Tags

, , , , , , ,


Udgiver: Lindhardt og Ringhof

Udgivet: 23. september 2021

Sideantal: 338

Format: Bog, Hardback

Jeg er vild Blå Toner. Eller vild med er måske det forkerte ord, men i mangel af bedre bliver det det jeg går med 🙂

Blå Toner udkom den 23. september 2021, præcis 2 år efter jeg mistede min elskede far. Af samme grund har denne anmeldelse også været så svær at skrive, for det med sorg efter at miste til døden ligger mig meget nært. Derfor bliver det her nok også mere en (kæmpe) anbefaling end en decideret anmeldelse. Det håber jeg I kan leve med!

Blå Toner er skrevet i et let sprog, og vi følger forskellige karakterer gennem bogen. Det fungerer super godt for mig, at hvert afsnit skifter mellem personerne. For mig var det klart Anna jeg kunne identificere mig mest med. Åh, mit lille hjerte bristede hver gang hun nævner sin far der ikke rigtig kan få taget sig sammen til at få ryddet ud og op i morens ting. DET kunne jeg genkende og genkalde mig så levende.

WHO har for nyligt indført en diagnose: “Prolonged Grief Disorder”. På dansk kaldet “Forlænget sorgreaktion”. Det er dette emne Blå Toner omhandler, så man kan ikke sige andet end, at den virkelig er højaktuel. I bogen kommer det frem, at der er alvorlige bivirkninger ved den medicin (Callocain), som Danish Pharma har udviklet mod sorg. Elisabeth er i spidsen for projektet. Hun har selv mistet et barn.

Det etiske spørgsmål i bogen er virkelig interessant. Hvis du havde spurgt mig den 23. september 2019 om jeg ville have en pille til at hjælpe mig igennem sorgen havde jeg sagt ja på stedet! I dag ville jeg ikke have været sorgprocessen foruden. Sorg er individuel og sorg gennemgåes forskelligt. Nogle har svært ved at komme ud af den, og det skal man anerkende. Derfor synes jeg personligt at det er godt at “Forlænget sorglidelse” nu er en officiel diagnose. Navnet man måske diskuteres. At miste en forældre er (heldigvis) ikke det samme som at miste et barn, men uanset hvad kunne jeg godt have tænkt mig at dødsfaldet automatisk udløste en 14 dages sygemelding. Jeg mistede min far på en mandag og var tilbage på job tirsdag ugen efter. Det var absolut ikke hensigtsmæssigt.

Nå, det blev en lidt mere personlig vinkel, men det jeg prøver at sige er: Blå Toner er en fantastisk bog. Uanset om du har mistet eller ej, for den handler om så meget mere end sorgen i sig selv. Læs den! Jeg kan ikke anbefale den nok 🙂

Advertisement