Tags
I dag var jeg i Føtex, fordi mindstemanden herhjemme skal til børnefødselsdag hos en dreng fra børnehaven i morgen eftermiddag, så jeg skulle jo finde en gave. Og hvor endte jeg så? Nede ved bøgerne. Føtex har for det meste ret billige bøger, men lige pt bryster de sig af at have bogudsalg. Jeg synes dog ikke bøgerne er så meget billigere end de plejer at være, men det er en helt anden historie.
Men nuvel, det jeg gerne vil frem til er, at der stod jeg i afdelingen for bøger, og fik straks øje på John Greens Will Grayson, Will Grayson til 99 kr.
Ved siden af ligger den fine Let it snow. Jeg bliver straks fristet, og griber dem, og knuger dem tæt ind til mig. Lige præcis DE bøger kunne jeg rigtig godt tænke mig. De er pæne, har en smooth forside, og skriften (i hvert fald i førstnævnte) har den perfekte størrelse og type. Simpelthen lige noget for mig. Jeg går rundt og kigger lidt, og støder på mange titler jeg godt kunne tænke mig, men kommer så i tanke om min overfyldte reol derhjemme. Jeg skynder mig ned i legetøjssektionen for at finde den gave jeg rent faktisk kom efter. De har ikke lige hvad jeg søger, så jeg bevæger mig mod kasserne. Og lige pludselig sker der det, at jeg bliver helt fornuftig. Om nogle uger er der jo RIGTIG bogudsalg, og de bøger er MEGET billigere end hvad Føtex trods alt kan hamle op med af tilbud. Og desuden, kan jeg jo så bare købe de her samtidig hvis det er, så er det ligesom om at de så også har været på tilbud. Jo jo det er logisk i mit hoved 😉
Så jeg gik pænt tilbage og lagde bøgerne på plads, og gik tomhændet derfra.
Nøj hvor jeg glæder mig til der er bogudsalg. Jeg ved i hvert fald allerede at mindst to titler følger med mig hjem. Må vist hellere liiiige få gjort lidt plads i reolen 🙂
You must be logged in to post a comment.