Tags

, , , , , , , ,


Udgiver: Gyldendal

Udgivet: 18-09-2020

Sideantal: 231

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget og forfatteren

Jeg havde virkeligt uretfærdigt høje forventninger til Bolsjefilosofi og andre leveråd, men heldigvis har Marie begået en lille perle af en selvhjælpsbog. Selvhjælpsbog….det lyder så fesent, men for mig er det her virkelig en selvhjælpsbog.

Jeg er ikke vokset op i en dysfunktionel familie, i klassisk forstand, for er der ikke altid lid dysfunktionalitet i alle familier? Jeg lever heller ikke selv i en dysfunktionel familie nu, men der er da altid plads til forbedring, og DET fik jeg klart øjnene op for da jeg åbnede denne bog.

Jeg har både lært om hajmusik, at sige fra ærligt og kærligt (så sent som i går brugt på min mor), og ængstelighed (desværre med min yngste som eksempel efter en diskussion mellem os voksne, men med hjælp fra denne bog forstod jeg med det samme hvad der foregik og fik trøstet og forklaret). Sidst men ikke mindst tog jeg en stor del af afsnittet om sorg til mig.

Marie har formået på fin vis, både med humor, men også med alvor at rykke på nogle ting i mig. Ofte synes jeg bøger i selvhjælpsgenren kan blive en anelse flyvske, men ikke Bolsjefilosofi. Sproget er let forståeligt og det gør, at man kan relatere til nærmest hver en side i bogen.

Bolsjefilosofi og andre leveråd burde stå i alle hjem som et opslagsværk.

Jeg er slet ikke færdig med den, den vil blive hevet frem igen og igen. Jeg knuselsker den. Mere og mere faktisk.

Den flotte lyserøde udgave her er allerede udsolgt, men den kommer i en mindst lige så flot udgave, som passer virkelig fint til jul.