Mads Steffensen: Aldeles fremragende

Tags

, , , , , , , ,


Udgiver: People’s Press

Udgivet: 26-10-2017

Sideantal: 190 sider

Format: Bog, Hæftet

1 stjerne (2)

Anmeldereksemplar fra forlaget.

Jeg elsker Mads og Monopolet. Det er dog sjældent jeg hører selve udsendelsen, men jeg hører det så via podcast på et andet tidspunkt. Jeg kan bedst lide at have programmet direkte i ørerne og uden alt musikken. Jeg har et par gange forsøgt at høre det i radioen, men jeg ender altid med ikke at få det hele med, og det er bare så ærgerligt.

Det er efterhånden en del år siden, at jeg stiftede bekendtskab med Danmarks Bedste Radioprogram. En veninde introducerede mig, og var nærmest helt forarget, da jeg sagde til hende, at jeg ikke kendte det. Men det kom jeg til, og for ikke så lang tiden siden genhørte jeg alle de gamle programmer, der ligger som podcast. Vi var helt tilbage til juni 2012 tror jeg.

Så da jeg fik denne citatsamling i hånden var det som at møde en gammel ven. Nogle af citaterne kunne jeg huske at jeg havde hørt i programmet, nogle endda op til flere gange. På side 154 finder vi f.eks. Signe Lindkvists ord om klatgæld og husfisse. Den har været med i programmet et par gange, ligesom hendes ”Svesken på disken”, som dog ikke er med i bogen her.

Mads og Monopolet er et helt fantastisk program, og jeg elsker at vi får et indblik i andre folks liv. Nogle gange er det helt basale dilemmaer folk skriver ind med, andre gange er det dybt alvorlige emner. Og faktisk synes jeg, at lige præcis det som monopolet kan, det er at sætte ord på følelser, som dem det virkelig handler om kan have svært ved at formulere. Nogle gange er monopolet dybt forarget, og andre gange bliver der også lavet lidt grin med dem der skriver ind eller dem der bliver skrevet ind om. Jeg elsker det! Og jeg elsker også, når monopolisterne lige giver os lyttere en opsang eller bare et godt råd med på vejen, som f.eks. når Pernille Rosenkrantz-Theil på side 76 minder os om, at ”Større søskende har pligt til at passe på deres små søskende” eller Asger Aamund der siger, at man altid skal sige sandheden, men man skal ikke rutte med den. Lige præcis dette har hans egen kone Suzanne Bjerrehuus endda citeret ham for i et af programmerne. Jeg havde virkelig svært ved at udvælge mig et yndlingscitat fra denne samling. Jeg kunne blive ved og ved med at fremhæve det en efter det andet. Der er så mange go’e, og man bliver bare i så godt humør af at læse dem, for de minder jo én om et ALDELES FREMRAGENDE program.

Reklamer

David Garmark & Stephan Garmark: Rakelsminde

Tags

, , , , , , , , ,


Udgiver: Forlaget Kandor

Udgivet: 06-11-2017

Sideantal: 294 sider

Format: Hardback

1 stjerne (3)

Anmeldereksemplar fra forlaget og forfatterne.

”Hvad fanden er det for noget science fiction, altså?” sagde Grøn og stønnede. (s. 225)

Sådan havde jeg det til tider med denne bog. Det er slet ikke fordi det er science fiction der dominerer i bogen, det er bare fordi jeg ikke er så vant til kykloper, lydbølger der gør nogle mennesker helt vanvittige og huse der forsvinder af sig selv.

Når det så er sagt, så synes jeg Rakelsminde er en virkelig god og spændene bog. Man er fanget fra første ide, og vil hele tiden bare gerne vide mere om hvad det er der egentlig sker med borgerne i den lille by.

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg er umådelig glad for Det fjerde menneske og Abbotts hemmelighed af David Garmark, så jeg havde høje forventninger, men også lidt bange anelser inden jeg gik i gang med Rakelsminde. Vi ved alle sammen godt, at horror ikke er min stærke side.

