Luca D’Andrea: Bjerget

Tags

, , ,


IMG_6681 (2)

Udgiver: Lindhardt og Ringhof

Udgivet: 04-09-2017

Sideantal: 493 sider

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (3)

12 bogstaver: ”Langsommelig”

Bjerget er på en eller anden måde virkelig langsom i sin handling. I starten syntes jeg godt nok den var svær at komme rigtig i gang med. Det var som om man ikke rigtig kom nogle vegne. Jeg kan ikke helt sætte en finger på, hvad det er, men jeg havde lidt svært ved at få starten på bogen til at passe med bagsideteksten.

Jeg vil så sige, at handlingen senere kompenserer for den langsommelige opstart.

 

8 bogstaver: ”Fængende”

Den langsomme opbygning af Bjerget, er helt klart med til at holde én fanget i handlingen. Der er både mysteriet, som man nærmest bliver en smule besat af at få afsløret. Persongalleriet er faktisk også med til at det er svært at slippe bogen. Jeg er især meget stor fan af Salinger og hans svigerfar Werner. Deres interne forhold virker så hyggeligt, at man næsten ville ønske man kunne være en del af det. Noget andet, der er med til at holde læseren fast er sproget. Det er nemt med en snert af humor. Det flyder bare, og man føler at siderne vender sig selv.

 

13 bogstaver ”Filmmateriale”

Bjerget skal laves til en tv-serie. Jeg håber virkelig, at den bliver vist i dansk tv, eller at den kan tilgås på diverse streamingtjenester, når vi når dertil. Jeg er overbevist om, at den vil fungere helt eminent på tv. Beskrivelserne af naturen omkring Bletterbach er så smukke, at man nærmest kan føle både solen og kulden mens man læser. Nogle gange kan lange beskrivelser være kedelige og ikke særligt givende for historien, men i Bjerget er det kun en fordel beskrivelsen af omgivelserne.

 

18 bogstaver: ”Anbefalelsesværdig”

Bjerget er absolut anbefalelsesværdig. Det er en velskrevet debut, og jeg er sikker på, at vi nok skal se mere fra forfatterens hånd. Og jeg vil i hvert fald læse med næste gang.

Reklamer

Kriller i maven…

Tags

,


Når man om bogblogger og anmelder siger, at man absolut kun blogger for sin egen skyld, og egentlig ikke tænker over hvem der læser med, eller hvor mange. Ja, så passer det jo ikke helt, vel?

Jeg elsker at få små kommentarer med på vejen ved mine indlæg, og jeg tager også mig i selv i nogle gange lige at tjekke min statistik en ekstra gang.

Det sker især, hvis jeg har skrevet et indlæg jeg selv synes særligt godt om, eller en anmeldelse, som jeg bare synes sidder lige i skabet.

Det giver mig kriller i maven at tænke på, at der virkelig er nogle ude i verden der gider og bruge deres tid på mig og min lille bogblog.

Et af de tidspunkter kan føle mig intimideret over at anmelde bøger er, når jeg lige har trykket ”udgiv” til en anmeldelse, hvor jeg syntes virkelig godt om bogen. For tænkt nu hvis forfatteren læser min anmeldelse og ikke føler min begejstring eller mine pointer? Det er lige der, hvor jeg holder vejret et øjeblik og håber at forfatteren bliver lige så glad for min anmeldelse, som jeg var for at læse bogen.

Endnu en gang tak fordi I læser med, for selvom jeg blogger for min egen skyld, så er det nu meget rart alligevel, at I gider og kigge forbi engang imellem 😉

IMG_6661

David Garmark: Abbotts Hemmelighed

Tags

, , , , , , , ,


IMG_6652 (2)

Udgiver: Turbine

Udgivet: 09-06-2017

Sideantal: 400 sider

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget

1 stjerne (2)

David Garmark har gjort det igen! Han har skrevet en fantastisk actionkrimi!

Jeg havde så høje forventninger til Abbots Hemmelighed, at jeg næste ikke turde gå i gang med den, samtidig med, at jeg slet ikke kunne vente.

