Sandra Schwartz: Sort Lucia

Tags

, ,


thumbnail_IMG_5344

Udgiver: Høst & Søn

Udgivet: 01-03-2017

Sideantal: 221 sider

Format: Bog, Hæftet

1 stjerne (3)

Jeg har i meget meget meget lang tid ønsket mig at Sandra Schwartz ville skrive en ungdomsbog.

Det skal jeg så sandelig lige love for at hun så har gjort. Sort Lucia er virkelig god og rammer en lige i hjertet.

At miste en forælder er jo noget af det man som barn og ung måske frygter allermest. Hvis det så sker, og man så ovenikøbet føler, at det er ens egen skyld, er der så noget at sige til, at man har det svært?

Lucia er både vred og ked af det Hun er ked af at hendes mor er død, og hun er vred på sine venner, fordi de har svigtet hende. Hvad Lucia dog ikke er klar over, er at måske hun også selv har svigtet. Ikke mindst sig selv.

Sandra Schwartz formår at skrive så gennemborende, at man er med Lucia i alle hendes følelser. Vreden, frygten, sorgen og håbet. Jeg synes også, at Sandra får et meget vigtigt budskab frem. Nemlig, at man kan være sin egen værste fjende. Man er nødt til at acceptere sine følelser, om så det er sorg, glæde, kærlighed eller vrede. Lucia trækker sig fra sine venner, men i bearbejdelsen af tabet af sin mor glemmer hun en vigtig ting. Man kan og skal ikke klare alt ting alene. Men hvis man skubber alle fra sig, så kan det være svært at finde tilbage. Det er ok at græde. Det er ok at spørge om hjælp. Det er ok at være sårbar. Og det er absolut ok at ønske sig noget af fremtiden. Det betyder ikke, at man glemmer bare fordi man kommer videre.

Jeg elskede Lucia lige fra første side. Hun er absolut ikke en pige der flyver på en lyserød sky, og hendes vrede er til at tage at føle på. Men hun er sjov og fuld af intelligent sarkasme. Jeg kluklo flere gange undervejs.

Sandra Schwartz har skrevet en dejlig ungdomsbog, og jeg glæder mig allerede til flere fra hendes hånd.

Readathon april 2017

Tags

, , , ,


Dewey’s 24 Hour Readathon!

Så blev det igen tid denne hyggelige halvårlige event. Det var egentlig ikke meningen, at jeg skulle deltage denne gang, men en ændring af planer gjorde det muligt, så de sidste par uger har jeg glædet mig helt vildt. Og hvilket perfekt vejr er det lige, til at bruge 24 timer med næsen i en bog?

IMG_5197 (2)

Jeg kommer dog ikke til at deltage alle 24 timer. Måske får vi gæster i løbet af i dag, og i morgen skal ældstebarnet hentes fra spejderlejr kl. 14. Så jeg kommer til at stoppe lidt før. Men det er fuldstændig ligegyldigt for jeg glæder mig simpelthen så meget til at deltage i de timer jeg nu kan 😊

Jeg har kaffen, vandet og snacksne klar! Og jeg har endda overvejet om jeg skulle forsøge mig med en kop the denne gang… Men altså jeg er jo ikke syg 😉 (Jeg ville ønske jeg var the-drikker).

Jeg har også min Readathon-TBR klar. Denne gang består den udelukkende af biblioteksbøger. Jeg ved ikke om jeg når alle 4, men de er nøje udvalgt og jeg kan nærmest ikke vente med at komme i gang. Jeg tror jeg starter med 7/11 af Caspar Eric. Den ville jeg faktisk have læst i efterårets Readathon, men der nåede jeg ikke at få den hjem fra biblioteket.

IMG_5199 (2)

Hvis I har lyst til at følge med i mit læsedøgn, så vil jeg være at finde her på Twitter og her på Instagram.

 

Sejrskild & Albrethsen: Forbrydelsens Kunst

Tags

, ,


IMG_5169

Udgiver: Forlaget Brændpunkt

Udgivet: 16-04-2016

Sideantal: 244 sider

Format: Bog, Hæftet

 

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (5)

Jeg er faktisk lidt i tvivl om hvad jeg skal synes om Forbrydelsens Kunst. Det er absolut ikke en af de bedste krimier jeg har læst, og måske nok mere en thriller end en krimi. Det kan være svært at finde ud af hvilken genre den egentlig tilhører.