Men Rakelsminde er så meget mere end bare en horrorstory. Det er først og fremmest en velskrevet roman med et skvæt humor. Bevares der er skam klamme elementer med!! Og historien viste sig også at være ganske gyselig.

Hvad der dog overraskede mig meget, var historien i historien: Sayids historie.

Fra første side holdt jeg af ham. Jeg følte det lidt som om han var en god gammel ven. Sød og rar. Hele hans baggrundshistorie var til tider så grum, at jeg var nødt til at stoppe op, og lige trække vejret en ekstra gang. Hans smerte dik direkte i hjertet på mig, og rørte mig gang på gang.

Generelt synes jeg persongalleriet i bogen var virkelig godt skruet sammen. Tea, Grøn, Gøttsche og selv Borgen passede helt perfekt til historien.

Jeg kan virkelig anbefale alle at læse Rakelsminde.

Hvis du er til horror: Læs den.

Hvis du er til spænding: Læse den.

Hvis du er til menneskelige fortællinger: Læs den.

Hvis du er til krimi: Læse den.

Hvis du er til overtro: Læs den.

Hvis du er til science fiction: Læs den.

Kort sagt: LÆS DEN

Synne Kristine Eriksen: De Tre Tyste – Beskytteren

Tags

, , , , , , , , , , ,


thumbnail_IMG_7743

Udgiver: Forlaget Turbine

Udgivet: 07-11-2016

Sideantal: 307 sider

Format: Hardback

1 stjerne (2)

Anmeldereksemplar fra forlaget

Kender I det, når man absolut INGEN forventninger har til en bog, og det så viser sig, at I elskede den? Det er den bedste følelse. Sådan en bog var Beskytteren for mig. Ved første øjekast tænkte jeg, at det ikke så ud til at være en bog for mig. En vikingeinspireret fatasyroman….Hmmmm ikke lige min comfortzone.

Men selvfølgelig skulle den da have en chance. Og hvor er jeg bare glad for at jeg gjorde det, for hold nu op en dejlig bog. Den er virkelig spændende og velskrevet.

Jeg kan godt lide de to spor historien kører i, og selvfølgelig hvordan de flettes sammen til sidst. Myrhat er helt klart min heltinde i bogen. Selvom jeg også synes, at Simon gør det godt, men han har måske levet et lidt for beskyttet liv indtil nu. Jeg er dog sikker på, at hans personlighed nok skal vokse igennem serien. Han mangler ikke sit mod, han skal bare lige finde ind til det.

Det problem jeg ofte har med fantasybøger, er at de bliver for flyvske og urealistiske for mig. Tit oplever jeg, at jeg ikke kan holde styr på verdnerne eller personerne og deres evner. Det er slet ikke et issue her i Beskytteren. Selvom der er en del overnaturlige elementer med, så synes jeg absolut ikke, at det overskygger selve fortællingen. Samtidig er sproget let og flydende, hvilket gør læseoplevelsen endnu bedre.

Beskytteren er den første bog i trilogien De Tre Tyste.  Jeg glæder mig så meget til at læse de næste bøger i serien.

Michael Katz Krefeld: Pagten

Tags

, , , , , , , ,


IMG_7654

Udgiver: Lindhardt og Ringhof

Udgivet: 02-11-2017

Sideantal: 414 sider

Format: Bog, Hæftet

1 stjerne (2)

Anmeldereksemplar fra forlaget

Da jeg modtog Pagten fra Lindhardt og Ringhof havde jeg endnu ikke stiften bekendtskab med Ravn. Jeg vidste selvfølgelig, at han var derude, jeg var bare ikke nået til ham endnu.

Da jeg jo nu engang er som jeg er, tænkte jeg, at jeg jo ikke bare kunne begynde med nummer 5 i serien, så da jeg så, at de første 4 bøger lå som lydbøger på Mofibo, ja så var det jo bare om at komme i gang. Det fungerede super godt at lytte til bøgerne. De var alle super spændende, og Thomas Gulstad der læser op, gør det helt fantastisk.

