Tine Bruun: Englenes korridor

Tags

, , , , , , , ,


 Udgiver: Turbine

Udgivelsesdato: 03-10-2017

Sideantal: 150

Format: Hardcover

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget


I sidste uge udkom denne fine bog. Det er første bog i en ny serie om Anna, der kan tale og se de døde, der ikke er kommet over på den anden side. Jeg er så glad for at det er en serie, for jeg glæder mig allerede til den næste. 

Jeg har altid været fascineret af det spirituelle. Ikke på et højt plan, men netop tanken om, at nogle ikke selv kan finde fred og “bliver hængende” fordi de ikke har nået det de skulle, eller ikke har fået sagt ordentligt farvel, kan jeg godt lide. 

Jeg synes at Tine Bruun formår at få det spirituelle til at blive en integreret del af bogen og ikke noget højtravende, som man måske kunne have frygtet at det ville blive i længden. Bogen gjorde et eller andet ved mig, som jeg kan have svært ved at sætte ord på, men jeg har haft den oppe og vende i mine tanker næsten dagligt, fra jeg blev færdig med den. Især én scene synes jeg var så fantastisk skrevet og uden at afsløre for meget kan jeg sige, at der indgår et hjerte formet af sten. 

Englenes korridor er så fin og smuk en bog, der rørte mig helt ind i det inderste af mit hjerte. Endnu engang er det sådan en ungdomsbog, som os voksne sagtens kan blive fanget af. Bogen rummer både omsorg og kærlighed, blandet sammen med lidt humor.

Jeg synes ikke det gør noget for historien at både Anna og Frederik er børn. Deres indbyrdes forhold forstærkes af deres sorg, og gør også, at man som læser ikke tænker over deres alder. Jeg synes at selve handlingen måske er lidt for forudsigelig, men det er så også min eneste anke, og jeg tror at for en 12-13 årig sidder den lige i skabet. 

Jeg glæder mig så meget til at læse mere om Anna, og følge hendes udvikling. 

Du kan se og høre Tine Bruun på Bogforum fredag den 10. november 2017 kl. 13.00 på Turbines stand. 

Reklamer

Mikkel Birkholm Grønnemose: Deltahan

Tags

, , , , ,



Udgiver: Forlaget Mellemgaard

Udgivet: 14-07-2017

Sideantal: 173 sider

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget

1 stjerne (5)

Deltahan er absolut ikke noget mesterværk, men et eller andet kan den alligevel. Det er tydeligt at mærke, at det både er forfatterens første bog, og at han samtidig er ung. Jeg er sikker på at der nok skal komme flere bøger fra Mikkel B. G. og han skal nok finde sin rette stil.

Jeg synes Deltahan var en rigtig fin debut, men med masser af plads til forbedring.

Hovedperson Dean skildres faktisk rigtig fint, og man fatter sympati for ham med det samme. Ja han har sine særheder og sin lidt ensrettede tankegang, men han er er også Teenager med stort T ik?

Hans problemer i hverdagen er noget vi vist alle kan relatere til og huske tilbage på. Teenagetiden er jo for de fleste en smule forvirrende. Selvfølgelig er det lidt sværere at relatere til at have mistet et nært familiemedlem, i Deans tilfælde en storebror. Derfor kunne jeg også godt have tænkt mig en lidt mere personlig vinkel på Deans sorg. Jeg synes det bliver en smule overfladisk, og ikke bliver en integreret del af historien.

Det er som om vi når at høre om mange ting og forhold på meget kort tid, og derfor bliver det til tider en anelse for spraglet for mig. Vi har både forholdet mellem Dean og hans forældre PLUS deres sorg. Så er der forholdet mellem Dean og hans kammerat Adolphsen. Det virker som om der ligger et opgør og lurer, men der bliver bare aldrig sat ord på. Forholdet mellem Dean og Tenna er det bedst beskrevede, og den del af historien hænger rigtig godt sammen.

Jeg kunne rigtig god lide at hovedpersonen var en ung fyr. Der findes virkelig mange ungdomsromaner koncentreret omkring piger. Det er rart for en gangs skyld at komme lidt ind i drengenes univers.

Mit råd til Mikkel B. G. er helt klart: Bliv ved med at skrive, bliv bedre til at samle historien og hold fokus.

