Maggie Stiefvater: Ravnedrengene

Tags

, , , , , , ,


thumbnail_IMG_7294 (2)

Udgiver: Forlaget Turbine

Udgivet: 12-10-2017

Sideantal: 436 sider

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (2)

For mig var Ravnedrengene en helt fantastisk læseoplevelse. Jeg er så ærgerlig over, at jeg læste den i en alt for travl periode, og derfor kom intensiteten i bogen ikke til sin ret.
Alligevel kan jeg med sikkerhed sige, at det er en af de bedste bøger jeg har læst i år, og jeg glæder mig meget til den næste i rækken. Og så gør det jo heller ikke noget, at det er en bog forsynet med det lækreste, blødeste og smukkeste cover jeg længe har set.
Ravnedrengene minder mig på en måde om Harry Potter. Fuld af spænding, en anelse magi, venskab og kærlighed. Jeg er fan!!!
Jeg blev meget rørt af de stærke følelser blandt Ravnedrengene. Jeg synes faktisk dette citat giver et rigtig godt billede af drengenes venskab og relationer:

Ronan genvandt fatningen… ”Vil du ikke have mig med?” Gansey mærkede et stik i brystet. ”Jeg ville tage jer alle sammen med mig hvor som helst.”

Gansey er den primære følelsesperson, men som historien skrider frem får vi også lov til at se og mærke de andre drenge. Adam er stærk og alligevel så skrøbelig, og uden at spoile noget, kan jeg godt afsløre at han har en helt særlig plads i mit moderhjerte.
Ronan er mystisk og en lille smule uhyggelig, men alligevel kommer man til at holde af ham og jeg glæder mig til at se hans rolle i historien udvikle sig. Noah er stille af sig, og jeg havde slet ikke set grunden hertil komme. Der måtte jeg lige holde en lille pause og trække vejret.
Blue er skøn! Jeg er vild med hende og hendes skøre familie i øvrigt. Hun er virkelig afslappet og åben. Ligetil!

Persongalleriet i boget er generelt bare rigtig godt, og de forskellige karakterer supplerer hinanden rigtig godt.

Hele universet som Maggie Stiefvater får skabt omkring Ravnedrengene er virkelig smukt beskrevet, og man føler man går lige ved siden af dem hele tiden og mærker solens varme og vinden blæse. Jeg kan godt lide, at det er fantasy, men måske på en lidt mere afdæmpet måde. Endnu, altså for jeg ved jo ikke hav der vil ske fremadrettet, men lige nu synes jeg det klæder historien rigtig godt med en lille smule spiritualitet og kun en smule ren magi.

Der er så mange ting, som jeg har lyst til at skrive her, men af frygt for at komme til at afsløre noget, kan jeg kun sige: Læs Ravnedrengene NU! Det vil du ikke fortryde. Du kan passende bruge en lille del af ventetiden til juleaften.

Jeg ville ønske jeg stadig havde den til gode, så jeg kunne læse den for første gang igen.

Reklamer

Bogforum 2017

Tags

, , , , , , ,


Så blev det igen den tid på året. Allersidst på efteråret. Nemlig tid til Bogforum.

Igen i år vil jeg være at finde i Bella Centret fredag, lørdag og søndag. Jeg glæder mig som sædvanlig til at se og høre en masse forfattere, som jeg kender (ikke personligt selvfølgelig 😉), men også at opdage nye navne. Det er så fantastisk at opleve, at sidde og vente på noget særligt på programmet, og så i mellemtiden blive revet med af en samtale eller en præsentation af en forfatter, som du bare bliver vild med på stedet. Det oplevede jeg flere gange sidste år. Især blev jeg virkelig fascineret af Caitlin Moran, som bland andet har skrevet Sådan opfinder man en pige.

BogforumMit program er fyldt! Jeg tror jeg har 107 ting, som jeg gerne vil se og høre. Men det kan jeg ikke, for nogle af tingene ligger lige oveni hinanden, eller overlapper simpelthen. Så det er bare om at følge mavefornemmelsen på dagen for hvad jeg mest har lyst til.

