre i bog 2 og 3.

Alt i alt en ok læseoplevelse, men desværre ikke en historie der blæste mig bagover, som jeg egentlig havde forventet.

Joanna Bolouri: Hjem til jul

Tags

, , , , , , , ,


thumbnail_IMG_9715

Udgiver: Palatium Books

Udgivet: 19-11-2018

Sideantal: 337

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (2)

Hjem til jul er den perfekte julebog. Den er romantisk, sød, humoristisk og forudsigelig. Præcis som sådan en bog skal være.

Jeg blev forelsket i Evan fra startet af, og vidste endnu hurtigere at Robert var et røvhul…ja, undskyld, men det er han altså.

Emily er på nippet til at irritere én, men hun viser sig alligevel at være topsej og beundringsværdig.

Historien er ikke videre original, men alligevel kan den noget helt specielt. Med sin blanding af romantik, julestemning og humor vil du ikke fortryde at bruge resten af din juleferie med Hjem til jul som underholdning. Man bliver blød om hjertet, og hvis man, som mig, er en smule rørstrømsk kan man også godt komme til at fælde en lille tåre.

Joanna Bolouri skriver virkelig morsomt.  Jeg grinede mange gange undervejs. Hele vejen igennem er der lagt sjove bemærkninger og situationer ind. Det fungerer rigtig godt, og bliver på intet tidspunkt for meget eller for søgt.

Som I nok kan se, så var jeg vild med Hjem til jul, og jeg håber virkelig, at jeg til næste jul støder på en lige så fin en af slagsen. Hvis ikke, så ønsker jeg mig bare den her filmatiseret! Det ville være så fantastisk. Jeg er sikker på, at sommerfuglene i maven ikke ville blive mindre af levende billeder af Evan og Emily.