Pagten, som er bog nummer 5 om Ravn, er en fantastisk krimi. Den er virkelig velskrevet og super spændende. Man har hele tiden en fornemmelse af, at man er med, lige der ved siden af Ravn. Krefeld formår at skrive så levende, at man kan mærke suset, og derfor også bliver nødt til hele tiden liiiige at læse lidt mere, for at se hvad der sker.

I denne femte bog om Ravn får man lov til at komme lidt tættere på den følelsesmæssige del af Thomas Ravnsholdt. Det kan jeg rigtig godt lide. For selvom Ravn stadig sørger over tabet af Eva, og gerne vil hævne hendes mord, så er han også begyndt at åbne sig mere for en evt. ny kærlighed. Jeg tror og håber, at han nok skal blive lykkelig igen, og jeg glæder mig til at se hvem han mon møder i fremtiden. Hvem ved? Måske det er én vi allerede kender?

Noget andet, som jeg også er meget spændt på, er hvor mon Ravn og hans lille én mands firma ender. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om han måske ikke ville egne sig bedre til noget lidt større. Præcis hvad ved jeg ikke helt, men jeg er sikker på, at Krefeld allerede har flere planer omkring hvad der skal ske både med Ravn, firmaet og de andre karakterer i serien.

Personligt håber jeg serien når at blive færdig inden Møffe bliver for gammel til at være med.

Pagten var den sidste bog, som jeg nåede at læse i 2017, men det var helt klart en af de bedste.

 

IMG_7139

På Bogforum var jeg så heldig at blive inviteret til kaffe og kage med Michael Katz Krefeld
-Møffe var selvfølgelig også med 😉
Tusind tak til Lindhardt og Ringhof for invitationen

Maggie Stiefvater: Ravnedrengene

Tags

, , , , , , ,


thumbnail_IMG_7294 (2)

Udgiver: Forlaget Turbine

Udgivet: 12-10-2017

Sideantal: 436 sider

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (2)

For mig var Ravnedrengene en helt fantastisk læseoplevelse. Jeg er så ærgerlig over, at jeg læste den i en alt for travl periode, og derfor kom intensiteten i bogen ikke til sin ret.
Alligevel kan jeg med sikkerhed sige, at det er en af de bedste bøger jeg har læst i år, og jeg glæder mig meget til den næste i rækken. Og så gør det jo heller ikke noget, at det er en bog forsynet med det lækreste, blødeste og smukkeste cover jeg længe har set.
Ravnedrengene minder mig på en måde om Harry Potter. Fuld af spænding, en anelse magi, venskab og kærlighed. Jeg er fan!!!
Jeg blev meget rørt af de stærke følelser blandt Ravnedrengene. Jeg synes faktisk dette citat giver et rigtig godt billede af drengenes venskab og relationer:

Ronan genvandt fatningen… ”Vil du ikke have mig med?” Gansey mærkede et stik i brystet. ”Jeg ville tage jer alle sammen med mig hvor som helst.”

Gansey er den primære følelsesperson, men som historien skrider frem får vi også lov til at se og mærke de andre drenge. Adam er stærk og alligevel så skrøbelig, og uden at spoile noget, kan jeg godt afsløre at han har en helt særlig plads i mit moderhjerte.
Ronan er mystisk og en lille smule uhyggelig, men alligevel kommer man til at holde af ham og jeg glæder mig til at se hans rolle i historien udvikle sig. Noah er stille af sig, og jeg havde slet ikke set grunden hertil komme. Der måtte jeg lige holde en lille pause og trække vejret.
Blue er skøn! Jeg er vild med hende og hendes skøre familie i øvrigt. Hun er virkelig afslappet og åben. Ligetil!

Persongalleriet i boget er generelt bare rigtig godt, og de forskellige karakterer supplerer hinanden rigtig godt.

Hele universet som Maggie Stiefvater får skabt omkring Ravnedrengene er virkelig smukt beskrevet, og man føler man går lige ved siden af dem hele tiden og mærker solens varme og vinden blæse. Jeg kan godt lide, at det er fantasy, men måske på en lidt mere afdæmpet måde. Endnu, altså for jeg ved jo ikke hav der vil ske fremadrettet, men lige nu synes jeg det klæder historien rigtig godt med en lille smule spiritualitet og kun en smule ren magi.