Noget af det det jeg i hvert fald SKAL nå, er at komme forbi Turbine og høre Tine Bruun fortælle om sin børne/ungdomsroman Englenes Korridor. Den var jeg nemlig ret vild med. Det er kl. 13, hvis andre skulle have lyst til 😊

Derudover vil jeg gerne se og høre Hella Joof, Jesper Stein, Michael Katz Krefeld, Geo, Puk Damsgård og mange mange flere.

Én jeg også har givet en plads i mit program er Adam Silvera, for selvom jeg endnu ikke har læst noget af ham, har jeg jo kunne følge med i hypen omkring ham og hans bøger. Jeg er endda ret sikker på, at jeg vil elske hans bøger, men jeg er bare ikke liiiiige nået til dem endnu. Men snart….det bliver jeg ved med at love mig selv. Måske hans besøg på Bogforum kan skubbe mig det sidste stykke.

Jeg har faktisk hentet den fine Bogforum app ned på min telefon, men jeg har mit program med i printet form. Ved ikke helt om jeg kan overskue en totalt overbooket kalender.

En ting er helt sikkert. Det bliver nogle skønne dage, og jeg glæder mig helt enormt.

Ses vi derude?

Køb din billet her

Stephanie Garber: Caraval

Tags

, , ,


thumbnail_IMG_6906 (2)

Udgiver: Forlaget Turbine

Udgivet: 13-10-2017

Sideantal: 413 sider

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

 1 stjerne (3)

Caraval er en eksplosion.

En eksplosion af farver, kærlighed, glitter, drømme, fantasi, frygt og ikke mindst mod.
Jeg var ret vild med Caraval. Lige i starten havde den lidt svært ved at fænge mig, men jeg tror simpelthen, at min hjerne lige skulle bruge lidt ekstra tid på at forstå “konceptet” Caraval.
I begyndelsen syntes jeg også, at Scarlett var SÅ irriterende, men efterhånden som man lærer hende bedre at kende, og også lærer om hendes og Donatellas skrækkelige far, så forstår man hende godt. Julian derimod, han fik mit hjerte til at banke lige fra starten, og jeg heppede på han hele vejen. Scarletts udvikling til det positive, skyldes jo også i høj grad Julian.

Handlingen i bogen har et virkelig højt tempo, måske går det endda lidt for stærkt nogle gange, men det er samtidig med til at øge spændingen.

Jeg er lidt ærgerlig over, at jeg ikke rigtig kan afsløre hvad der sker, men jeg blev overrasket et par gange, og historien fik virkelig taget på mig. Jeg var ligeså meget med i spillet, som Scarlett og de andre var. Og slutningen!!!!! Den er jo bare vanvittig. Og en cliffhanger, der kan få én til at ligge vågen og bare vente på at den næste bog kommer. Jeg glæder mig i hvert fald til at se hvad der sker.

Noget andet, som jeg glæder mig til, er at se denne bog filmatiseret. Jeg ved godt, at man altid siger, at bogen er bedre end filmen…især, hvis man har læst bogen først. I det her tilfælde tror jeg dog, at filmen kunne blive helt fantastisk, hvis bare der bliver budgetteret med lidt rigeligt. Det vil kræve en del effekter, af en art jeg slet ikke har forstand på, men jeg er sikker på det bliver godt. Det bliver i hvert fald en film, som jeg meget gerne vil se, og helst i biografen.

Wenche Thinnesen Vogtmann: Os imellem

Tags

, , ,


Os imellem

Udgiver: Forlaget Brændpunkt

Udgivet: 20-05-2017

Sideantal: 268 sider

Format: Bog, Hæftet

1 stjerne (2)

Anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget

Allerede ved første novelle rammer Wenche plet. Hun tager fat i mennesket og udstiller dets allermest sårbare punkter. Hvordan vi lader os manipulere og blænde af kærligheden. Det får hun frem uden omsvøb.
Og så gør Wenche noget meget klogt! Hun stikker til vores fordomme. Godt og grundigt! Lur mig om ikke også du sidder tilbage med et lille sug i maven efter at have læst den første novelle. Jeg ville ønske jeg kunne uddybe det mere, men det ville afsløre for meget.