Grunden til at Deltahan for mig ikke når op på 3 stjerner eller mere, er simpelthen, at handlingen for mig bliver lidt for springende og ufokuseret. Man vil for meget på én gang, og så fungerer det desværre ikke på papiret.

Tag: Lydbøger

Tags

, , , , ,


Ok, jeg indrømmer blankt, at det er for dårligt, og viser virkelig hvor ustruktureret en blogger jeg er, men for lidt over to måneder siden blev jeg tagget af Amanda Emma fra bloggen frk. litteratur.

Tag’et handler om lydbøger, som er virkelig passende, fordi netop lydbøger er jeg efterhånden blevet rigtig rigtig glad for.

1: Hvilken bog var bedre som lydbog?

Jeg har faktisk ikke hørt en lydbog, som jeg allerede har læst, men jeg vil alligevel vove og påstå, at jeg har et godt bud på en lydbog, som er bedre som bog. Jeg har for nyligt lyttet til Ternet Ninja af Anders Matthesen. Hold nu op den var sjov, og det der fungerede rigtig godt ved lydbogen var, at det var Anders der selv var oplæser. Og med hans galleri af stemmer og figurer blev det hylemorsomt. Du kan læse min anmeldelse her.

2: Hvilken bog var dårligere som lydbog end i fysisk form (hvor du skiftede undervejs)?

Jeg tror faktisk ikke jeg har lyttet til en lydbog der var dårligere end den fysiske, men jeg har et bud på en lydbog med en skrækkelig oplæser.

For lang tid siden lyttede jeg til PS. trænger til flødeskum (og diller) af Jeanett Veronica Hindberg oplæst af Josefine Graakjær Nielsen. I lang tid troede jeg egentlig, at det var forfatteren selv der læste op, men det var det så ikke. Den bog fungerede bare ikke for mig, jeg synes den var så plat og måden den blev læst op på, gjorde det bare ikke bedre. Jeg synes oplæseren var skabet og forsøgte at fremtvinge en stemning af virkelig lummer karakter. Jeg ved der er en efterfølger, men jeg kommer hverken til at læse den eller lytte til den 😉

3: Bedste kvindelige oplæser og bedste mandlige oplæser?

Jeg ved ikke om jeg vil sige, at Hannah Tointon er den allerbedste oplæser i hele verden, men hendes oplæsning af Zoe Sugg’s Girl Online bøgerne er bare så gennemført. Hendes stemme passer virkelig godt til handlingen og målgruppen for bøgerne. Hun virker bare super sød og så fin. Jeg kunne godt tænke mig at høre hende oplæse andre bøger, men jeg er helt sikker på, at det vil være YA genren der passer hendes stemme bedst.

Min favorit mandlige oplæser er Kim Hammelsvang Henriksen. Jeg har hørt hans oplæsning af Louise Haibergs Dæmondræberen, men han har faktisk indlæst en del forskelligt. Både fantasy-ungdomsbøger og krimier. Hans stemme er så rolig og han læser hvert ord helt tydeligt uden at det bliver for langsomt.

4: Den længste lydbog du har lyttet til?

Jeg tror den længste lydbog jeg har lyttet til er Hviskende Lig af Dennis Jürgensen (14 timer og 6 minutter). Jeg synes alle tre bøger i serien om Roland Triel er rigtig gode og spændende. Det er den eneste serie, hvor jeg udelukkende har hørt bøgerne som lydbog, og jeg kunne faktisk ikke forestille mig at skulle læse dem selv nu. Nummer 4 i serien er lige p trapperne, og jeg glæder mig meget til endnu en lytteoplevelse.

5: Den korteste lydbog du har lyttet til?

Den korteste lydbog jeg har lyttet til er Papmaché-Reglen af Hella Joof, også oplæst af Hella selv.

Det er en skøn og humoristisk bog, og jeg elskede den. Den er simpelthen bare SÅ meget Hella, som jeg forestiller mig hun er. Jeg så hende på Bogforum sidste år, og hun virker simpelthen bare så sød.

6: Hvordan lytter du til lydbøger? (Ipod, computer, telefon? Hvilken slags høretelefoner bruger du?)