Jeg havde ellers rigtig høje forventninger til den. Nogle gange er det desværre bare ikke nok. Alt i alt er det faktisk en ganske fin debut, og jeg er sikker på, at forfatterparret kan gøre det bedre næste gang. Mit råd ville dog være, at de ”bare” skal vælge om det skal være en thriller eller en krimi. Jeg ville nok gå med det første. Jeg føler lidt, at der bliver hoppet for meget mellem de to genrer, og derfor ender det også med 2 stjerner, selvom jeg faktisk var tæt på en tredje.

Jeg kan rigtig godt lide, at vi får lov til at følge flere personer, og får lidt af deres historier med. Både de onde, men også dem man hepper på.

Noget af det jeg savner mest, er lidt mere spænding. Altså af den slags, hvor man liiiige må læse et kapitel mere, fordi man tror man er ved at regne plottet ud. Jeg kunne godt bruge lidt mere af den egentlige efterforskning, og så ville jeg nok også kalde det en krimi.

Men det er selvfølgelig bare min smag, og jeg er egentlig ikke helt sikker på, at det er sådan forfatterparret ønsker det. Jeg har lidt på fornemmelsen, at det er det psykologiske aspekt, som de ønsker at fremhæve.

Det lykkes til gengæld også rigtig godt. Både i fortællingen om Jaq, i forholdet mellem Ask og hans kone Louise og forholdet mellem Donna og hendes autistiske søn. Jeg synes faktisk, at det langt hen ad vejen er disse følelser og relationer der bærer bogen. Også den relation Ask og Bjørn har er interessant.

Der går altså bare virkelig lang tid, før der egentlig sker noget særligt. Det starter ellers rigtig fint med både blod og vrede, men luften går lidt af ballonen og det varer lidt for længe før adrenalinen er tilbage.

Verdens Bogdag

Tags


Verdens Bogdag bygger på en mangeårig tradition i den katalonske del af Spanien. Her fejrer man dagen ved at give en bog og en rose til den, man holder af.

I 1995 blev datoen 23. april af UNESCO udpeget som bogens og ophavsrettens dag.

Markeringen af dagen er siden blevet en tradition i lande over hele verden. I Europa fejres dagen i lande som Spanien, England, Tyskland, Norge, Sverige og Finland. I Danmark blev der i 1999 oprettet en nationalkomite til fejring af Verdens Bogdag. Den bestod af repræsentanter for forlæggere, boghandlere, forfattere, folke- og skolebibliotekarer m.fl

Billede 2 reol

 

 

Jeg er vild med, at der er noget der hedder ”Verdens Bogdag”. Jeg synes simpelthen det er så hyggeligt et koncept.

Glæden ved at dele sin begejstring over bøgerne og give de bedste læseoplevelser videre, kan vist ikke sammenlignes med noget andet.

Personligt synes jeg det kunne være Verdens Bogdag hver dag, men så ville det der særlige nok gå lidt af fløjten. Men herhjemme begejstres jeg hver dag, når min ældste på 11 kommer hjem og fortæller, at han igen har bestil ca. 4 bøger på biblioteket, eller at han uden tøven henter penge i sin sparebøsse, så han kan betale for en ny bog fra Amazon, som mor her må lægge ud for via dankortet. Han er endda villig til også at betale portoen!

Min yngste, som bliver 7 på onsdag, er lige begyndt at læse, så begejstringen er mindst lige så stor hos ham, som hos mig, når vi hiver en ny bog ned fra hylden og læser ”Max ser en tyv” eller ”På en øde ø”.

Jeg elsker simpelthen at have interessen og kærligheden til bøger tilfælles med mine unger. Det kan gøre mig helt rørt. Jeg kan ikke helt forklare det, men det gør mig bare så stolt, at jeg har formået at give det videre. Og jeg håber selvfølgelig, at interessen vil holde ved i deres voksenliv også.

Og hvem ved? Måske de selv en dag giver det videre.

Kerstin Gier: Rubinrød

Tags

, , , , , ,


IMG_5084 (2)

Udgiver: Turbine Forlaget

Udgivet: 06-11-2015

Sideantal: 355 sider

Format: Bog, Hæftet

 

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (2)

Hvorfor er det lige at jeg ventede så længe med at læse denne her bog? Jeg ELSKEDE den!

Jeg ved dog godt, hvorfor jeg ikke har fået den læst tidligere. Den har været så intimiderende. Jeg er jo ikke så meget til fantasy, men det er ikke nogen hemmelighed, at jeg gerne vil læse mere af genren. Og lige præcis Rubinrød har jeg gerne ville læse rigtig længe. Alligevel har den stået på min hylde et stykke tid.

