Mikkel Harris Carlsen: M

Tags

, , ,


FullSizeRender(1)

Udgiver: Forlaget Kandor

Udgivet: 19-12-2016

Sideantal: 166 sider

Format: Bog, Hæftet

 

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (4)

Jeg var faktisk ret glad for denne bog. På en eller anden måde var den simpelthen så hyggelig at læse. Der er en slags ”Film Noir” over skrivestilen.

Hele historien om den unge håbefulde forfatter, der flytter ind i en lurvet taglejlighed… Ja, det har man jo læst om før. Og det er da heller ikke fordi, at denne korte roman er revolutionerende i sin genre, men der er alligevel et eller andet der gør den til noget særligt.

Jeg kunne rigtig godt lide skrivestilen. Lidt mystisk og gammeldags, og så alligevel et let forståeligt sprog.

Noget af det allerbedste ved M, er historierne i historien. Historierne der bliver fortalt af den mystiske M, er både spændende, tragiske og ubegribelige. Hendes natlige besøg hos den unge forfatter bliver hendes frirum.

Det skinner tydeligt igennem, at forfatteren af denne bog, Mikkel Harris Carlsen, har en stor kærlighed til litteratur, og ved en hel del om emnet.

M er ikke en roman, der vil følge mig i lang tid, men den er helt sikkert værd at læse.

Hakan Günday: Mere, Mere

Tags

,


img_5013

Udgiver: Turbine Forlaget

Udgivet: 10-11-2016

Sideantal: 380 sider

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (3)

Jeg vil ikke sige, at det var en smuk og skøn oplevelse at læse Mere, Mere. Det var til gengæld en hård, kvalmende, sørgelig, sær og underfundig oplevelse.

Mere, Mere er skrevet af den tyrkiske forfatter Hakan Günday. Originalsproget er derfor også tyrkisk, selvom denne udgave dog er oversat fra fransk. Jeg kan selv tyrkisk, men ville dog nok aldrig kaste mig ud i denne roman på tyrkisk. Alligevel er jeg stødt på et par steder, hvor jeg tænkte, at den ville være helt særlig at have læst på tyrkisk.

Tænk at vokse op som menneskesmugler og ikke kende til andet. I lang tid tror drengen Gaza, at det liv han lever, og det arbejde han hjælper sin far med, er helt normalt. Da det går op for ham hvad det i virkeligheden er han laver, er det for sent at få sig selv på ret kurs.

Derfor bliver det nærmest bare værre og værre. Han begynder at ”studere” de grupper af flygtninge han har i sin ”varetægt” i husets lade. Han stiller kameraer op, så han kan følge med i deres adfærd, og notere alt ned på den computer, som han udelukkende køber til dette formål. Jeg synes at det er enormt interessant. Især fordi, der jo nok er noget om, at mennesker agerer forskelligt i henhold til gruppens størrelse, hvor presset de pågældende føler dig og hvor længe de føler sig fanget eller overvåget.

Samtidig opbygger Gaza et større og større had mod sin far, som jo i bund og grund er skyld i hans skæbne. Egentlig vil han gerne væk, men han ved ikke hvordan, og han kender jo ikke andet.

Jeg havde meget svært ved ikke at fatte sympati for Gaza. Han er jo trods alt kun et barn i starten og ved ikke bedre. Så selvom at han er menneskesmugler, og overhovedet ikke ejer den mindste form for empati og medmenneskelighed, så var jeg følelsesmæssigt på hans side hele bogen igennem.

Er der noget jeg elsker, så er det når forsiden af en bog er en del af handlingen uden at den afslører noget på forhånd. Og den her forside, er nok noget af det klogeste jeg har set. Først den skarpe orange, næsten pink, som fanger øjet med det samme. Og så papirfrøen, som vi allerede møder på side 31, hvor Gaza får den af en afghanske flygtning, Frøen følger os som en rød tråd helt til slutningen. Dette er virkelig gennemtænkt fra forfatterens side, men det er spot on fra grafikerens side. Forsiden er lavet af Mikkel Henssel, som har lavet mange andre forsider. Blandt andet har han lavet forside til Land i datid, som jeg jo også var ret begejstret for.