I Abbotts hemmelighed møder vi blandt andre igen Jon-Erik, Rosseau, Dina, Eden og ikke mindst Ditlev Martins.

Jeg kan vist godt indrømme, at jeg ligesom Dina har et mindre crush på Mr. Martins. Han prøver ihærdigt at fastholde sin nye identitet og sit nye liv. Han forsøger at overbevise sig selv om, at jeg elsker sin forlovede Giulietta.

Lige indtil Jon-Erik får overtalt ham til at de skal ”samle holdet” og hjælpe kommissær Rosseau. Så kører det, og det gør handlingen sandelig også. Jeg ved ikke hvad det er David Garmark kan, men på en eller anden måde får han fanget i sådan en grad, at man liiiige bliver nødt til at læse et par sider mere.

Jeg er vild med hvordan videnskaben spiller en stor rolle i denne bog, præcis som i den foregående, uden at det bliver kedeligt og tørt. Tværtimod er det med til at øge spændingen.

Nu har jeg selvfølgelig ikke dobbelttjekket alle teorier og videnskabelige påstande fra bogen, men jeg har en helt klar fornemmelse af at Garmark har researchet godt og grundigt, og samtidig selv har en kæmpe interesse i de ting der beskrives og bruges i bogen. Det er en absolut fornøjelse at læse.

Jeg er lige så begejstret for denne 2’er, som jeg var for 1’eren. Måske synes jeg endda, at denne kan lidt mere. Måske fordi man kender persongalleriet i forvejen, og vender første side med en forventnings glæde der kan være svær at beskrive.

Jeg håber stadig denne actionkrimi vil nå helt til Hollywood, for den vil altså VIRKELIG fungere godt på film!

Anne Cathrine Bomann: Agathe

Tags

, , , ,


Agathe

Udgiver: Forlaget Brændpunkt

Udgivet: 15-05-2017

Sideantal: 112 sider

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget

1 stjerne (4)

Agathe er så fin en bog. Desværre var det ikke en der talte helt til mig.

Egentlig synes jeg, at selve historien kunne have båret meget mere. Jeg ville have elsket, at høre mere om lægens baggrund. Jeg synes der ligger noget enormt smukt i fortællingen om, at han er ensom og deprimeret uden egentlig at vide det. Især taget hans fag i betragtning. Men jeg synes nu alligevel der manglede en del af ham i bogen.

Jeg tror egentlig, at fordi jeg ikke fanger det filosofiske, og for mig flyvske, i bogen så godt, rammer den ikke plet. Men jeg er sikker på, at mange ville elske den, og endda tage den frem igen og igen. Det kan også godt være, at jeg tager den ned fra hylden igen en anden gang, og vil få meget mere ud af den, end jeg trods alt gjorde denne gang.

Til trods for bogens titel, så siger Agathe mig absolut ingenting, men madame Surrugue derimod, HUN er det bærende element for mig. Jeg synes absolut mere at det er i forhold til, eller rettere, i hendes fravær, at lægen udvikler sig. Og hans savn bliver i sidste ende ikke kun praktisk, men også menneskeligt.

Selvom jeg måske ikke var den rette for Agathe, så synes jeg faktisk, at man bør give den en chance, for den er afgjort værd at læse.

Og så vil jeg lige nævne, at sproget er letlæseligt og alligevel er det som om der er en lille smule guldstøv ud over. Jeg tror det er noget med, at bogen foregår i Frankrig.

Kerstin Gier: Safirblå

Tags

, , , , , ,


IMG_6118 (2)

Udgiver: Turbine Forlaget

Udgivet: 21-06-2016

Sideantal: 376 sider

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (2)

Kender I det med at man er så bange for at blive skuffet over en bog? Sådan havde jeg det med Safirblå. Jeg elskede Rubinrød så meget, at det næsten ville føles forkert ikke at kunne lide den næste i serien. Heldigvis blev jeg på ingen måde skuffet. Tværtimod! Jeg var vild med Safirblå også.

Historien fortsætter lige der, hvor Rubinrød sluttede. Man får en fornemmelse af, at Kerstin Gier har skrevet begge bøger (måske alle 3) ud i én køre. Det fungerer rigtig godt.

