Udgiver: Forlaget Turbine
Udgivet: 13-10-2017
Sideantal: 413 sider
Format: Bog, Hæftet
Anmeldereksemplar fra forlaget
Caraval er en eksplosion.
En eksplosion af farver, kærlighed, glitter, drømme, fantasi, frygt og ikke mindst mod.
Jeg var ret vild med Caraval. Lige i starten havde den lidt svært ved at fænge mig, men jeg tror simpelthen, at min hjerne lige skulle bruge lidt ekstra tid på at forstå “konceptet” Caraval.
I begyndelsen syntes jeg også, at Scarlett var SÅ irriterende, men efterhånden som man lærer hende bedre at kende, og også lærer om hendes og Donatellas skrækkelige far, så forstår man hende godt. Julian derimod, han fik mit hjerte til at banke lige fra starten, og jeg heppede på han hele vejen. Scarletts udvikling til det positive, skyldes jo også i høj grad Julian.
Handlingen i bogen har et virkelig højt tempo, måske går det endda lidt for stærkt nogle gange, men det er samtidig med til at øge spændingen.
Jeg er lidt ærgerlig over, at jeg ikke rigtig kan afsløre hvad der sker, men jeg blev overrasket et par gange, og historien fik virkelig taget på mig. Jeg var ligeså meget med i spillet, som Scarlett og de andre var. Og slutningen!!!!! Den er jo bare vanvittig. Og en cliffhanger, der kan få én til at ligge vågen og bare vente på at den næste bog kommer. Jeg glæder mig i hvert fald til at se hvad der sker.
Noget andet, som jeg glæder mig til, er at se denne bog filmatiseret. Jeg ved godt, at man altid siger, at bogen er bedre end filmen…især, hvis man har læst bogen først. I det her tilfælde tror jeg dog, at filmen kunne blive helt fantastisk, hvis bare der bliver budgetteret med lidt rigeligt. Det vil kræve en del effekter, af en art jeg slet ikke har forstand på, men jeg er sikker på det bliver godt. Det bliver i hvert fald en film, som jeg meget gerne vil se, og helst i biografen.
You must be logged in to post a comment.