Jeg var så bange for, at jeg ville ende med ikke rigtig at bryde mig om den. Jeg synes den har den smukkeste forside og det ville bare være så ærgerligt hvis jeg ikke kunne lide den.

Men men men, hold nu op hvor er den fantastisk! Den er dragende og spændende. Den har lidt af det hele: Mystik, spænding, humor og kærlighed. Jeg kluklo flere gange undervejs.

Gwendolyns familie har så mange hemmeligheder og man bliver næsten helt sindssyg af ikke at få noget at vide. Hvad er det egentlig den kronograf kan? Hvem er det egentlig, som er ”skurken”? Hvorfor ønskede Gwendolyns mor at beskytte hende og håbede, at det ikke var Gwendolyn der havde arvet tidsrejsegenet? Ja, jeg kunne blive ved.

Det er lige præcis det, der er med til at gøre Rubinrød til en vaskeægte ”pageturner”.

Jeg glæder mig så meget til at læse de næste bøger i serien. Er glad for, at jeg ikke behøver at sige farvel til Gwendolyn, hendes skøre familie, hendes eventyr og ikke mindst Gideon!

Idéen med at rejse i tiden er fantastisk. Tænk, hvis vi alle kunne rejse tilbage i tiden og møde fjerne slægtninge, berømtheder eller bare se hvordan ens egen gade så ud for 100 år siden. Jeg ville elske det.

Derfor elsker jeg også denne bog.

Mikkel Harris Carlsen: M

Tags

, , ,


FullSizeRender(1)

Udgiver: Forlaget Kandor

Udgivet: 19-12-2016

Sideantal: 166 sider

Format: Bog, Hæftet

 

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (4)

Jeg var faktisk ret glad for denne bog. På en eller anden måde var den simpelthen så hyggelig at læse. Der er en slags ”Film Noir” over skrivestilen.

Hele historien om den unge håbefulde forfatter, der flytter ind i en lurvet taglejlighed… Ja, det har man jo læst om før. Og det er da heller ikke fordi, at denne korte roman er revolutionerende i sin genre, men der er alligevel et eller andet der gør den til noget særligt.

Jeg kunne rigtig godt lide skrivestilen. Lidt mystisk og gammeldags, og så alligevel et let forståeligt sprog.

Noget af det allerbedste ved M, er historierne i historien. Historierne der bliver fortalt af den mystiske M, er både spændende, tragiske og ubegribelige. Hendes natlige besøg hos den unge forfatter bliver hendes frirum.

Det skinner tydeligt igennem, at forfatteren af denne bog, Mikkel Harris Carlsen, har en stor kærlighed til litteratur, og ved en hel del om emnet.

M er ikke en roman, der vil følge mig i lang tid, men den er helt sikkert værd at læse.

Hakan Günday: Mere, Mere

Tags

,


img_5013

Udgiver: Turbine Forlaget

Udgivet: 10-11-2016

Sideantal: 380 sider

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (3)

Jeg vil ikke sige, at det var en smuk og skøn oplevelse at læse Mere, Mere. Det var til gengæld en hård, kvalmende, sørgelig, sær og underfundig oplevelse.

Mere, Mere er skrevet af den tyrkiske forfatter Hakan Günday. Originalsproget er derfor også tyrkisk, selvom denne udgave dog er oversat fra fransk. Jeg kan selv tyrkisk, men ville dog nok aldrig kaste mig ud i denne roman på tyrkisk. Alligevel er jeg stødt på et par steder, hvor jeg tænkte, at den ville være helt særlig at have læst på tyrkisk.

Tænk at vokse op som menneskesmugler og ikke kende til andet. I lang tid tror drengen Gaza, at det liv han lever, og det arbejde han hjælper sin far med, er helt normalt. Da det går op for ham hvad det i virkeligheden er han laver, er det for sent at få sig selv på ret kurs.

Derfor bliver det nærmest bare værre og værre. Han begynder at ”studere” de grupper af flygtninge han har i sin ”varetægt” i husets lade. Han stiller kameraer op, så han kan følge med i deres adfærd, og notere alt ned på den computer, som han udelukkende køber til dette formål. Jeg synes at det er enormt interessant. Især fordi, der jo nok er noget om, at mennesker agerer forskelligt i henhold til gruppens størrelse, hvor presset de pågældende føler dig og hvor længe de føler sig fanget eller overvåget.

Samtidig opbygger Gaza et større og større had mod sin far, som jo i bund og grund er skyld i hans skæbne. Egentlig vil han gerne væk, men han ved ikke hvordan, og han kender jo ikke andet.