Jeg blev igen grebet af historien om Gwendolyn, Gideon og den hemmelige kreds.

Jeg synes klart, at persongalleriet folder sig mere ud i denne bog. Der er nærmest ikke nogen jeg ikke kan lide. Ikke engang greven. Noget af det bedste og måske klogeste træk er at bringe Xemerius ind i billedet. Hans figur er både finurlig, (selv)højtidelig og sjov. Gideon er stadig skøn, selvom han ikke er til at finde ud af, men jeg har en fornemmelse af, at han virkelig godt kan lide Gwendolyn. Og så er jeg helt sikker på han kysser fantastisk 😉 En anden jeg også rigtig godt kan lide, er én, som Gwendolyn møder på en af sine elapseringsspring. Jeg kan desværre ikke afsløre hvem det er, da det ville spoile for meget.

Det er simpelthen så irriterende at vogterne ikke vil afsløre overfor Gwendolyn hvad det egentlig er for en ”mission” de sender hende og Gideon ud på. Hun får stadig bind for øjnene når de skal ned i kronografrummet, og hun bliver udelukket fra møderne, mens Gideon helt naturligt er en del af det hele. Det eneste hun ved med sikkerhed, det er at det handler om Lucy og Poul. Meeeeeeen mon ikke der er mere i det end som så. Samtidig er det også det, der får en til at læse videre. Siderne vender nærmest sig selv når man først går i gang.

Anders Matthesen: Ternet Ninja

Tags

, , , , , ,


Udgiver: Høst & Søn

Udgivet: 28-10-2016

Format: Lydbog

Lyttet på Mofibo

1 stjerne (2)

IMG_1505

Da vi for nyligt var på ferie, og skulle køre en tur i bus på 5 timer, havde jeg hentet ”Ternet Ninja” ned på telefonen via min mofibo-app, så min 11-årige kunne lytte til den. Han læser i forvejen meget, men har en tendens til at blive køresyg. Derfor tænkte jeg, at det kunne være han ville lytte lidt i stedet. Det ville han, og det gjorde han. Jeg måtte flere gange tysse på ham undervejs, fordi han grinede så højt, at jeg var bange for han forstyrrede de andre passagerer. Samtidig gjorde det mig også nysgerrig på bogen, og jeg lovede mig selv, at jeg nok skulle finde tid til selv at høre den en dag.

Den dag blev så i dag.

Jeg arbejder på et kontor, som jeg deler med en kollega. I øjeblikket har hun dog ferie, så der er rig mulighed for at lytte til både musik, radio og bøger.

Jeg ELSKEDE Ternet Ninja og jeg hylede af grin flere gange. Nogle gange så voldsomt, at jeg blev nødt til at lukke døren, så jeg ikke forstyrrede min andre kollegaer.

Jeg er vild med TN. Han er fantastisk. Vi kunne alle have brug for et spark bagi af en tøjbamse der kan tale. Nogle gange må man bare springe ud i det og fortælle ham eller hende man er vild med, at de er smukke eller stå op i mod drillerier og andre ting der gør os bange.

Alt det lærer Aske af TN, om end han måske ikke altid er helt tilfreds med tilgangen til tingene.

Så selvom bogen er ubeskrivelig sjov, så er der også en snert af alvor og morale. Det er simpelthen fantastisk, og jeg synes alle, både voksne og børn, skulle læse den. Eller måske rettere lytte til den.

For selvom jeg egentlig mest er til fysiske bøger, så er det her en bog, som jeg er overbevist om giver den største oplevelse, når man lytter til den. Det skyldes 100% at det er Anders Matthesen, der selv er oplæseren, og med hans flair for stemmer og humor, så er det genialt.

Jeg håber inderligt der kommer flere bøger fra hans hånd. Jeg har aldrig rigtig været den store fan af Anders Matthesen, men nu…NU er jeg forelsket!

Sproget i bogen er virkelig meget slang, men på den fede måde! Og jeg er sikker på, at selvom både min søn og jeg begge har nydt at lytte til Ternet Ninja, så har vi grinet af nogle forskellige ting. Der er også en masse voksenhumor i bogen nemlig.