Der er så mange ting, som jeg har lyst til at skrive her, men af frygt for at komme til at afsløre noget, kan jeg kun sige: Læs Ravnedrengene NU! Det vil du ikke fortryde. Du kan passende bruge en lille del af ventetiden til juleaften.

Jeg ville ønske jeg stadig havde den til gode, så jeg kunne læse den for første gang igen.

Bogforum 2017

Tags

, , , , , , ,


Så blev det igen den tid på året. Allersidst på efteråret. Nemlig tid til Bogforum.

Igen i år vil jeg være at finde i Bella Centret fredag, lørdag og søndag. Jeg glæder mig som sædvanlig til at se og høre en masse forfattere, som jeg kender (ikke personligt selvfølgelig 😉), men også at opdage nye navne. Det er så fantastisk at opleve, at sidde og vente på noget særligt på programmet, og så i mellemtiden blive revet med af en samtale eller en præsentation af en forfatter, som du bare bliver vild med på stedet. Det oplevede jeg flere gange sidste år. Især blev jeg virkelig fascineret af Caitlin Moran, som bland andet har skrevet Sådan opfinder man en pige.

BogforumMit program er fyldt! Jeg tror jeg har 107 ting, som jeg gerne vil se og høre. Men det kan jeg ikke, for nogle af tingene ligger lige oveni hinanden, eller overlapper simpelthen. Så det er bare om at følge mavefornemmelsen på dagen for hvad jeg mest har lyst til.

Noget af det det jeg i hvert fald SKAL nå, er at komme forbi Turbine og høre Tine Bruun fortælle om sin børne/ungdomsroman Englenes Korridor. Den var jeg nemlig ret vild med. Det er kl. 13, hvis andre skulle have lyst til 😊

Derudover vil jeg gerne se og høre Hella Joof, Jesper Stein, Michael Katz Krefeld, Geo, Puk Damsgård og mange mange flere.

Én jeg også har givet en plads i mit program er Adam Silvera, for selvom jeg endnu ikke har læst noget af ham, har jeg jo kunne følge med i hypen omkring ham og hans bøger. Jeg er endda ret sikker på, at jeg vil elske hans bøger, men jeg er bare ikke liiiiige nået til dem endnu. Men snart….det bliver jeg ved med at love mig selv. Måske hans besøg på Bogforum kan skubbe mig det sidste stykke.

Jeg har faktisk hentet den fine Bogforum app ned på min telefon, men jeg har mit program med i printet form. Ved ikke helt om jeg kan overskue en totalt overbooket kalender.

En ting er helt sikkert. Det bliver nogle skønne dage, og jeg glæder mig helt enormt.

Ses vi derude?

Køb din billet her

Stephanie Garber: Caraval

Tags

, , ,


thumbnail_IMG_6906 (2)

Udgiver: Forlaget Turbine

Udgivet: 13-10-2017

Sideantal: 413 sider

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

 1 stjerne (3)

Caraval er en eksplosion.

En eksplosion af farver, kærlighed, glitter, drømme, fantasi, frygt og ikke mindst mod.
Jeg var ret vild med Caraval. Lige i starten havde den lidt svært ved at fænge mig, men jeg tror simpelthen, at min hjerne lige skulle bruge lidt ekstra tid på at forstå “konceptet” Caraval.
I begyndelsen syntes jeg også, at Scarlett var SÅ irriterende, men efterhånden som man lærer hende bedre at kende, og også lærer om hendes og Donatellas skrækkelige far, så forstår man hende godt. Julian derimod, han fik mit hjerte til at banke lige fra starten, og jeg heppede på han hele vejen. Scarletts udvikling til det positive, skyldes jo også i høj grad Julian.

Handlingen i bogen har et virkelig højt tempo, måske går det endda lidt for stærkt nogle gange, men det er samtidig med til at øge spændingen.

