Audrey Carlan: Dream Maker 1

Tags

, , , ,


Dream Maker (2)

Udgiver: People’s Press

Udgivet: 21-06-2019

Sideantal: 590

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (3)

Jeg forsøger ofte at bilde mig selv -og andre- ind, at den erotiske genre ikke er mig. Det er der selvfølgelig en del af sandhed i, men hvis bogen også indeholder en reel historie, så er jeg solgt. Og så er det erotiske kun er plus!

Dream Maker er præcis sådan en bog. Jeg har aldrig læst noget af Audrey Carlan før, men nu forstår jeg hvad det er hendes trofaste læsere er så vilde med. Jeg er vild med hendes skrivestil, og jeg fanges af historien. Sproget flyder let, og på en eller anden måde formår hun at holde læserens nysgerrighed i skak ved ikke at afsløre alt på én gang. Jeg kan godt lide, at selvom Drem Maker 1 indeholder 4 afsluttede historier (der er 12 i alt – alle opkaldt efter verdens metropoler), så hænger de alligevel sammen.

Vi kunne alle have brug for vores egen Dream Maker engang i mellem. Selvom jeg måske synes det er en anelse urealistisk -og upassende- at Parker, 3 sekunder efter han har mødt en klient, flirter uhæmmet, og endda får lov til det, så kunne man vel altid trænge til at få boostet sin selvtillid lidt, og få hjælp til at finde det bedste frem i sig selv. Jeg ved i hvert fald, at jeg engang i mellem kan have svært ved at synes jeg selv er god nok.

Jeg tror, at det for mig er det der gør denne bog så god. Min selvtillid blev boostet af at læse den. Jeg tror også, at det er præcis det der gør Audrey Carlan til en helt særlig forfatter. Hun formår at komme ud over siderne, ind i hjertet på sine læsere.

Jeg skal helt sikkert også læse med når Dream Maker 2 og 3 udkommer i henholdsvis oktober og december måned. Jeg GLÆDER mig allerede.

Reklamer

Carey Heywood: En skønne dag

Tags

, , , , , , , , , , , ,


En skønne dag

Udgiver: Palatium Books

Udgivet: 25-10-2018

Sideantal: 285

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (2)

En skønne dag er en skøn bog. Sæt den straks på din læseliste til resten af sommeren, hvis du mangler den perfekte chic-lit bog. Du vil ikke fortryde det. Den er sød, romantisk, giver sommerfugle i maven og så vender siderne nærmest sig selv. Det er nok den hyggeligste bog, jeg har læst i år, og det er netop det der er med til at give den fuldt hus.

Jeg behøver vel ikke at sige, at Clay virkelig er sød. Men det ER han altså. Og Courtney er også bare virkelig en sød karakter. En skønne dag er altså bare en virkelig sød historie, men nogle gange er det også bare lige hvad man har brug for.

Der er egentlig ikke så mange overraskelser ved handlingen, men der er alligevel en lille twist på historien. Det er Maggie, Clays niece. Hun og hendes historie er virkelig med til at løfte bogen op på en 5’er for mig. For der er nemlig gemt en lidt mere alvorlig fortælling i bogen, end man lige regner med ved første øjekast.

Hvis du, som jeg, er vild med Carey Heywoods andre bøger, så vil du ikke blive skuffet af En skønne dag.

Pamela Fagan Hutchins: Farvel til Caribien?

Tags

, , , , , ,


Farvel til Caribien

Udgiver: Palatium Books

Udgivet: 10-08-2018

Sideantal: 321

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (4)

Jeg synes stadig ikke historien om Katie en fantastisk læseoplevelse. Der er dog en del mere romantik, og egentlig også lidt mere voodoo over 2’eren. Desværre synes jeg Katie er noget af det meste irriterende pigebarn der findes. Hun er egoistisk, hysterisk og naiv på grænsen til det dumme. Undskyld, men det synes jeg altså.

Heldigvis udvikler Katie sig lidt undervejs, især i forholdet til Taylor, som er Nicks nevø. Måske er det mit eget moderhjerte, der synes hun er lidt for længe om det, men jeg er selvfølgelig klar over, at det er en del af historien og det der sker for Nick, Katie og Taylor. Jeg kan naturligvis ikke røbe noget 😊

Jeg synes dog, at 2’eren kan noget andet end 1’eren. I den første bog, var der mere mysterium over det, men hvis man søger en romantisk roman til sommerferien, så er nummer to i rækken her et helt sikkert bud.

