Tags
Aurora Rose Reynolds, Erotik, Indtil November serien, Kærlighed, Palatium Books, Romance, Serier, Sex, Sexet Romance
Udgiver: Palatium Books
Udgivet: 01-07-2018
Sideantal: 255
Format: Bog, Paperback
Anmeldereksemplar fra forlaget
Indtil November er en romance fuld af klicheer. Næsten FOR fuld.
Asher er skørtejægeren, der falder til ro på et splitsekund, da han møder November, og de forelsker sig på meget kort tid. November er den søde pige, som trænger til kærlighed. Selvfølgelig er det en kliché, men det virker jo for dælen da!
Persongalleriet i bogen er virkelig likeable…bortset fra Novembers mor selvfølgelig…Men især hendes far og Ashers forældre er jeg ret vilde med.
I det hele taget er relationerne i Ashers familie stærke og kærlige. Og Asher selv…Habahabahaba siger jeg bare! En mand der passer på sin kvinde, til tider lidt overbeskyttende -bevares, men han er også sårbar. Hans mor har opdraget ham godt, og egentlig er han lidt en svigermors drøm.
Selve historien kunne godt have været udført lidt bedre synes jeg. Der er ret mange spring frem i tid (dog helt kronologisk), og slutningen er måske en anelse forhastet. Men så igen…det er jo en klichéroman, og det fungerer som helhed, og man er godt underholdt hele vejen igennem.
Indtil November er den første bog i “Fordatterens” indtil-serie, og jeg glæder mig til at læse de næste.
Det er næsten synd at sommerferien er slut, for med de to næste på listen kunne man snildt blive fanget i en binge-fælde.