Jeg lytter til lydbøger på min iPhone via min Mofibo app. Jeg er simpelthen så glad for Mofibo. Både med hensyn til lydbøgerne, men bestemt også e-bøgerne. Jeg ville ikke undvære mit abonnement, selvom jeg måske synes det er liiiiiiidt dyrt i forhold til hvor mange bøger jeg egentlig læser der om måneden. Men efterhånden som jeg er blevet mere og mere glad for lydbøger hører jeg jo lige så ofte lydbog, så nu kan det nok lidt bedre betale sig for mig. Oftest lytter jeg når jeg er på arbejde. I stedet for radio, hører jeg simpelthen lydbog. Det fungerer dog ikke så godt, hvis jeg skal forfatte en masse breve, så glemmer jeg nemlig at høre efter, men ved alm. tastearbejde fungerer det super fint. Jeg lytter også tit til lydbøger når jeg laver mad, eller f.eks. hænger vasketøj op. Af høretelefoner bruger jeg apple’s der følger med når man køber en iPhone. Jeg ønsker mig et par rigtig gode nogle, men jeg er simpelthen for nærig til at betale hvad det koster, og dem jeg har fungerer jo fint 😉

7: Burde forfattere oplæser deres egne bøger?

JA! Det mener jeg simpelthen burde være et must. Om ikke andet burde de levere en demoudgave, så den der i sidste ende ved lige præcis hvor et bestemt tryk skal lægges eller hvordan et bestemt navn skal udtales.

Grunden til at jeg synes forfattere selv burde læse deres bøger op, er at de jo ved hvilke følelser de har lagt i bestemte scener og karakterer. Det tror jeg en tilfældig oplæser kan have svært ved at ramme spot on.

8: Er der en lydbog du ønsker at lave om på?

Nej det tror jeg faktisk ikke. Hvad der ikke fungerer for mig ved en lydbog, kan jo sagtens være rigtig fint for andre.

9: Den bedste lydbog du har lyttet til?

Det er helt klart Ternet Ninja. Ikke for dens indhold nødvendigvis, men for måden den er læst op på. Jeg synes absolut at alle burde høre den. Har sjældent været mere underholdt.

10: Hvilken lydbog har du for nyligt lyttet til?

Den sidste lydbog jeg har lyttet til var Rigtige Veninder af Iben Maria Zeuten, oplæst af Sara Hamdrup. En samtalebog om veninder på godt og ondt. En udmærket lille bog, men ikke én jeg vil huske i lang tid. Hverken for indholdet eller oplæseren.

Bonus: Hvilken bog ville du ønske fandtes som lydbog?

Det her bliver et rigtigt kedeligt svar, for jeg ved det faktisk ikke. Det er sjældent, at jeg leder efter en lydbog alene ud fra titlen. Jeg leder ofte efter nogle der ikke er for lange. Andre gange støder jeg bare tilfældigt på titler, som jeg har på min TBR, men som jeg måske godt inderst inde ved, at jeg ikke får læst i fysisk form. Så prøver jeg lydbogsudgaven af, og hvis den fungerer for mig lytter jeg til den.

Eftersom det har taget mig en evighed at få svaret på dette tag, har jeg ikke tagget andre, men fortsæt endelig legen, hvis du har lyst 🙂

Tak til søde Amanda Emma for at tagge mig. Hvis andre skulle have lyst til at sende mig et tag, eller bare ønsker at få svar på nogle spørgsmål om mig, så er I selvfølgelig velkomne, og jeg skal forsøge at lade være med at være to måneder eller mere om at svare 😉

 

 

 

 

Luca D’Andrea: Bjerget

Tags

, , ,


IMG_6681 (2)

Udgiver: Lindhardt og Ringhof

Udgivet: 04-09-2017

Sideantal: 493 sider

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (3)

12 bogstaver: ”Langsommelig”

Bjerget er på en eller anden måde virkelig langsom i sin handling. I starten syntes jeg godt nok den var svær at komme rigtig i gang med. Det var som om man ikke rigtig kom nogle vegne. Jeg kan ikke helt sætte en finger på, hvad det er, men jeg havde lidt svært ved at få starten på bogen til at passe med bagsideteksten.

Jeg vil så sige, at handlingen senere kompenserer for den langsommelige opstart.

 

8 bogstaver: ”Fængende”

Den langsomme opbygning af Bjerget, er helt klart med til at holde én fanget i handlingen. Der er både mysteriet, som man nærmest bliver en smule besat af at få afsløret. Persongalleriet er faktisk også med til at det er svært at slippe bogen. Jeg er især meget stor fan af Salinger og hans svigerfar Werner. Deres interne forhold virker så hyggeligt, at man næsten ville ønske man kunne være en del af det. Noget andet, der er med til at holde læseren fast er sproget. Det er nemt med en snert af humor. Det flyder bare, og man føler at siderne vender sig selv.