Jeg er lidt ærgerlig over, at jeg ikke rigtig kan afsløre hvad der sker, men jeg blev overrasket et par gange, og historien fik virkelig taget på mig. Jeg var ligeså meget med i spillet, som Scarlett og de andre var. Og slutningen!!!!! Den er jo bare vanvittig. Og en cliffhanger, der kan få én til at ligge vågen og bare vente på at den næste bog kommer. Jeg glæder mig i hvert fald til at se hvad der sker.

Noget andet, som jeg glæder mig til, er at se denne bog filmatiseret. Jeg ved godt, at man altid siger, at bogen er bedre end filmen…især, hvis man har læst bogen først. I det her tilfælde tror jeg dog, at filmen kunne blive helt fantastisk, hvis bare der bliver budgetteret med lidt rigeligt. Det vil kræve en del effekter, af en art jeg slet ikke har forstand på, men jeg er sikker på det bliver godt. Det bliver i hvert fald en film, som jeg meget gerne vil se, og helst i biografen.

Wenche Thinnesen Vogtmann: Os imellem

Tags

, , ,


Os imellem

Udgiver: Forlaget Brændpunkt

Udgivet: 20-05-2017

Sideantal: 268 sider

Format: Bog, Hæftet

1 stjerne (2)

Anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget

Allerede ved første novelle rammer Wenche plet. Hun tager fat i mennesket og udstiller dets allermest sårbare punkter. Hvordan vi lader os manipulere og blænde af kærligheden. Det får hun frem uden omsvøb.
Og så gør Wenche noget meget klogt! Hun stikker til vores fordomme. Godt og grundigt! Lur mig om ikke også du sidder tilbage med et lille sug i maven efter at have læst den første novelle. Jeg ville ønske jeg kunne uddybe det mere, men det ville afsløre for meget.

Hele novellesamlingen handler om relationer mellem mennesker og vores førstehåndsindtryk af andre, især dem, der ikke ligner os selv.

Novellerne handler også om sorg, had, savn og kærlighed mellem mennesker og fysiske behov der opstår på den ene eller den anden måde. Alle store følelser får en omgang.

Jeg ved ikke hvordan Wenche gør det, men hun kan få selv de korteste historier til at fylde alverden.
Bristede drømme er f.eks. en kort novelle, men den formår på sine små tre sider at bevæge mig dybt. Wenche rammer spot on med de svære følelser.

Sammen med Dobbelt op og Guds vilje er nok den novelle, der kommer til at sidde i mig længst. Ovenikøbet er der en lille hilsen til Livets Omstændigheder i novellen To virkeligheder. Om det er bevidst eller ubevidst ved jeg ikke, men det fangede min opmærksomhed med det samme.

Jeg kunne i princippet skrive lidt om hver eneste novelle i samlingen, men jeg synes man selv skal læse dem, og danne sine egne indtryk. Der er ingen tvivl om, at det nok er de færreste, der vil læse novellesamlingen fra ende til anden ud i en lang køre. Novellerne er simpelthen for følelsesrige til at man kan læse dem uden pauser. Men hver og én er værd at læse, og jeg synes, at de alle rammer noget i mig. Blandt andet i forhold til mine egne fordomme om mine medmennesker og de relationer vi har. Jeg er f.eks. ikke særligt fjendsk af natur, og jeg synes jeg for det meste tror på det gode i alle mennesker. Alligevel kan jeg også godt komme til at tænke negativt om en “type” uden egentlig at kende baggrunden og personens historie.

Os i mellem skaber helt klart stof til eftertanke. Wenche, du har gjort det igen! Jeg føler mig så taknemmelig for, at du deler dine noveller med mig og andre. Vi kan alle lære af dem, og af dig.

Tine Bruun: Englenes korridor

Tags

, , , , , , , ,


 Udgiver: Turbine

Udgivelsesdato: 03-10-2017

Sideantal: 150

Format: Hardcover

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget


I sidste uge udkom denne fine bog. Det er første bog i en ny serie om Anna, der kan tale og se de døde, der ikke er kommet over på den anden side. Jeg er så glad for at det er en serie, for jeg glæder mig allerede til den næste. 