Hele novellesamlingen handler om relationer mellem mennesker og vores førstehåndsindtryk af andre, især dem, der ikke ligner os selv.

Novellerne handler også om sorg, had, savn og kærlighed mellem mennesker og fysiske behov der opstår på den ene eller den anden måde. Alle store følelser får en omgang.

Jeg ved ikke hvordan Wenche gør det, men hun kan få selv de korteste historier til at fylde alverden.
Bristede drømme er f.eks. en kort novelle, men den formår på sine små tre sider at bevæge mig dybt. Wenche rammer spot on med de svære følelser.

Sammen med Dobbelt op og Guds vilje er nok den novelle, der kommer til at sidde i mig længst. Ovenikøbet er der en lille hilsen til Livets Omstændigheder i novellen To virkeligheder. Om det er bevidst eller ubevidst ved jeg ikke, men det fangede min opmærksomhed med det samme.

Jeg kunne i princippet skrive lidt om hver eneste novelle i samlingen, men jeg synes man selv skal læse dem, og danne sine egne indtryk. Der er ingen tvivl om, at det nok er de færreste, der vil læse novellesamlingen fra ende til anden ud i en lang køre. Novellerne er simpelthen for følelsesrige til at man kan læse dem uden pauser. Men hver og én er værd at læse, og jeg synes, at de alle rammer noget i mig. Blandt andet i forhold til mine egne fordomme om mine medmennesker og de relationer vi har. Jeg er f.eks. ikke særligt fjendsk af natur, og jeg synes jeg for det meste tror på det gode i alle mennesker. Alligevel kan jeg også godt komme til at tænke negativt om en “type” uden egentlig at kende baggrunden og personens historie.

Os i mellem skaber helt klart stof til eftertanke. Wenche, du har gjort det igen! Jeg føler mig så taknemmelig for, at du deler dine noveller med mig og andre. Vi kan alle lære af dem, og af dig.

Tine Bruun: Englenes korridor

Tags

, , , , , , , ,


 Udgiver: Turbine

Udgivelsesdato: 03-10-2017

Sideantal: 150

Format: Hardcover

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget


I sidste uge udkom denne fine bog. Det er første bog i en ny serie om Anna, der kan tale og se de døde, der ikke er kommet over på den anden side. Jeg er så glad for at det er en serie, for jeg glæder mig allerede til den næste. 

Jeg har altid været fascineret af det spirituelle. Ikke på et højt plan, men netop tanken om, at nogle ikke selv kan finde fred og “bliver hængende” fordi de ikke har nået det de skulle, eller ikke har fået sagt ordentligt farvel, kan jeg godt lide. 

Jeg synes at Tine Bruun formår at få det spirituelle til at blive en integreret del af bogen og ikke noget højtravende, som man måske kunne have frygtet at det ville blive i længden. Bogen gjorde et eller andet ved mig, som jeg kan have svært ved at sætte ord på, men jeg har haft den oppe og vende i mine tanker næsten dagligt, fra jeg blev færdig med den. Især én scene synes jeg var så fantastisk skrevet og uden at afsløre for meget kan jeg sige, at der indgår et hjerte formet af sten. 

Englenes korridor er så fin og smuk en bog, der rørte mig helt ind i det inderste af mit hjerte. Endnu engang er det sådan en ungdomsbog, som os voksne sagtens kan blive fanget af. Bogen rummer både omsorg og kærlighed, blandet sammen med lidt humor.

Jeg synes ikke det gør noget for historien at både Anna og Frederik er børn. Deres indbyrdes forhold forstærkes af deres sorg, og gør også, at man som læser ikke tænker over deres alder. Jeg synes at selve handlingen måske er lidt for forudsigelig, men det er så også min eneste anke, og jeg tror at for en 12-13 årig sidder den lige i skabet. 