Jeg kommer helt sikkert til at lytte til Ternet Ninja igen, og det synes jeg også du skulle gøre!

J.P. Delaney: Kvinden før

Tags

, , ,


thumbnail_FullSizeRender

Udgiver: Lindhardt og Ringhof

Udgivet: 15-05-2017

Sideantal: 399 sider

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (4)

Kvinden før er en anderledes thriller.

Den overrasker undervejs, og man bliver både chokeret, frastødt og irriteret.
Man følger to kvinder, og måden hvorpå Emmas og Janes historier overlapper hinanden på fungerer rigtig godt, og forfatteren formår virkelig at få dem til at hænge sammen uden at det bliver kedeligt eller med reelle gentagelser. Det virker virkelig gennemtænkt og godt gennemarbejdet.

Kvinden før kan kvalificeres som Domestic Noir, men med en lidt dybere handling.
Jeg kan rigtig godt lide at forfatteren tager fat i det psykologiske omkring nedsat selvværd. Det giver helt klart bogen ekstra dybde. Jeg kunne faktisk godt have tænkt mig lidt mere af det.

Jane var helt klart min yndlingskarakter i bogen. Hun er fornuftig, velovervejet og hun lader sig ikke kue af hverken Edward Monkford eller Foldgate 1.
Derimod er Emma generelt bare var irriterende.
Som handlingen skrider frem åbnes Emmas personlighed op, og man kan ikke lade være med at blive endnu mere sur på hende. Havde flere gange lyst til at råbe lidt af hende.

Hele idéen omkring Foldgate 1 er et interessant element, men jeg er ikke sikker på, hvordan det reelt ville kunne opretholdes i virkeligheden. Ville der virkelig være nogen, som ønskede at leve så isoleret og nærmest overvåget?

Desværre levede bogen ikke helt op til mine høje forventninger og blev i sidste ende lidt for gennemskuelig.

Derfor bliver det “kun” til 3 stjerner herfra.

Sandra Schwartz: Sort Lucia

Tags

, ,


thumbnail_IMG_5344

Udgiver: Høst & Søn

Udgivet: 01-03-2017

Sideantal: 221 sider

Format: Bog, Hæftet

1 stjerne (3)

Jeg har i meget meget meget lang tid ønsket mig at Sandra Schwartz ville skrive en ungdomsbog.

Det skal jeg så sandelig lige love for at hun så har gjort. Sort Lucia er virkelig god og rammer en lige i hjertet.

At miste en forælder er jo noget af det man som barn og ung måske frygter allermest. Hvis det så sker, og man så ovenikøbet føler, at det er ens egen skyld, er der så noget at sige til, at man har det svært?

Lucia er både vred og ked af det Hun er ked af at hendes mor er død, og hun er vred på sine venner, fordi de har svigtet hende. Hvad Lucia dog ikke er klar over, er at måske hun også selv har svigtet. Ikke mindst sig selv.

Sandra Schwartz formår at skrive så gennemborende, at man er med Lucia i alle hendes følelser. Vreden, frygten, sorgen og håbet. Jeg synes også, at Sandra får et meget vigtigt budskab frem. Nemlig, at man kan være sin egen værste fjende. Man er nødt til at acceptere sine følelser, om så det er sorg, glæde, kærlighed eller vrede. Lucia trækker sig fra sine venner, men i bearbejdelsen af tabet af sin mor glemmer hun en vigtig ting. Man kan og skal ikke klare alt ting alene. Men hvis man skubber alle fra sig, så kan det være svært at finde tilbage. Det er ok at græde. Det er ok at spørge om hjælp. Det er ok at være sårbar. Og det er absolut ok at ønske sig noget af fremtiden. Det betyder ikke, at man glemmer bare fordi man kommer videre.

Jeg elskede Lucia lige fra første side. Hun er absolut ikke en pige der flyver på en lyserød sky, og hendes vrede er til at tage at føle på. Men hun er sjov og fuld af intelligent sarkasme. Jeg kluklo flere gange undervejs.