Jeg havde meget svært ved ikke at fatte sympati for Gaza. Han er jo trods alt kun et barn i starten og ved ikke bedre. Så selvom at han er menneskesmugler, og overhovedet ikke ejer den mindste form for empati og medmenneskelighed, så var jeg følelsesmæssigt på hans side hele bogen igennem.

Er der noget jeg elsker, så er det når forsiden af en bog er en del af handlingen uden at den afslører noget på forhånd. Og den her forside, er nok noget af det klogeste jeg har set. Først den skarpe orange, næsten pink, som fanger øjet med det samme. Og så papirfrøen, som vi allerede møder på side 31, hvor Gaza får den af en afghanske flygtning, Frøen følger os som en rød tråd helt til slutningen. Dette er virkelig gennemtænkt fra forfatterens side, men det er spot on fra grafikerens side. Forsiden er lavet af Mikkel Henssel, som har lavet mange andre forsider. Blandt andet har han lavet forside til Land i datid, som jeg jo også var ret begejstret for.

Flere gange undervejs måtte jeg lukke bogen, fordi det var lidt for barsk læsning. Et par gange følte jeg rent faktisk at jeg skulle kaste op.

Grunden til at Mere, Mere ikke lige får den sidste stjerne er, at selvom alle ville blive skingrende skøre af at leve det liv Gaza lever, så bliver fortællingen til tider dog lidt for vanvittigt efter min smag.

 

 

 

 

 

Sylvain Reynard: Gabriels Inferno

Tags

, , ,


fullsizerender

Udgiver: DreamLitt

Udgivet: 14-11-2016

Sideantal: 668 sider

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (4)

Åh det her er virkelig en svær anmeldelse. Jeg havde virkelig høje forventninger og ville ønske, at jeg elskede denne bog. Jeg kunne virkelig godt lide den sidste tredjedel af Gabriels Inferno, og det er absolut med til at hive den op på de 3 stjerner, men jeg synes den første tredjedel var dræbende kedelig at komme igennem. Det startede egentlig meget fint, men det gik simpelthen alt for langsomt til mit temperament. Vi er jo nærmest fremme ved side 130 før vores hovedpersoner rent faktisk interagerer. Jeg mener, når nu det er en erotisk roman, så ville jeg nok have forventet liiiiidt mere action.

Noget andet der desværre ødelagde læseoplevelsen for mig, er de mange tastefejl/grammatiske fejl der er i bogen. Den ville ikke have taget skade af en ekstra tur hos korrekturlæseren. For nogle læsere ved jeg godt, at det ikke er så vigtigt, men for mig ødelægger det ofte et læseflow, og det er bare vildt ærgerligt.

Jeg er vild med Gabriel, og kan sagtens følge Julias fascination af ham. Hans mørke side er klart mest fremtrædende i den første del af bogen, men hen imod slutningen kommer hans blødere sider frem, og hans karakter bliver mere nuanceret, hvilket kun klæder ham. Til gengæld er Julie noget af det mest irriterende jeg længe har brugt tid på. Og hendes nye ven Paul er lige så slem. Jeg har svært ved at finde det positive frem i deres karakterer. Jeg synes Julia er virkelig naiv og uselvstændig. Og jeg synes kun Pauls rolle er med til at dementere det.

Jeg er sikker på, at mange andre læsere vil elske denne bog, men det var desværre ikke lige et perfekt match til mig. Den klassiske fortælling om den lækre universitetsprofessor og den unge smukke studine er jo i sig selv pirrende. Personligt synes jeg bare godt, at denne bog kunne have været minimum 100 sider kortere. Gabriels Inferno er første bog i en trilogi, men jeg er nu ikke sikker på, at jeg kaster mig over de to næste.

Farvel til 2016

Tags

, , , ,


Så er året gået, og jeg kan kigge tilbage på et år med gode læseoplevelser. Jeg har enten været virkelig heldig, eller bare nem at tilfredsstille, for jeg har virkelig givet mange af bøgerne 5 eller 4 stjerner.

Jeg nåede at læse 45 bøger, hvilket jeg egentlig er ret godt tilfreds med, til trods for at mit mål på Goodreads var sat til 50.

12 af de 45 bøger var lydbøger. Jeg er simpelthen blevet glad for dette format. Det er fedt, at jeg kan passe mit arbejde samtidig med at jeg kan lytte til en bog. Er sikker på, at jeg kommer til at lytte til mange flere bøger i fremtiden.