Jeg glæder mig så meget til at læse mere om Anna, og følge hendes udvikling. 

Du kan se og høre Tine Bruun på Bogforum fredag den 10. november 2017 kl. 13.00 på Turbines stand. 

Mikkel Birkholm Grønnemose: Deltahan

Tags

, , , , ,



Udgiver: Forlaget Mellemgaard

Udgivet: 14-07-2017

Sideantal: 173 sider

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget

1 stjerne (5)

Deltahan er absolut ikke noget mesterværk, men et eller andet kan den alligevel. Det er tydeligt at mærke, at det både er forfatterens første bog, og at han samtidig er ung. Jeg er sikker på at der nok skal komme flere bøger fra Mikkel B. G. og han skal nok finde sin rette stil.

Jeg synes Deltahan var en rigtig fin debut, men med masser af plads til forbedring.

Hovedperson Dean skildres faktisk rigtig fint, og man fatter sympati for ham med det samme. Ja han har sine særheder og sin lidt ensrettede tankegang, men han er er også Teenager med stort T ik?

Hans problemer i hverdagen er noget vi vist alle kan relatere til og huske tilbage på. Teenagetiden er jo for de fleste en smule forvirrende. Selvfølgelig er det lidt sværere at relatere til at have mistet et nært familiemedlem, i Deans tilfælde en storebror. Derfor kunne jeg også godt have tænkt mig en lidt mere personlig vinkel på Deans sorg. Jeg synes det bliver en smule overfladisk, og ikke bliver en integreret del af historien.

Det er som om vi når at høre om mange ting og forhold på meget kort tid, og derfor bliver det til tider en anelse for spraglet for mig. Vi har både forholdet mellem Dean og hans forældre PLUS deres sorg. Så er der forholdet mellem Dean og hans kammerat Adolphsen. Det virker som om der ligger et opgør og lurer, men der bliver bare aldrig sat ord på. Forholdet mellem Dean og Tenna er det bedst beskrevede, og den del af historien hænger rigtig godt sammen.

Jeg kunne rigtig god lide at hovedpersonen var en ung fyr. Der findes virkelig mange ungdomsromaner koncentreret omkring piger. Det er rart for en gangs skyld at komme lidt ind i drengenes univers.

Mit råd til Mikkel B. G. er helt klart: Bliv ved med at skrive, bliv bedre til at samle historien og hold fokus.

Grunden til at Deltahan for mig ikke når op på 3 stjerner eller mere, er simpelthen, at handlingen for mig bliver lidt for springende og ufokuseret. Man vil for meget på én gang, og så fungerer det desværre ikke på papiret.

Tag: Lydbøger

Tags

, , , , ,


Ok, jeg indrømmer blankt, at det er for dårligt, og viser virkelig hvor ustruktureret en blogger jeg er, men for lidt over to måneder siden blev jeg tagget af Amanda Emma fra bloggen frk. litteratur.

Tag’et handler om lydbøger, som er virkelig passende, fordi netop lydbøger er jeg efterhånden blevet rigtig rigtig glad for.

1: Hvilken bog var bedre som lydbog?

Jeg har faktisk ikke hørt en lydbog, som jeg allerede har læst, men jeg vil alligevel vove og påstå, at jeg har et godt bud på en lydbog, som er bedre som bog. Jeg har for nyligt lyttet til Ternet Ninja af Anders Matthesen. Hold nu op den var sjov, og det der fungerede rigtig godt ved lydbogen var, at det var Anders der selv var oplæser. Og med hans galleri af stemmer og figurer blev det hylemorsomt. Du kan læse min anmeldelse her.

2: Hvilken bog var dårligere som lydbog end i fysisk form (hvor du skiftede undervejs)?

Jeg tror faktisk ikke jeg har lyttet til en lydbog der var dårligere end den fysiske, men jeg har et bud på en lydbog med en skrækkelig oplæser.