Idéen om Annalise er jeg helt med på. Det er faktisk virkelig fint beskrevet hele bogen igennem, hvordan Katie er beskyttet. Og da der kommer et stort uvejr til øen, er Annalise også på pletten. Jeg synes desværre bare ikke, at det kan holde ens læselyst kørende. Der er sikkert nogle, som vil elske historien om Katie og hendes jumbohus, men med et strejf af romantik bliver det endnu bedre.

Er du på vej på sommerferie, kan du snildt have Farvel til Caribien? med i strandtasken. Jeg vil dog anbefale, at du også snupper 1’eren med, for de kan ikke læses som enestående bøger, synes jeg. 3’eren har jeg stadig til gode, men jeg må nok krybe til korset og sige, at den tager jeg nok som lydbog.

Marie Brixtofte: Kun når det regner

Tags

, , , , ,


Kun når det regner

Udgiver: Gyldendal

Udgivet: 21-01-2019

Sideantal: 222

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forfatteren

1 stjerne (3)

Der er ingen tvivl om, at Kun når det regner er skrevet af et svigtet barn. Og det gør ondt i mit moderhjerte at læse Maries historie.

Hvad man dog også tydeligt kan mærke er, at bogen ikke er skrevet med det formål, at man som læser skal få ondt af Marie. Hun har simpelthen bare haft brug for at skrive den. Og den er skrevet i kærlighed! For selvom fortællingen indeholder et kæmpe svigt, en masse smerte og angst, så er den også fuld af kærlighed. Der er absolut ingen tvivl om, at Marie elskede sin far højt.

Jeg synes, at bogen i starten føltes en smule rodet. En masse tanker griflet ned. Men som siderne vendtes samledes historien også. Jeg tror på en måde bogens tilblivelse har været med til at forløse noget i Marie. Det er forståeligt, og i sidste ende fungerer det også for mig som læser.

At dele så personlig en beretning om svigt, misbrug og ikke mindst om at være pårørende til og barn af en misbruger kræver mod, og jeg synes bestemt Marie er modig.

Jeg føler mig privilegeret. Både at have fået lov til at læse Maries historie om forholdet til hendes far og historien om hvordan hun mødte sin mand. Behøver jeg sige, at jeg heppede på dem fra start til slut.

Stephan Garmark: Fantomsmerter

Tags

, , , , , , , ,


Fantomsmerter

Udgiver: DreamLitt

Udgivet: 09-04-2019

Sideantal: 316

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget

1 stjerne (3)

Fantomsmerter er anden bog i trilogien om dusørjægeren Chris Rantzau Cortes.

Chris er stadig et røvhul, han er stadig lækker og han har stadig tonsvis af problemer – især med damerne. Kort sagt: Alt er ved det gamle.

Persongalleriet i denne bog er stort set også det samme som i den første. Dog er der kommet et par enkelte mere med, men som Chris selv så smukt siger det, så kender han kun 7 mennesker. Det er for os læsere lige til at holde styr på 😉

Chris er ikke bange for noget eller nogen. Heller ikke Alexander, som er Præsident i Rockergruppen Eagels Renegades eller for Spøgelset, som tilsyneladende dræber tilfældige kriminelle i Århus. Det viser sig dog hurtigt, at han bør frygte begge to. Chris opdager hurtigt, at der selvfølgelig er en sammenhæng mellem mordene i det kriminelle miljø, for selvfølgelig er ingen af de dræbte døde af naturlige årsager som først antaget.

Samtidig er Chris blevet hyret til at stå for sikkerheden ved Horst Arthurs kunstudstilling. Det undrer Chris, at Horst er så befippet på at både møde og ansætte ham. Han finder snart ud af, at det ikke er tilfældigt.

Samtidig spøger sagen om Jans datter stadig i Chris’ hoved, og han har svært ved at lægge den bag sig. Han føler nok, at han stadig skylder Jan at finde gerningsmanden. Venskabet mellem Chris og Jan er stadig intakt, men måske det kunne blive endnu stærkere, hvis bare sagen kunne blive helt afsluttet.

Fantomsmerter er en velskrevet krimi, og igen gør de korte kapitler at bogen hurtigt bliver læst, for man skal liiiiige have det næste kapitel med.