 

13 bogstaver ”Filmmateriale”

Bjerget skal laves til en tv-serie. Jeg håber virkelig, at den bliver vist i dansk tv, eller at den kan tilgås på diverse streamingtjenester, når vi når dertil. Jeg er overbevist om, at den vil fungere helt eminent på tv. Beskrivelserne af naturen omkring Bletterbach er så smukke, at man nærmest kan føle både solen og kulden mens man læser. Nogle gange kan lange beskrivelser være kedelige og ikke særligt givende for historien, men i Bjerget er det kun en fordel beskrivelsen af omgivelserne.

 

18 bogstaver: ”Anbefalelsesværdig”

Bjerget er absolut anbefalelsesværdig. Det er en velskrevet debut, og jeg er sikker på, at vi nok skal se mere fra forfatterens hånd. Og jeg vil i hvert fald læse med næste gang.

Kriller i maven…

Tags

,


Når man om bogblogger og anmelder siger, at man absolut kun blogger for sin egen skyld, og egentlig ikke tænker over hvem der læser med, eller hvor mange. Ja, så passer det jo ikke helt, vel?

Jeg elsker at få små kommentarer med på vejen ved mine indlæg, og jeg tager også mig i selv i nogle gange lige at tjekke min statistik en ekstra gang.

Det sker især, hvis jeg har skrevet et indlæg jeg selv synes særligt godt om, eller en anmeldelse, som jeg bare synes sidder lige i skabet.

Det giver mig kriller i maven at tænke på, at der virkelig er nogle ude i verden der gider og bruge deres tid på mig og min lille bogblog.

Et af de tidspunkter kan føle mig intimideret over at anmelde bøger er, når jeg lige har trykket ”udgiv” til en anmeldelse, hvor jeg syntes virkelig godt om bogen. For tænkt nu hvis forfatteren læser min anmeldelse og ikke føler min begejstring eller mine pointer? Det er lige der, hvor jeg holder vejret et øjeblik og håber at forfatteren bliver lige så glad for min anmeldelse, som jeg var for at læse bogen.

Endnu en gang tak fordi I læser med, for selvom jeg blogger for min egen skyld, så er det nu meget rart alligevel, at I gider og kigge forbi engang imellem 😉

IMG_6661

David Garmark: Abbotts Hemmelighed

Tags

, , , , , , , ,


IMG_6652 (2)

Udgiver: Turbine

Udgivet: 09-06-2017

Sideantal: 400 sider

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget

1 stjerne (2)

David Garmark har gjort det igen! Han har skrevet en fantastisk actionkrimi!

Jeg havde så høje forventninger til Abbots Hemmelighed, at jeg næste ikke turde gå i gang med den, samtidig med, at jeg slet ikke kunne vente.

I Abbotts hemmelighed møder vi blandt andre igen Jon-Erik, Rosseau, Dina, Eden og ikke mindst Ditlev Martins.

Jeg kan vist godt indrømme, at jeg ligesom Dina har et mindre crush på Mr. Martins. Han prøver ihærdigt at fastholde sin nye identitet og sit nye liv. Han forsøger at overbevise sig selv om, at jeg elsker sin forlovede Giulietta.

Lige indtil Jon-Erik får overtalt ham til at de skal ”samle holdet” og hjælpe kommissær Rosseau. Så kører det, og det gør handlingen sandelig også. Jeg ved ikke hvad det er David Garmark kan, men på en eller anden måde får han fanget i sådan en grad, at man liiiige bliver nødt til at læse et par sider mere.

Jeg er vild med hvordan videnskaben spiller en stor rolle i denne bog, præcis som i den foregående, uden at det bliver kedeligt og tørt. Tværtimod er det med til at øge spændingen.

Nu har jeg selvfølgelig ikke dobbelttjekket alle teorier og videnskabelige påstande fra bogen, men jeg har en helt klar fornemmelse af at Garmark har researchet godt og grundigt, og samtidig selv har en kæmpe interesse i de ting der beskrives og bruges i bogen. Det er en absolut fornøjelse at læse.

Jeg er lige så begejstret for denne 2’er, som jeg var for 1’eren. Måske synes jeg endda, at denne kan lidt mere. Måske fordi man kender persongalleriet i forvejen, og vender første side med en forventnings glæde der kan være svær at beskrive.