Flere gange undervejs måtte jeg lukke bogen, fordi det var lidt for barsk læsning. Et par gange følte jeg rent faktisk at jeg skulle kaste op.

Grunden til at Mere, Mere ikke lige får den sidste stjerne er, at selvom alle ville blive skingrende skøre af at leve det liv Gaza lever, så bliver fortællingen til tider dog lidt for vanvittigt efter min smag.

 

 

 

 

 

Sylvain Reynard: Gabriels Inferno

Tags

, , ,


fullsizerender

Udgiver: DreamLitt

Udgivet: 14-11-2016

Sideantal: 668 sider

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (4)

Åh det her er virkelig en svær anmeldelse. Jeg havde virkelig høje forventninger og ville ønske, at jeg elskede denne bog. Jeg kunne virkelig godt lide den sidste tredjedel af Gabriels Inferno, og det er absolut med til at hive den op på de 3 stjerner, men jeg synes den første tredjedel var dræbende kedelig at komme igennem. Det startede egentlig meget fint, men det gik simpelthen alt for langsomt til mit temperament. Vi er jo nærmest fremme ved side 130 før vores hovedpersoner rent faktisk interagerer. Jeg mener, når nu det er en erotisk roman, så ville jeg nok have forventet liiiiidt mere action.

Noget andet der desværre ødelagde læseoplevelsen for mig, er de mange tastefejl/grammatiske fejl der er i bogen. Den ville ikke have taget skade af en ekstra tur hos korrekturlæseren. For nogle læsere ved jeg godt, at det ikke er så vigtigt, men for mig ødelægger det ofte et læseflow, og det er bare vildt ærgerligt.

Jeg er vild med Gabriel, og kan sagtens følge Julias fascination af ham. Hans mørke side er klart mest fremtrædende i den første del af bogen, men hen imod slutningen kommer hans blødere sider frem, og hans karakter bliver mere nuanceret, hvilket kun klæder ham. Til gengæld er Julie noget af det mest irriterende jeg længe har brugt tid på. Og hendes nye ven Paul er lige så slem. Jeg har svært ved at finde det positive frem i deres karakterer. Jeg synes Julia er virkelig naiv og uselvstændig. Og jeg synes kun Pauls rolle er med til at dementere det.

Jeg er sikker på, at mange andre læsere vil elske denne bog, men det var desværre ikke lige et perfekt match til mig. Den klassiske fortælling om den lækre universitetsprofessor og den unge smukke studine er jo i sig selv pirrende. Personligt synes jeg bare godt, at denne bog kunne have været minimum 100 sider kortere. Gabriels Inferno er første bog i en trilogi, men jeg er nu ikke sikker på, at jeg kaster mig over de to næste.

Farvel til 2016

Tags

, , , ,


Så er året gået, og jeg kan kigge tilbage på et år med gode læseoplevelser. Jeg har enten været virkelig heldig, eller bare nem at tilfredsstille, for jeg har virkelig givet mange af bøgerne 5 eller 4 stjerner.

Jeg nåede at læse 45 bøger, hvilket jeg egentlig er ret godt tilfreds med, til trods for at mit mål på Goodreads var sat til 50.

12 af de 45 bøger var lydbøger. Jeg er simpelthen blevet glad for dette format. Det er fedt, at jeg kan passe mit arbejde samtidig med at jeg kan lytte til en bog. Er sikker på, at jeg kommer til at lytte til mange flere bøger i fremtiden.

De 45 bøger svarer til 12.482 sider. Den korteste bog var på 50 sider og den længste på 508 sider. udklip

Nogle af de bedste bøger jeg læste i år var:

Anna Todd – After -Begyndelsen. Jeg har elsket After serien lige siden jeg læste Mødet. Derfor var det også med en hvis form for vemod, at jeg færdiggjorde serien. Især fordi Begyndelsen er den korteste bog i serien, hvilket bare gjorte læseoplevelsen mere intens. Jeg ville jo ønske at den aldrig sluttede.

img_4508

David Garmark på Bogforum

David Garmark – Det fjerde menneske. Jeg havde ingen forventninger til denne bog. Jeg havde aldrig hørt om David Garmark før. Men jeg skal da lige love for, at jeg blev blæst bagover. Jeg ELSKEDE Det fjerde menneske. Og så var det da heller ikke dårligt, da min anmeldelse af den blev citeret i et interview på Bogforum. (Man må godt prale lidt ikk?)