Stephan Garmark gør det fantastisk i krimigenren. Faktisk minder hans bøger mig en anelse om Jesper Steins krimier. Og jeg er vild med det! Selvom Fantomsmerter er en storbykrimi, så indeholder den så meget mere. Jeg er især ret glad for Chris’ selvironi og Stephan Garmarks måde at få humor med hist og her.

Det eneste jeg godt kunne ønske mig lidt mere af, er mere af Chris’ baggrundshistorie. Heldigvis kommer der jo en bog mere i serien, så jeg krydser fingre for lidt mere af den sårbare og ærlige Chris.

Carey Heywood: Ifølge Sawyer

Tags

, , , , , , , ,


thumbnail_IMG_0500

Udgiver: Palatium Books

Udgivet: 15-01-2019

Sideantal: 287

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (2)

Jeg vidste godt på forhånd at jeg ville elske Ifølge Sawyer. Og det gjorde jeg! Jeg knuselskede den.

Selvom den er en slags “spin-off” af “Ham og Hun” trilogien, så er det helt klart en stand-alone for mig.

At lære Sawyer bedre at kende var en sand fornøjelse. Det har jeg ønsket mig siden jeg læste den første bog i serien. At se hvor følsom hun i virkeligheden er, gav bogen et helt særligt strejf. Det var som om, at man fik lov til at komme ind i det allerhelligste af hendes sjæl, og være med, når hun selv opdager hvad hun egentlig er støbt af.

Samtidig synes jeg, at bogen har et rigtig vigtigt budskab. Nemlig, at alt ikke altid er som det ser ud til. Og hvis eller når man finder ud af sandheden, kan den være befriende og smuk. Jeg tror der går mange rundt i verden og føler ligesom Sawyer. At man ikke er god nok og værd at elske.

Jeg ved selvfølgelig godt, at svigt har mange ansigter, og nogle gange er der sket uoprettelig skade, men en ting er sikkert – hvis man lægger låg på, og ikke får fortalt børn, og nogle gange også voksne, om hvad der i virkeligheden ligger til grund for en given situation, så kan der ske misforståelser og man kan komme til at bære rundt på en sorg, som kan definere ens liv.

Faktisk vil jeg ikke kategorisere Ifølge Sawyer i en bestemt genre, men opfordre alle til at læse den. Jeg synes heller ikke, at den skal kategoriseres som en erotisk fortælling eller en hed kærlighedshistorie. Faktisk er det noget af det jeg allerbedst kan lide ved Ifølge Sawyer. At den ikke har sexscenerne som det mest spændende i historien. Sawyer fortælling alene gør det til en fantastisk bog. På tværs af aldersgrupper kan den lære os noget. Jeg har i hvert fald lært noget, og kysser mine unger godnat en ekstra gang hver dag fremover.

Lotte Elmann Wegner: Er her nogen?

Tags

, , , , , , ,


thumbnail_IMG_0328

Udgiver: Forlaget Turbine

Udgivet: 28-02-2018

Sideantal: 276

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (3)

Er her nogen? er sådan en bog, som virkelig kan gøre én så harmdirrende vred og irriteret, at man nogle gange får lyst til smække bogen i og kyle den tværs gennem rummet. Især Vibe irriterede mig grænseløst til tider. Men er det mon ikke meget normalt? Hun er svag. Eller rettere, hun BLIVER svag i takt med at hun bliver manipuleret af Andreas. Og når det endelig går op for hende, er det for sent. Hun kan ikke komme ud af forholdet. Ikke med livet i behold i hvert fald. Så selvom jeg blev irriteret over hendes naivitet, så er det jo nemt nok for mig at sige, at hun er svag. Jeg ved jo i store træk hvad bogen handler om, allerede inden jeg er gået i gang. I den virkelige verden, så er Vibe nok ikke så svag endda. Det kræver en hel del, at stå imod i sådan et forhold, hvor man er udsat for fysisk og psykisk vold. Det er noget af det, denne fortælling gav mig med i sidste ende: At man ikke er svag eller mindre værd end andre. Uanset situationen.

I starten kan man godt blive lidt forvirret over hvorfor der henvises så meget til en eller anden tilfældig (sådan føles det i hvert fald) pige, som er forvundet. På den baggrund, synes jeg også, at bagsideteksten er en anelse misvisende. I lang tid troede jeg egentlig, at historien handlede mere om den forsvundne pige end om Vibe. Eller i hvert fald, at det var to sideløbende fortællinger. Men selvfølgelig giver det hele jo mening i sidste ende.