For lang tid siden lyttede jeg til PS. trænger til flødeskum (og diller) af Jeanett Veronica Hindberg oplæst af Josefine Graakjær Nielsen. I lang tid troede jeg egentlig, at det var forfatteren selv der læste op, men det var det så ikke. Den bog fungerede bare ikke for mig, jeg synes den var så plat og måden den blev læst op på, gjorde det bare ikke bedre. Jeg synes oplæseren var skabet og forsøgte at fremtvinge en stemning af virkelig lummer karakter. Jeg ved der er en efterfølger, men jeg kommer hverken til at læse den eller lytte til den 😉

3: Bedste kvindelige oplæser og bedste mandlige oplæser?

Jeg ved ikke om jeg vil sige, at Hannah Tointon er den allerbedste oplæser i hele verden, men hendes oplæsning af Zoe Sugg’s Girl Online bøgerne er bare så gennemført. Hendes stemme passer virkelig godt til handlingen og målgruppen for bøgerne. Hun virker bare super sød og så fin. Jeg kunne godt tænke mig at høre hende oplæse andre bøger, men jeg er helt sikker på, at det vil være YA genren der passer hendes stemme bedst.

Min favorit mandlige oplæser er Kim Hammelsvang Henriksen. Jeg har hørt hans oplæsning af Louise Haibergs Dæmondræberen, men han har faktisk indlæst en del forskelligt. Både fantasy-ungdomsbøger og krimier. Hans stemme er så rolig og han læser hvert ord helt tydeligt uden at det bliver for langsomt.

4: Den længste lydbog du har lyttet til?

Jeg tror den længste lydbog jeg har lyttet til er Hviskende Lig af Dennis Jürgensen (14 timer og 6 minutter). Jeg synes alle tre bøger i serien om Roland Triel er rigtig gode og spændende. Det er den eneste serie, hvor jeg udelukkende har hørt bøgerne som lydbog, og jeg kunne faktisk ikke forestille mig at skulle læse dem selv nu. Nummer 4 i serien er lige p trapperne, og jeg glæder mig meget til endnu en lytteoplevelse.

5: Den korteste lydbog du har lyttet til?

Den korteste lydbog jeg har lyttet til er Papmaché-Reglen af Hella Joof, også oplæst af Hella selv.

Det er en skøn og humoristisk bog, og jeg elskede den. Den er simpelthen bare SÅ meget Hella, som jeg forestiller mig hun er. Jeg så hende på Bogforum sidste år, og hun virker simpelthen bare så sød.

6: Hvordan lytter du til lydbøger? (Ipod, computer, telefon? Hvilken slags høretelefoner bruger du?)

Jeg lytter til lydbøger på min iPhone via min Mofibo app. Jeg er simpelthen så glad for Mofibo. Både med hensyn til lydbøgerne, men bestemt også e-bøgerne. Jeg ville ikke undvære mit abonnement, selvom jeg måske synes det er liiiiiiidt dyrt i forhold til hvor mange bøger jeg egentlig læser der om måneden. Men efterhånden som jeg er blevet mere og mere glad for lydbøger hører jeg jo lige så ofte lydbog, så nu kan det nok lidt bedre betale sig for mig. Oftest lytter jeg når jeg er på arbejde. I stedet for radio, hører jeg simpelthen lydbog. Det fungerer dog ikke så godt, hvis jeg skal forfatte en masse breve, så glemmer jeg nemlig at høre efter, men ved alm. tastearbejde fungerer det super fint. Jeg lytter også tit til lydbøger når jeg laver mad, eller f.eks. hænger vasketøj op. Af høretelefoner bruger jeg apple’s der følger med når man køber en iPhone. Jeg ønsker mig et par rigtig gode nogle, men jeg er simpelthen for nærig til at betale hvad det koster, og dem jeg har fungerer jo fint 😉

7: Burde forfattere oplæser deres egne bøger?

