Tags

, , , , , ,


thumbnail_IMG_3431

David Garmark: Det fjerde menneske 

Udgiver: Turbine

Udgivet: 12-08-2016

Sideantal: 344

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (2)

Det her er den bedste actionfilm jeg nogensinde har læst!!!

Jeg var meget begejstret.

Lige i starten frygtede jeg dog, at det videnskabelige aspekt ville fylde alt for meget. En indviklet forklaring om mikroorganismer havde nær fået mig til at lukke bogen med et smæk! Men godt jeg ikke gjorde det, og selvfølgelig gav det jo mening senere hen.

Jeg kan ikke forklare hvad det er, der, for mig, får denne bog til at skille sig ud på en sådan måde, at jeg allerede inde i mit hoved har castet samtlige rolleindehavere til årets actionfilm. Altså andet end, at David Garmark skriver både humoristisk og uden så meget fnidder. Så Hollywood: I ringer bare.

Det er ikke så tit, at en bog lever 100% op til sin beskrivelse, men jeg synes at i dette tilfælde opfylder den det hele: En Jason Bourne-historie med realistiske tvists og troværdige handlingsmønstre. Et skarpt indspark på thriller/action-scenen, der efterlader læseren forpustet på den gode måde. Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv.

Persongalleriet i bogen er veltænkt, og jeg er især vild med både Martins og Eden, men også med Jon-Erik. Jeg håber, at vi får lov til at møde dem alle tre igen. For den gode nyhed er nemlig, at Det fjerde menneske er den første bog i en planlagt serie. Jeg glæder mig allerede.