Jeg kan rigtig godt lide idéen om Organisationen. Man kan jo så altid diskutere, om man går ind for selvtægt eller ej. Men noget af det, som bogen illustrerer så fint, og som jeg synes vi mangler i vores hverdag, er omsorgen for hinanden. Bekymringen og hjælpsomheden. Det betyder alverden for Vibe, at vide at Sybilla er der for hende. Ikke at hun ved noget fra starten, men bare det, at der bliver lyttet til hende.

Jeg synes, at Er her nogen? er en fin påmindelse om, at vi som (med)mennesker skal blande os lidt mere i verden, og være lidt mere nysgerrige på andre. Ikke kun når der er problemer, men også når det handler m bare at være sammen og hygge sig.

Amanda Maxlyn: En del af os

Tags

, , , , , ,


En del af os

Udgiver: Palatium Books

Udgivet: 10-08-2018

Sideantal: 264

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (3)

Da jeg læste Resten af mig, som er den først bog om Aundrea og Parker, der kunne jeg næsten ikke vente med at læse to’eren. Du kan læse min anmeldelse af den her.

Nogle gange kan det som bekendt være farligt at glæde sig for meget. Jeg vil ikke sige, at En del af os skuffede mig, men jeg havde forventet, at den ville blæse mig bagover og efterlade mig med flossede følelser, hævede og røde øjne. Bevares jeg fældede et par tårer undervejs, men det var som om at det helt store klimaks udeblev. På en måde blev En del af os alt for forudsigelig, selv for en kærlighedshistorie at være.

Når det så er sagt, så er En del af os bestemt værd at læse, og lur mig, at når du først går i gang, så har du læst den i løbet af et par dage.

Kærligheden med Aundrea og Parker er så intents, at man selv får sommerfugle i maven og lyserøde skyer i øjnene.

Parker ønsker sig brændende at få et barn med Aundrea, men hun tøver efter hun har været så syg, og jo stadig har et skrøbeligt hjerte, som hun måske ikke tænker over hver dag, men alligevel. Som mor kan jeg 100% leve mig ind i frygten for at dø fra mine børn, eller selv at skulle miste dem. Men det som ligger latent igennem hele bogen er jo det med om frygten ikke bliver det hele værd, når først man står med sit barn i armene. Og når man så ikke er bange for det ene mere, så afløses frygten af noget andet. Sådan er det at få børn.

Det er som om, at man gennem bogens handling følger en udvikling hos Aundrea, hvor hun på en måde bliver rigtig voksen. Hun har selvfølgelig været igennem meget, men hun har altid skulle forholde sig til sin kræftsygdom, og nu skal hun pludselig fokuserer på andre ting, og andres ønsker. Aundrea er på ingen måde egoistisk i sine tanker om hvorvidt hun ønsker at få et barn med Parker eller ej. Der er ingen tvivl om, at hun vil gøre alt for, og med, ham.

Deres kærlighed er ubrydelig, og det er DET der er essensen i deres historie. Alt andet er sekundært.

Jonas Kleinschmidt: Drengene

Tags

, , , , , , , ,


Drengene

Jonas Kleinschmidt: Drengene

Udgiver: Turbine Forlaget

Udgivet: 23-10-2018

Sideantal: 144

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (3)

Jonas Kleinschmidt er for Drengene blevet nomineret til Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger, hvilket er fuldt fortjent. Der er ikke nogen tvivl om, at den her bog vil blive en nyklassiker, og hvis ikke den vil blive en del af pensum i udskolingen, så ved jeg ikke hvad ellers skulle være det. Det synes jeg i øvrigt også hans debutroman Dig og Mig og Zlatan burde.

Drengene er en fantastisk fortælling om at vokse op på godt og ondt i en gruppe af drenge, som både har din ryg, men også får dig ud på et skråplan og presser dig lige til grænsen…nogle gange også udover.

At læse Drengene er nærmest som at tilbringe en sidste endeløs sommer med barndommen.