Abdel Aziz Mahmoud – Hvor taler du flot dansk. En bog der på mange måder fik mig til at hyle af grin, men også til at tænke over min egen baggrund. Jeg pusler stadig med en anmeldelse, men det er svært for mig at sætte de rigtig ord på, så indtil videre ligger den som udkast på min computer.

Værste bøger: Hemmelighedernes atelier og Restferie – Til trods for at det var de værste bøger jeg læste i år endte de dog med hele 2 stjerner.

IMG_2965De bedste oplevelser jeg har haft i år, der relaterer til bøger er helt klart Readathon og Bogforum. Readathon er simpelthen så hyggeligt. I efteråret deltog jeg ikke alle 24 timer, men forårets Readathon sad lige i skabet 🙂 Jeg elsker den måde, hvorpå det bliver en social begivenhed selvom man sidder alene hjemme i sofaen iført pyjamas og håret samlet i en sjusket knold.

Bogforum er bare ét stort slaraffenland for bogelskere. En hel weekend fyldt med nørderier med ligesindede, som ikke kigger mærkeligt på én bare fordi man inhalere duften af nye bøger eller aer en virkelig lækker forside 🙂

Jeg havde nogle boglige nytårsforsætter for 2016. Nogle af dem fik jeg gjort alvor af. Andre…….well, not so much.

Alt i alt har det været et dejligt bogår og jeg glæder mig meget til at se hvad 2017 bringer med sig af læseoplevelser og boglige begivenheder.

Godt Nytår til alle jer alle sammen, og tak fordi I har lyst til at følge med i mine læserier 🙂 img_4824

Chris Heape: Glimt

Tags

, ,


img_4446-2

Udgiver: Turbine Forlaget

Udgivet: 28-10-2016

Sideantal: 178 sider

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (4)

Glimt er egentlig en virkelig fin fortælling. Barsk og tragisk, skrevet i et letlæseligt sprog. Desværre var det, for mig, ikke en fantastisk læseoplevelse.

Jeg kunne rigtig godt lide fortællingen om Sams fortid, og den del nød jeg virkelig at læse. Hvordan hele mysteriet om mordet på hans familie, og tiden efter, langsomt vender tilbage i Sams bevidsthed. Man får virkelig en fornemmelse af hvordan han havde det, både før, under og efter ulykken.

Noget af det bedste i denne fortælling, og nok det der kommer til at følge mig et stykke tid endnu, er den del der omhandler månen. Uden at afsløre for meget, kan jeg godt love at det er virkelig smukt.

Det, der så desværre ødelægger læseoplevelsen for mig er, at det til tider bliver lidt for filosofisk efter min smag. Jeg er godt med på, at det at Sam er ved at miste sin syn gør, at der bliver mere fokus på de små ting, men at bruge 10 linjer på at tage skjorte på, er alligevel for meget. Oveni er der Sams tvangstanker, eller rettere behov for systemer. Jeg forstår godt hvorfor det er beskrevet i bogen, jeg var desværre bare ikke i stand til at sætte pris på denne del.

Noget som jeg til gengæld ikke forstod var, at Sam, som er fortælleren af historien, nogle gange svinger mellem at skrive direkte til sin datter, ekskone og så ellers til læseren. Måske er der noget jeg har overset, men det virkede mærkeligt på mig.

Jeg er dog ikke i tvivl om, at der er mange læsere derude, som vil sætte pris på denne lille bog. Så er du i dit filosofiske og tænksomme hjørne, skal du ikke tøve med at læse den.

Bogforum 2016

Tags

,


Weeeeehhheeeeee!!!!!!!