De 45 bøger svarer til 12.482 sider. Den korteste bog var på 50 sider og den længste på 508 sider. udklip

Nogle af de bedste bøger jeg læste i år var:

Anna Todd – After -Begyndelsen. Jeg har elsket After serien lige siden jeg læste Mødet. Derfor var det også med en hvis form for vemod, at jeg færdiggjorde serien. Især fordi Begyndelsen er den korteste bog i serien, hvilket bare gjorte læseoplevelsen mere intens. Jeg ville jo ønske at den aldrig sluttede.

img_4508

David Garmark på Bogforum

David Garmark – Det fjerde menneske. Jeg havde ingen forventninger til denne bog. Jeg havde aldrig hørt om David Garmark før. Men jeg skal da lige love for, at jeg blev blæst bagover. Jeg ELSKEDE Det fjerde menneske. Og så var det da heller ikke dårligt, da min anmeldelse af den blev citeret i et interview på Bogforum. (Man må godt prale lidt ikk?)

Abdel Aziz Mahmoud – Hvor taler du flot dansk. En bog der på mange måder fik mig til at hyle af grin, men også til at tænke over min egen baggrund. Jeg pusler stadig med en anmeldelse, men det er svært for mig at sætte de rigtig ord på, så indtil videre ligger den som udkast på min computer.

Værste bøger: Hemmelighedernes atelier og Restferie – Til trods for at det var de værste bøger jeg læste i år endte de dog med hele 2 stjerner.

IMG_2965De bedste oplevelser jeg har haft i år, der relaterer til bøger er helt klart Readathon og Bogforum. Readathon er simpelthen så hyggeligt. I efteråret deltog jeg ikke alle 24 timer, men forårets Readathon sad lige i skabet 🙂 Jeg elsker den måde, hvorpå det bliver en social begivenhed selvom man sidder alene hjemme i sofaen iført pyjamas og håret samlet i en sjusket knold.

Bogforum er bare ét stort slaraffenland for bogelskere. En hel weekend fyldt med nørderier med ligesindede, som ikke kigger mærkeligt på én bare fordi man inhalere duften af nye bøger eller aer en virkelig lækker forside 🙂

Jeg havde nogle boglige nytårsforsætter for 2016. Nogle af dem fik jeg gjort alvor af. Andre…….well, not so much.

Alt i alt har det været et dejligt bogår og jeg glæder mig meget til at se hvad 2017 bringer med sig af læseoplevelser og boglige begivenheder.

Godt Nytår til alle jer alle sammen, og tak fordi I har lyst til at følge med i mine læserier 🙂 img_4824

Chris Heape: Glimt

Tags

, ,


img_4446-2

Udgiver: Turbine Forlaget

Udgivet: 28-10-2016

Sideantal: 178 sider

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (4)

Glimt er egentlig en virkelig fin fortælling. Barsk og tragisk, skrevet i et letlæseligt sprog. Desværre var det, for mig, ikke en fantastisk læseoplevelse.

Jeg kunne rigtig godt lide fortællingen om Sams fortid, og den del nød jeg virkelig at læse. Hvordan hele mysteriet om mordet på hans familie, og tiden efter, langsomt vender tilbage i Sams bevidsthed. Man får virkelig en fornemmelse af hvordan han havde det, både før, under og efter ulykken.

Noget af det bedste i denne fortælling, og nok det der kommer til at følge mig et stykke tid endnu, er den del der omhandler månen. Uden at afsløre for meget, kan jeg godt love at det er virkelig smukt.

Det, der så desværre ødelægger læseoplevelsen for mig er, at det til tider bliver lidt for filosofisk efter min smag. Jeg er godt med på, at det at Sam er ved at miste sin syn gør, at der bliver mere fokus på de små ting, men at bruge 10 linjer på at tage skjorte på, er alligevel for meget. Oveni er der Sams tvangstanker, eller rettere behov for systemer. Jeg forstår godt hvorfor det er beskrevet i bogen, jeg var desværre bare ikke i stand til at sætte pris på denne del.

Noget som jeg til gengæld ikke forstod var, at Sam, som er fortælleren af historien, nogle gange svinger mellem at skrive direkte til sin datter, ekskone og så ellers til læseren. Måske er der noget jeg har overset, men det virkede mærkeligt på mig.

Jeg er dog ikke i tvivl om, at der er mange læsere derude, som vil sætte pris på denne lille bog. Så er du i dit filosofiske og tænksomme hjørne, skal du ikke tøve med at læse den.