Jeg elsker at Jonas Kleinschmidt skriver bøger til denne aldersgruppe af drenge. Ikke at piger ikke også sagtens kan nyde at læse og lære af hans bøger, men når jeg tænker på mine to drenge, så kan jeg ikke forestille mig andet, end at læseoplevelsen vil stå klart for dem langt ud i fremtiden. Sådan som jeg selv har det med nogle af de bøger jeg selv læste i min tidlige ungdom,

Vi møder Drengene allerede da de starter i skole, og følger dem gennem hele deres folkeskoletid. Det er Sebastian, der fortæller Drengenes historie. Der bliver ikke lagt fingre imellem, og en spade kaldes for en spade. Det er præcis sådan det skal være med ungdomsbøger. De skal være ærlige. Og det er Jonas Kleinschmidt. Jeg elsker ham for det!

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget, som jeg fik til Bogforum. Jeg fik bogen signeret til min ældste søn. Han er lige blevet 13 år her i februar. Jeg stak ham bogen i hånden, og sagde, at nu synes jeg godt han måtte læse den, og at jeg var sikker på der var ting han nu, eller senere, ville kunne nikke genkendende til. Han læste bogen på et par dage. Hans første kommentar var: ”De her drenge er jo sindssyge!”

Senere blev forargelsen til reel omtanke for hver af drengene, og det var præcis den reaktion jeg håbede ville komme. Vi har snakket om bogen næsten hver dag siden han blev færdig i sidste uge. Den har lukket op for nogle gode snakke omkring venskab, opførsel og det at blive teenager og de lidt svære ting, der kan følge med. Jeg kan af gode grunde ikke afsløre slutningen, men jeg kan sige så meget, at ligegyldig hvor gammel man bliver, om man er mor eller søn, så rammer den hårdt.

Jonas Kleinschmidt, Tak for dine bøger og tak for dig!

David Garmark: Rød Tåge

Tags

, , , , , , ,


Tak til David Garmark for at lade mig bruge dette billede, da jeg ikke havde den fysiske bog 😊 Billedet af David er taget af fotografen Les Kaner

Udgiver: Montagne

Udgivet: 14-03-2019

Sideantal: –

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forfatteren

I morgen udkommer der en ny bog af David Garmark. En ny bog med en ny hovedperson. Max Munk.

Vi ved jo allesammen hvor vild jeg personligt var med Ditlev Martins, som er hovedpersonen i Garmarks tidligere trilogi. Dermed har jeg også haft høje forventninger til Max Munk.

Max Munk er ikke Ditlev Martins. Nej, han er helt sin egen.

“Sporede du mobilen?“ Merian smilede. Hun trak en stol

ud foran ham og satte sig ned. Støttede albuerne på bordet, hagen i hænderne, så hendes bryster pressede sammen under den hvide skjorte. Han anstrengte sig for ikke at kigge. Hun havde før givet ham en lussing, når det var sket, sådan var hun nemlig også. Tillokkende og afstraffende. Han fangede med en kraftanstrengelse hendes øjne i stedet.

„Det var ikke nødvendigt. Alle kender tilsyneladende den flotte, mutte dansker med de vilde krøller, der altid sidder alene og ser pissesur ud. Det tog mig en halv time at finde dig.“

„Jeg er en mand af klædelig ydmyghed.“ Munk viste den tomme miniaturekop til bartenderen, der spørgende stak to fingre i vejret. Munk nikkede som svar.”

Lige der midt i kapitel 2, der vidste jeg at Max Munk ville blive et fantastisk bekendtskab.

Rød tåge er en rigtig krimi med både blod, politiarbejde, mord og gåder. Rød tåge er også mystik, hekse, trolde, overtro og sagn. Tilsammen går det op i en højere enhed, når man bliver ledt gennem historien og opklaringen af et mord, snart flere, begået på Hvidø.

Hvert kapitel slutter nærmest med en cliffhanger, så man har svært ved at få lagt bogen fra sig. Man må læse videre, vide mere, opklare mysteriet.

Sammen med Munk og Merian er man underholdt fra start til slut.

Rød tåge er ikke bare en krimi eller en spændingsroman. Den er også fuld af humor. Jeg overvejer f.eks. stadig hvad forskellen på en kæp og en gren er 😉

Det er længe siden jeg har læst en bog, der gjorde mig så åndeløs af spænding.

Hvis du kun læser én bog i år, så lov mig at det bliver Rød Tåge. Så lover jeg, at du ikke bliver skuffet.

Jeg er så glad for der kommer flere bøger om Munk og Merian.