JA! Det mener jeg simpelthen burde være et must. Om ikke andet burde de levere en demoudgave, så den der i sidste ende ved lige præcis hvor et bestemt tryk skal lægges eller hvordan et bestemt navn skal udtales.

Grunden til at jeg synes forfattere selv burde læse deres bøger op, er at de jo ved hvilke følelser de har lagt i bestemte scener og karakterer. Det tror jeg en tilfældig oplæser kan have svært ved at ramme spot on.

8: Er der en lydbog du ønsker at lave om på?

Nej det tror jeg faktisk ikke. Hvad der ikke fungerer for mig ved en lydbog, kan jo sagtens være rigtig fint for andre.

9: Den bedste lydbog du har lyttet til?

Det er helt klart Ternet Ninja. Ikke for dens indhold nødvendigvis, men for måden den er læst op på. Jeg synes absolut at alle burde høre den. Har sjældent været mere underholdt.

10: Hvilken lydbog har du for nyligt lyttet til?

Den sidste lydbog jeg har lyttet til var Rigtige Veninder af Iben Maria Zeuten, oplæst af Sara Hamdrup. En samtalebog om veninder på godt og ondt. En udmærket lille bog, men ikke én jeg vil huske i lang tid. Hverken for indholdet eller oplæseren.

Bonus: Hvilken bog ville du ønske fandtes som lydbog?

Det her bliver et rigtigt kedeligt svar, for jeg ved det faktisk ikke. Det er sjældent, at jeg leder efter en lydbog alene ud fra titlen. Jeg leder ofte efter nogle der ikke er for lange. Andre gange støder jeg bare tilfældigt på titler, som jeg har på min TBR, men som jeg måske godt inderst inde ved, at jeg ikke får læst i fysisk form. Så prøver jeg lydbogsudgaven af, og hvis den fungerer for mig lytter jeg til den.

Eftersom det har taget mig en evighed at få svaret på dette tag, har jeg ikke tagget andre, men fortsæt endelig legen, hvis du har lyst 🙂

Tak til søde Amanda Emma for at tagge mig. Hvis andre skulle have lyst til at sende mig et tag, eller bare ønsker at få svar på nogle spørgsmål om mig, så er I selvfølgelig velkomne, og jeg skal forsøge at lade være med at være to måneder eller mere om at svare 😉

Luca D’Andrea: Bjerget

Tags

, , ,


IMG_6681 (2)

Udgiver: Lindhardt og Ringhof

Udgivet: 04-09-2017

Sideantal: 493 sider

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (3)

12 bogstaver: ”Langsommelig”

Bjerget er på en eller anden måde virkelig langsom i sin handling. I starten syntes jeg godt nok den var svær at komme rigtig i gang med. Det var som om man ikke rigtig kom nogle vegne. Jeg kan ikke helt sætte en finger på, hvad det er, men jeg havde lidt svært ved at få starten på bogen til at passe med bagsideteksten.

Jeg vil så sige, at handlingen senere kompenserer for den langsommelige opstart.

 

8 bogstaver: ”Fængende”

Den langsomme opbygning af Bjerget, er helt klart med til at holde én fanget i handlingen. Der er både mysteriet, som man nærmest bliver en smule besat af at få afsløret. Persongalleriet er faktisk også med til at det er svært at slippe bogen. Jeg er især meget stor fan af Salinger og hans svigerfar Werner. Deres interne forhold virker så hyggeligt, at man næsten ville ønske man kunne være en del af det. Noget andet, der er med til at holde læseren fast er sproget. Det er nemt med en snert af humor. Det flyder bare, og man føler at siderne vender sig selv.

 

13 bogstaver ”Filmmateriale”

Bjerget skal laves til en tv-serie. Jeg håber virkelig, at den bliver vist i dansk tv, eller at den kan tilgås på diverse streamingtjenester, når vi når dertil. Jeg er overbevist om, at den vil fungere helt eminent på tv. Beskrivelserne af naturen omkring Bletterbach er så smukke, at man nærmest kan føle både solen og kulden mens man læser. Nogle gange kan lange beskrivelser være kedelige og ikke særligt givende for historien, men i Bjerget er det kun en fordel beskrivelsen af omgivelserne.