I morgen starter Bogforum – Den bedste weekend på hele året. img_4481

Jeg kan desværre ikke være der i morgen, men lørdag og søndag er jeg der…….lige fra start til slut, sådan cirka 😉

Jeg ville så gerne have været der alle 3 dage, men på grund af arrangement på mit job, bliver jeg nødt til at skippe fredagen 😦 Øv altså! Men men – det har dog ikke forhindret mig i at lægge et program for fredagen også. Bare lige for at understrege for mig selv hvad det er jeg går glip af. Især er jeg ked af, at jeg ikke at kunne se Abdel Aziz Mahmoud, som har skrevet “Hvor taler du flot dansk”, som var en bog, jeg virkelig godt kunne lide 🙂 Så hvis nogen af jer ser ham derude, så hils fra mig.

img_4480

Der er rigtig mange jeg glæder mig til at se og høre derude: Jesper Bugge Kold (Land i Datid), David Garmark (Det fjerde menneske), Hans Pilgaard, Ulla Terkelsen, Jussi Adler-Olsen, Hella Joof, Patrick Ness, A.J. Kazinski og mange mange andre. Ikke mindst glæder jeg mig meget til at høre når Sabrina Glud skal interviewe Katja Berger om hendes debutbog “De 7 synder”.

udklip

Billede fra Bogforums hjemmeside

Ellers så glæder jeg mig bare helt vildt til at mingle rundt, og nyde den dejlige stemning i en lille verden, hvor vi bognørder kan fordybe os i timevis uden der er nogen der kigger skævt til én 😉

I år har jeg fået lavet visitkort i forbindelse med bloggen, så måske der også bliver tid til at img_4483netværke lidt 🙂

Jeg håber vi ses derude, og kom endelig over og sig hej. Det ville være så hyggeligt 🙂

 

Anna Todd: After 5 – Begyndelsen

Tags

, , , , ,


thumbnail_fullsizerender-2

Udgiver: People’s Press

Udgivet: 30-08-2016

Sideantal: 315

Format: Bog, hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (2)

Hvis jeg kunne give den 10 stjerner, så havde jeg gjort det. Jeg ELSKEDE den, og havde nærmest ikke lyst til at læse den færdig. Måske mest fordi, at det jo nok er den uigenkaldelige sidste bog i serien.

Man behøver ikke nødvendigvis have læst de fire første bøger i serien, men jeg synes helt klart, at man skal have læst den første, Mødet, før man kaster sig over Begyndelsen.

Jeg synes, at Begyndelsen er virkelig velskrevet. Jeg ved ikke om det er noget jeg bilder mig ind, eller om det virkelig er rigtigt, men jeg synes, at man kan mærke at Anna Todd er blevet mere rutineret.

Jeg tror, at én af grundene til at jeg elskede den her så meget, var at jeg nærmest fik lov til at opleve den første bog igen, men denne gang fra Hardins synspunkt. Og ja, Hardin får stadig mit hjerte til at smelte. Til trods for, at han jo også er ret strid til tider. Læs: For det meste.

Jeg har før skrevet, at jeg mener at Anna Todd er blevet inspireret af One Direction’s sange. Det mener jeg stadig. Måske ikke lige ved denne bog, men det er jo svært at sige, eftersom det i princippet er den samme fortælling som i Mødet. Til gengæld har Anna Todd lavet en playliste til Begyndelsen, som jeg selvfølgelig oprettede på min telefon. Selvom jeg ikke lyttede så meget til sangene under læsningen, kan jeg sagtens følge den røde tråd fra bogen til sangene. En fin lille feature.

Man får også lov til at snuse lidt til de andres historie, hvilket også fungerer ret fint. Faktisk har Anna Todd nu skrevet en spin-off af After, hvor Landon er hovedpersonen.

Men altså: Hvis ikke du har læst After serien endnu, så se at kom i gang!!! Er sikker på du vil blive lige så hooked, som jeg har været.

 

thumbnail_img_4434

Jeg elskede After – Begyndelsen så meget, at jeg var nødt til at have matchende negle 🙂 

 

At lytte til musik mens man læser…

Tags


Jeg har aldrig rigtig kunne lytte til musik eller se fjernsyn for den sags skyld, mens jeg læser.