Jeg håber stadig denne actionkrimi vil nå helt til Hollywood, for den vil altså VIRKELIG fungere godt på film!

Anne Cathrine Bomann: Agathe

Tags

, , , ,


Agathe

Udgiver: Forlaget Brændpunkt

Udgivet: 15-05-2017

Sideantal: 112 sider

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget

1 stjerne (4)

Agathe er så fin en bog. Desværre var det ikke en der talte helt til mig.

Egentlig synes jeg, at selve historien kunne have båret meget mere. Jeg ville have elsket, at høre mere om lægens baggrund. Jeg synes der ligger noget enormt smukt i fortællingen om, at han er ensom og deprimeret uden egentlig at vide det. Især taget hans fag i betragtning. Men jeg synes nu alligevel der manglede en del af ham i bogen.

Jeg tror egentlig, at fordi jeg ikke fanger det filosofiske, og for mig flyvske, i bogen så godt, rammer den ikke plet. Men jeg er sikker på, at mange ville elske den, og endda tage den frem igen og igen. Det kan også godt være, at jeg tager den ned fra hylden igen en anden gang, og vil få meget mere ud af den, end jeg trods alt gjorde denne gang.

Til trods for bogens titel, så siger Agathe mig absolut ingenting, men madame Surrugue derimod, HUN er det bærende element for mig. Jeg synes absolut mere at det er i forhold til, eller rettere, i hendes fravær, at lægen udvikler sig. Og hans savn bliver i sidste ende ikke kun praktisk, men også menneskeligt.

Selvom jeg måske ikke var den rette for Agathe, så synes jeg faktisk, at man bør give den en chance, for den er afgjort værd at læse.

Og så vil jeg lige nævne, at sproget er letlæseligt og alligevel er det som om der er en lille smule guldstøv ud over. Jeg tror det er noget med, at bogen foregår i Frankrig.

Kerstin Gier: Safirblå

Tags

, , , , , ,


IMG_6118 (2)

Udgiver: Turbine Forlaget

Udgivet: 21-06-2016

Sideantal: 376 sider

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (2)

Kender I det med at man er så bange for at blive skuffet over en bog? Sådan havde jeg det med Safirblå. Jeg elskede Rubinrød så meget, at det næsten ville føles forkert ikke at kunne lide den næste i serien. Heldigvis blev jeg på ingen måde skuffet. Tværtimod! Jeg var vild med Safirblå også.

Historien fortsætter lige der, hvor Rubinrød sluttede. Man får en fornemmelse af, at Kerstin Gier har skrevet begge bøger (måske alle 3) ud i én køre. Det fungerer rigtig godt.

Jeg blev igen grebet af historien om Gwendolyn, Gideon og den hemmelige kreds.

Jeg synes klart, at persongalleriet folder sig mere ud i denne bog. Der er nærmest ikke nogen jeg ikke kan lide. Ikke engang greven. Noget af det bedste og måske klogeste træk er at bringe Xemerius ind i billedet. Hans figur er både finurlig, (selv)højtidelig og sjov. Gideon er stadig skøn, selvom han ikke er til at finde ud af, men jeg har en fornemmelse af, at han virkelig godt kan lide Gwendolyn. Og så er jeg helt sikker på han kysser fantastisk 😉 En anden jeg også rigtig godt kan lide, er én, som Gwendolyn møder på en af sine elapseringsspring. Jeg kan desværre ikke afsløre hvem det er, da det ville spoile for meget.

Det er simpelthen så irriterende at vogterne ikke vil afsløre overfor Gwendolyn hvad det egentlig er for en ”mission” de sender hende og Gideon ud på. Hun får stadig bind for øjnene når de skal ned i kronografrummet, og hun bliver udelukket fra møderne, mens Gideon helt naturligt er en del af det hele. Det eneste hun ved med sikkerhed, det er at det handler om Lucy og Poul. Meeeeeeen mon ikke der er mere i det end som så. Samtidig er det også det, der får en til at læse videre. Siderne vender nærmest sig selv når man først går i gang.