Jeg har altid været fascineret af det spirituelle. Ikke på et højt plan, men netop tanken om, at nogle ikke selv kan finde fred og “bliver hængende” fordi de ikke har nået det de skulle, eller ikke har fået sagt ordentligt farvel, kan jeg godt lide. 

Jeg synes at Tine Bruun formår at få det spirituelle til at blive en integreret del af bogen og ikke noget højtravende, som man måske kunne have frygtet at det ville blive i længden. Bogen gjorde et eller andet ved mig, som jeg kan have svært ved at sætte ord på, men jeg har haft den oppe og vende i mine tanker næsten dagligt, fra jeg blev færdig med den. Især én scene synes jeg var så fantastisk skrevet og uden at afsløre for meget kan jeg sige, at der indgår et hjerte formet af sten. 

Englenes korridor er så fin og smuk en bog, der rørte mig helt ind i det inderste af mit hjerte. Endnu engang er det sådan en ungdomsbog, som os voksne sagtens kan blive fanget af. Bogen rummer både omsorg og kærlighed, blandet sammen med lidt humor.

Jeg synes ikke det gør noget for historien at både Anna og Frederik er børn. Deres indbyrdes forhold forstærkes af deres sorg, og gør også, at man som læser ikke tænker over deres alder. Jeg synes at selve handlingen måske er lidt for forudsigelig, men det er så også min eneste anke, og jeg tror at for en 12-13 årig sidder den lige i skabet. 

Jeg glæder mig så meget til at læse mere om Anna, og følge hendes udvikling. 

Du kan se og høre Tine Bruun på Bogforum fredag den 10. november 2017 kl. 13.00 på Turbines stand. 

Mikkel Birkholm Grønnemose: Deltahan

Tags

, , , , ,



Udgiver: Forlaget Mellemgaard

Udgivet: 14-07-2017

Sideantal: 173 sider

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget

1 stjerne (5)

Deltahan er absolut ikke noget mesterværk, men et eller andet kan den alligevel. Det er tydeligt at mærke, at det både er forfatterens første bog, og at han samtidig er ung. Jeg er sikker på at der nok skal komme flere bøger fra Mikkel B. G. og han skal nok finde sin rette stil.

Jeg synes Deltahan var en rigtig fin debut, men med masser af plads til forbedring.

Hovedperson Dean skildres faktisk rigtig fint, og man fatter sympati for ham med det samme. Ja han har sine særheder og sin lidt ensrettede tankegang, men han er er også Teenager med stort T ik?

Hans problemer i hverdagen er noget vi vist alle kan relatere til og huske tilbage på. Teenagetiden er jo for de fleste en smule forvirrende. Selvfølgelig er det lidt sværere at relatere til at have mistet et nært familiemedlem, i Deans tilfælde en storebror. Derfor kunne jeg også godt have tænkt mig en lidt mere personlig vinkel på Deans sorg. Jeg synes det bliver en smule overfladisk, og ikke bliver en integreret del af historien.

Det er som om vi når at høre om mange ting og forhold på meget kort tid, og derfor bliver det til tider en anelse for spraglet for mig. Vi har både forholdet mellem Dean og hans forældre PLUS deres sorg. Så er der forholdet mellem Dean og hans kammerat Adolphsen. Det virker som om der ligger et opgør og lurer, men der bliver bare aldrig sat ord på. Forholdet mellem Dean og Tenna er det bedst beskrevede, og den del af historien hænger rigtig godt sammen.

Jeg kunne rigtig god lide at hovedpersonen var en ung fyr. Der findes virkelig mange ungdomsromaner koncentreret omkring piger. Det er rart for en gangs skyld at komme lidt ind i drengenes univers.

Mit råd til Mikkel B. G. er helt klart: Bliv ved med at skrive, bliv bedre til at samle historien og hold fokus.

Grunden til at Deltahan for mig ikke når op på 3 stjerner eller mere, er simpelthen, at handlingen for mig bliver lidt for springende og ufokuseret. Man vil for meget på én gang, og så fungerer det desværre ikke på papiret.