Da jeg var yngre og Take That køre i loop på stereoanlægget, kunne jeg sagtens finde på at tænde for musikken, og så smide mig på sengen for at læse. Efter et stykke tid, opdagede jeg dog, at jeg ikke lyttede til musikken. Derfor endte det altid med enten – eller.

Det har dog ændret sig de sidste par år. For efter at jeg er begyndt at pendle til og fra arbejde, så er jeg faktisk begyndt at lytte til musik mens jeg læser i toget. Jeg kører ikke særligt langt, så det er ikke altid, at jeg sidder ned, men hvis jeg gør, så sidder jeg helst i stillekupé. Det er dog ikke altid det lige er til at få en plads. Ulempen ved ikke at sidde i stillekupé er at folk snakker, og nogle snakker virkeligt højt -især dem der taler i telefon. Jeg bliver distraheret, primært fordi jeg er for nysgerrig til at lade være med at lytte.

Jeg har fundet ud af, at det ikke er noget problem, hvis jeg bare har musik i ørerne. Dejlig velkendt musik, som er tilpas høj til at overdøve mine medpassagerer, og præcis så lav, at jeg stadig kan læse.

Jeg tænder dog stadig ikke for musikken derhjemme når jeg læser, men fjernsynet kører ofte i baggrunden. Det er dog oftest min mand eller mine unger der ser et eller andet. Mor læser!

Hvad med jer? Hører I musik når I læser?

 

Readathon oktober 2016

Tags

, , , , , , , , , ,


Så er det i moren klokken 14.00 at efterårets hyggeligste læse-event løber af stablen. Nemlig Dewey’s 24 Hour Readathon

Jeg elsker dette event, og jeg synes især det passer rigtig godt til efteråret. Normalt glæder jeg mig i flere uger op til dette læsedøgn, men i år har læselysten svigtet lidt her på det sidste. Den kvikke læser, har nok fornemmet det på de manglende blogindlæg på det seneste, men det er en helt anden historie…måske I får den en anden dag.

I eftermiddags besluttede jeg mig dog alligevel for at deltage, og gik ind på hjemmesiden og meldte mig til. Sjovt nok, så har de sidste timer kredset om TBR-lister, kaffe, vand og snacks. Jeg er så glad for, at jeg besluttede mig for at være med.

Jeg ved endnu ikke om jeg er med alle 24 timer, men nu glæder jeg mig bare, og så må vi se hvor meget eller hvor lidt jeg er med.

Jeg har endnu ikke fået lavet mig en endelig TBR, men jeg skal i hvert fald læse i After #5, som jeg har glædet mig til, og som People’s Press har været så søde at sende til mig.

I kan følge med på både Twitter og Instagram.

img_3911

 

Sandra Schwartz: Syng for mig

Tags

, ,


image

Udgiver: Alinea

Udgivet: 01-04-2016

Sideantal: 88

Format: Bog, Hardback

1 stjerne (2)

Gang på gang lykkes det Sandra Schwartz at ramme plet lige i hjertekulen, så man bliver helt rørt. Tænk at jeg som 36-årig kan få en klump i halsen og tårer i øjnene af en bog skrevet til 12-14-årige.

Det er fordi Sandra Schwartz kan noget helt særligt i brugen af sine ord, og hun har en kæmpe forståelse og åbenhed overfor de unges følelser og hvad det er der fylder når man er i starten af teenageårene.

Syng for mig er helt klassisk i sin fortælling om skolepigen, som forelsker sig i den nye vikar. Det er tydeligt fra start, for mig som voksen, at det nok er det der vil ske, men fordi der også er så mange andre konflikter indlejret i fortællingen, bliver det ikke klichéagtigt.

Hovedpersonen Tara døjer en del med selvtilliden både i forhold til sin musik, til drengene og ikke mindst sit udseende. Hun spejler sig i veninden Astrid, som ikke helt har samme mindreværdskomplekser. Halvvejs i bogen havde jeg både lyst til at trøste og ryste Tara. Trøste fordi hun jo har brug for at vide hun er ok, og ryste fordi hun skal lære at sige fra over for sin dominerende veninde.

88 sider er ikke meget, men hvem behøver mere, når man formå at skrive i så koncentreret form og stadig nå hele følelsesregistret igennem.