Udgiver: Palatium Books
Udgivet: 9. juli 2018
Sideantal: 351
Format: Bog, Hæftet
Anmeldereksemplar fra forlaget
Jeg var slet ikke forberedt på hvor meget jeg ville elske Resten af mig. Maxlyn har skrevet en så følelsesladet roman, at jeg nogle gange måtte give mig selv en pause for lige at trække vejret. Jeg vidste faktisk ret hurtigt, at jeg ikke skulle læse slutningen i toget eller bussen til og fra arbejde. Medmindre man selvfølgelig elsker den opmærksomhed det tiltrækker når man sidder og græder, på den knap så kønne måde. Det gør jeg ikke!
Derfor endte jeg også med at læse slutningen i min seng en aften…og jeg hulkede. Indrømmer det blankt.
Resten af mig er ikke kun en bog om sygdom. Sygdommen er nærmest sekundært i fortællingen. Det er en kærlighedshistorie. Det er en historie om at leve livet fuldt ud, men samtidig turde være sårbar og vise hvem man egentlig er, når alt andet er skrællet af.
Jeg elskede Aundrea og hver eneste person i hendes liv. Hendes søster Genna er simpelthen så sød, og deres forhold er beskrevet så fint i bogen, at jeg blev helt varm om hjertet.
Forholdet mellem Aundrea og hendes forældre er også en fornøjelse at læse om. Især når Aundrea fortæller om sin far. Han minder mig nok lidt om min egen far, så måske er det derfor han, for mig, bliver mere fremtræden end hendes mor.
Og Parker…åh Parker! Hvem ville ikke forelske sig i Parker? Han er lækker, sød, betænksom, sjov…ja jeg kunne blive ved.
Jeg elskede Resten af mig, og jeg er så glad for at der også er en to’er, så jeg ikke behøver at slippe Aundrea og Parker helt endnu. Det er en af de der bøger, som man bare gerne vil have til at varer lidt længere.