Sandra Schwartz har skrevet en dejlig ungdomsbog, og jeg glæder mig allerede til flere fra hendes hånd.

Readathon april 2017

Tags

, , , ,


Dewey’s 24 Hour Readathon!

Så blev det igen tid denne hyggelige halvårlige event. Det var egentlig ikke meningen, at jeg skulle deltage denne gang, men en ændring af planer gjorde det muligt, så de sidste par uger har jeg glædet mig helt vildt. Og hvilket perfekt vejr er det lige, til at bruge 24 timer med næsen i en bog?

IMG_5197 (2)

Jeg kommer dog ikke til at deltage alle 24 timer. Måske får vi gæster i løbet af i dag, og i morgen skal ældstebarnet hentes fra spejderlejr kl. 14. Så jeg kommer til at stoppe lidt før. Men det er fuldstændig ligegyldigt for jeg glæder mig simpelthen så meget til at deltage i de timer jeg nu kan 😊

Jeg har kaffen, vandet og snacksne klar! Og jeg har endda overvejet om jeg skulle forsøge mig med en kop the denne gang… Men altså jeg er jo ikke syg 😉 (Jeg ville ønske jeg var the-drikker).

Jeg har også min Readathon-TBR klar. Denne gang består den udelukkende af biblioteksbøger. Jeg ved ikke om jeg når alle 4, men de er nøje udvalgt og jeg kan nærmest ikke vente med at komme i gang. Jeg tror jeg starter med 7/11 af Caspar Eric. Den ville jeg faktisk have læst i efterårets Readathon, men der nåede jeg ikke at få den hjem fra biblioteket.

IMG_5199 (2)

Hvis I har lyst til at følge med i mit læsedøgn, så vil jeg være at finde her på Twitter og her på Instagram.

 

Sejrskild & Albrethsen: Forbrydelsens Kunst

Tags

, ,


IMG_5169

Udgiver: Forlaget Brændpunkt

Udgivet: 16-04-2016

Sideantal: 244 sider

Format: Bog, Hæftet

 

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (5)

Jeg er faktisk lidt i tvivl om hvad jeg skal synes om Forbrydelsens Kunst. Det er absolut ikke en af de bedste krimier jeg har læst, og måske nok mere en thriller end en krimi. Det kan være svært at finde ud af hvilken genre den egentlig tilhører.

Jeg havde ellers rigtig høje forventninger til den. Nogle gange er det desværre bare ikke nok. Alt i alt er det faktisk en ganske fin debut, og jeg er sikker på, at forfatterparret kan gøre det bedre næste gang. Mit råd ville dog være, at de ”bare” skal vælge om det skal være en thriller eller en krimi. Jeg ville nok gå med det første. Jeg føler lidt, at der bliver hoppet for meget mellem de to genrer, og derfor ender det også med 2 stjerner, selvom jeg faktisk var tæt på en tredje.

Jeg kan rigtig godt lide, at vi får lov til at følge flere personer, og får lidt af deres historier med. Både de onde, men også dem man hepper på.

Noget af det jeg savner mest, er lidt mere spænding. Altså af den slags, hvor man liiiige må læse et kapitel mere, fordi man tror man er ved at regne plottet ud. Jeg kunne godt bruge lidt mere af den egentlige efterforskning, og så ville jeg nok også kalde det en krimi.

Men det er selvfølgelig bare min smag, og jeg er egentlig ikke helt sikker på, at det er sådan forfatterparret ønsker det. Jeg har lidt på fornemmelsen, at det er det psykologiske aspekt, som de ønsker at fremhæve.

Det lykkes til gengæld også rigtig godt. Både i fortællingen om Jaq, i forholdet mellem Ask og hans kone Louise og forholdet mellem Donna og hendes autistiske søn. Jeg synes faktisk, at det langt hen ad vejen er disse følelser og relationer der bærer bogen. Også den relation Ask og Bjørn har er interessant.

Der går altså bare virkelig lang tid, før der egentlig sker noget særligt. Det starter ellers rigtig fint med både blod og vrede, men luften går lidt af ballonen og det varer lidt for længe før adrenalinen er tilbage.