Anders Matthesen: Ternet Ninja

Tags

, , , , , ,


Udgiver: Høst & Søn

Udgivet: 28-10-2016

Format: Lydbog

Lyttet på Mofibo

1 stjerne (2)

IMG_1505

Da vi for nyligt var på ferie, og skulle køre en tur i bus på 5 timer, havde jeg hentet ”Ternet Ninja” ned på telefonen via min mofibo-app, så min 11-årige kunne lytte til den. Han læser i forvejen meget, men har en tendens til at blive køresyg. Derfor tænkte jeg, at det kunne være han ville lytte lidt i stedet. Det ville han, og det gjorde han. Jeg måtte flere gange tysse på ham undervejs, fordi han grinede så højt, at jeg var bange for han forstyrrede de andre passagerer. Samtidig gjorde det mig også nysgerrig på bogen, og jeg lovede mig selv, at jeg nok skulle finde tid til selv at høre den en dag.

Den dag blev så i dag.

Jeg arbejder på et kontor, som jeg deler med en kollega. I øjeblikket har hun dog ferie, så der er rig mulighed for at lytte til både musik, radio og bøger.

Jeg ELSKEDE Ternet Ninja og jeg hylede af grin flere gange. Nogle gange så voldsomt, at jeg blev nødt til at lukke døren, så jeg ikke forstyrrede min andre kollegaer.

Jeg er vild med TN. Han er fantastisk. Vi kunne alle have brug for et spark bagi af en tøjbamse der kan tale. Nogle gange må man bare springe ud i det og fortælle ham eller hende man er vild med, at de er smukke eller stå op i mod drillerier og andre ting der gør os bange.

Alt det lærer Aske af TN, om end han måske ikke altid er helt tilfreds med tilgangen til tingene.

Så selvom bogen er ubeskrivelig sjov, så er der også en snert af alvor og morale. Det er simpelthen fantastisk, og jeg synes alle, både voksne og børn, skulle læse den. Eller måske rettere lytte til den.

For selvom jeg egentlig mest er til fysiske bøger, så er det her en bog, som jeg er overbevist om giver den største oplevelse, når man lytter til den. Det skyldes 100% at det er Anders Matthesen, der selv er oplæseren, og med hans flair for stemmer og humor, så er det genialt.

Jeg håber inderligt der kommer flere bøger fra hans hånd. Jeg har aldrig rigtig været den store fan af Anders Matthesen, men nu…NU er jeg forelsket!

Sproget i bogen er virkelig meget slang, men på den fede måde! Og jeg er sikker på, at selvom både min søn og jeg begge har nydt at lytte til Ternet Ninja, så har vi grinet af nogle forskellige ting. Der er også en masse voksenhumor i bogen nemlig.

Jeg kommer helt sikkert til at lytte til Ternet Ninja igen, og det synes jeg også du skulle gøre!

J.P. Delaney: Kvinden før

Tags

, , ,


thumbnail_FullSizeRender

Udgiver: Lindhardt og Ringhof

Udgivet: 15-05-2017

Sideantal: 399 sider

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (4)

Kvinden før er en anderledes thriller.

Den overrasker undervejs, og man bliver både chokeret, frastødt og irriteret.
Man følger to kvinder, og måden hvorpå Emmas og Janes historier overlapper hinanden på fungerer rigtig godt, og forfatteren formår virkelig at få dem til at hænge sammen uden at det bliver kedeligt eller med reelle gentagelser. Det virker virkelig gennemtænkt og godt gennemarbejdet.

Kvinden før kan kvalificeres som Domestic Noir, men med en lidt dybere handling.
Jeg kan rigtig godt lide at forfatteren tager fat i det psykologiske omkring nedsat selvværd. Det giver helt klart bogen ekstra dybde. Jeg kunne faktisk godt have tænkt mig lidt mere af det.

Jane var helt klart min yndlingskarakter i bogen. Hun er fornuftig, velovervejet og hun lader sig ikke kue af hverken Edward Monkford eller Foldgate 1.
Derimod er Emma generelt bare var irriterende.
Som handlingen skrider frem åbnes Emmas personlighed op, og man kan ikke lade være med at blive endnu mere sur på hende. Havde flere gange lyst til at råbe lidt af hende.

Hele idéen omkring Foldgate 1 er et interessant element, men jeg er ikke sikker på, hvordan det reelt ville kunne opretholdes i virkeligheden. Ville der virkelig være nogen, som ønskede at leve så isoleret og nærmest overvåget?

Desværre levede bogen ikke helt op til mine høje forventninger og blev i sidste ende lidt for gennemskuelig.

Derfor bliver det “kun” til 3 stjerner herfra.