Tags
Erotik, Guilty Pleasure, Indtil Serien, Kærlighed, New Adult, Palatium Books, Romance, Romantik, Serier, Sex, Sexet Romance
Udgiver: Palatium Books
Udgivet: 27-05-2019
Sideantal: 243
Format: Bog, Hæftet
Anmeldereksemplar fra forlaget
Jeg ville så gerne kunne skrive at jeg elskede Indtil Trevor, som er 2. bog i Indtil-serien. Jeg elskede nemlig den første – Indtil November.
Sådan er det desværre bare ikke. Om det var mine forventninger der var for høje, skal jeg ikke kunne sige, men faktum er, at jeg faktisk ret tidligt i bogen blev lidt irriteret. Især på Liz. For helvede mand! Jeg er godt med på at Trevor er lækker og alt det der….meeeeen så er det vist heller ikke vildere. Han behandler hende som et lille bitte barn, og hun synes bare det er helt fjong. Uhh jeg fik altså lidt myrekryb.
Noget af det der nok skuffede mig allermest, var at der, som jeg ser det, ikke rigtig er nogen udvikling i skrivestilen fra bog 1 til 2. Altså, det er som om, at alt det der virkede i første omgang har forfatteren taget og genbrugt. F.eks. beskrivelsen af hvordan de bliver forelskede og Mason-brødrenes lækkerhed (hver og én). Det bliver simpelthen for trivielt.
Noget jeg til gengæld rigtig godt kan lide ved denne serie er, at bipersonerne er de samme. Trevor var en biperson i Indtil November, og Lilly er en biperson i denne, og den næste bog i serien er: Indtil Lilly.
Det synes jeg er en genistreg af forfatteren, og det alene gør at jeg selvfølgelig skal læse den også.
På falderæbet lykkedes det dog forfatteren, at røre mig, og jeg fældede en lille tåre. Men måske hænger det sammen med, at jeg, som Liz, har mistet min far.
Hvis du bare generelt er til den erotiske genre, så læs løs! DU bliver ikke skuffet 😊
You must be logged in to post a comment.