Tags

, , , , ,


thumbnail_IMG_3821

Udgiver: Lindhardt & Ringhof

Udgivet: 18. september 2008

Sideantal: 283

Format: Bog, hæftet

1 stjerne (2)

Jeg har altid haft et helt specielt forhold til Kenneth Carlsen. Jeg er født og opvokset på Amager, lige en spytklat væk fra Sundholmsvej og det område hvor Kenneth Carlsen og hans familie boede. Jeg forestillede mig altid hvor sejt det ville være, hvis han var min storebror eller sådan noget. Et par enkelte gange så jeg ham på gaden. Desværre var han ikke vidende om min eksistens. Men altså – ligegyldigt hvad, så er han for mig en ægte stjerne, og jeg husker tydeligt hans karriere. TROEDE JEG!

Det viser jeg, at det jeg husker bedst, er da han kastede op på banen, vandt Davis-Cup over Argentina, hans orange tørklæde og ALLE de gange han røg ud af en turnering i første runde.

Det jeg ikke husker, eller faktisk ikke vidste, var hvor mange kampe han spillede i løbet af året. Alle de forskellige turneringer han deltog i ud over dem vi kunne følge med i på tv. Dengang i 90’erne var der ikke kanaler hjemme hos os, som kørte med tennis hver dag, som det er nu. Der er jo altid en eller anden kamp man kan se. Jeg var slet ikke klar over at der fandtes så mange forskellige turneringer – store som små. Og hvor stor betydning de forskellige turneringer har for ens muligheder i andre turneringer og i det samlede regnskab om ens placering på verdensranglisten.

Noget som jeg dog havde hørt rygter om, var at Kenneth Carlsen nærmest led af OCD. I hans biografi fortæller han åbent om hvordan, og i hvor høj grad, det påvirkede ham. Især op til en vigtig kamp. Det var virkelig interessant læsning, men ensomheden der fulgte med hans livsstil som elitesportsudøver gjorde ondt helt ind hjertet at læse om.

Kenneth Carlsens biografi er helt igennem åben og ærlig, med en snert af humor og selvironi. Den indeholder også en masse kærlighed. Kærlighed til sporten, til hans familie og ikke mindst til hans kæreste Trine. Han ved godt, at hun er en ener og hun var en kæmpe støtte for ham i både de succesfulde, men også i de svære perioder. Han ved godt, at han skylder på den konto. Og jeg er sikker på, at han stadig forguder hende. Med sin biografi får Kenneth (be)vist, hvilken fighter han er og var igennem sin karriere.

Alene på banen er en fantastisk biografi, som jeg elskede at læse. En ting er helt sikkert: For mig vil han altid være en stjerne, og jeg ville stadig elske at have ham som storebror. Han har min dybeste respekt.

 

Reklamer