 

18 bogstaver: ”Anbefalelsesværdig”

Bjerget er absolut anbefalelsesværdig. Det er en velskrevet debut, og jeg er sikker på, at vi nok skal se mere fra forfatterens hånd. Og jeg vil i hvert fald læse med næste gang.

Kriller i maven…

Tags

,


Når man om bogblogger og anmelder siger, at man absolut kun blogger for sin egen skyld, og egentlig ikke tænker over hvem der læser med, eller hvor mange. Ja, så passer det jo ikke helt, vel?

Jeg elsker at få små kommentarer med på vejen ved mine indlæg, og jeg tager også mig i selv i nogle gange lige at tjekke min statistik en ekstra gang.

Det sker især, hvis jeg har skrevet et indlæg jeg selv synes særligt godt om, eller en anmeldelse, som jeg bare synes sidder lige i skabet.

Det giver mig kriller i maven at tænke på, at der virkelig er nogle ude i verden der gider og bruge deres tid på mig og min lille bogblog.

Et af de tidspunkter kan føle mig intimideret over at anmelde bøger er, når jeg lige har trykket ”udgiv” til en anmeldelse, hvor jeg syntes virkelig godt om bogen. For tænkt nu hvis forfatteren læser min anmeldelse og ikke føler min begejstring eller mine pointer? Det er lige der, hvor jeg holder vejret et øjeblik og håber at forfatteren bliver lige så glad for min anmeldelse, som jeg var for at læse bogen.

Endnu en gang tak fordi I læser med, for selvom jeg blogger for min egen skyld, så er det nu meget rart alligevel, at I gider og kigge forbi engang imellem 😉

IMG_6661

David Garmark: Abbotts Hemmelighed

Tags

, , , , , , , ,


IMG_6652 (2)

Udgiver: Turbine

Udgivet: 09-06-2017

Sideantal: 400 sider

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget

1 stjerne (2)

David Garmark har gjort det igen! Han har skrevet en fantastisk actionkrimi!

Jeg havde så høje forventninger til Abbots Hemmelighed, at jeg næste ikke turde gå i gang med den, samtidig med, at jeg slet ikke kunne vente.

I Abbotts hemmelighed møder vi blandt andre igen Jon-Erik, Rosseau, Dina, Eden og ikke mindst Ditlev Martins.

Jeg kan vist godt indrømme, at jeg ligesom Dina har et mindre crush på Mr. Martins. Han prøver ihærdigt at fastholde sin nye identitet og sit nye liv. Han forsøger at overbevise sig selv om, at jeg elsker sin forlovede Giulietta.

Lige indtil Jon-Erik får overtalt ham til at de skal ”samle holdet” og hjælpe kommissær Rosseau. Så kører det, og det gør handlingen sandelig også. Jeg ved ikke hvad det er David Garmark kan, men på en eller anden måde får han fanget i sådan en grad, at man liiiige bliver nødt til at læse et par sider mere.

Jeg er vild med hvordan videnskaben spiller en stor rolle i denne bog, præcis som i den foregående, uden at det bliver kedeligt og tørt. Tværtimod er det med til at øge spændingen.

Nu har jeg selvfølgelig ikke dobbelttjekket alle teorier og videnskabelige påstande fra bogen, men jeg har en helt klar fornemmelse af at Garmark har researchet godt og grundigt, og samtidig selv har en kæmpe interesse i de ting der beskrives og bruges i bogen. Det er en absolut fornøjelse at læse.

Jeg er lige så begejstret for denne 2’er, som jeg var for 1’eren. Måske synes jeg endda, at denne kan lidt mere. Måske fordi man kender persongalleriet i forvejen, og vender første side med en forventnings glæde der kan være svær at beskrive.

Jeg håber stadig denne actionkrimi vil nå helt til Hollywood, for den vil altså VIRKELIG fungere godt på film!