Tags

, , , , , , , , ,


Udgiver: Forlaget Kandor

Udgivet: 06-11-2017

Sideantal: 294 sider

Format: Hardback

1 stjerne (3)

Anmeldereksemplar fra forlaget og forfatterne.

”Hvad fanden er det for noget science fiction, altså?” sagde Grøn og stønnede. (s. 225)

Sådan havde jeg det til tider med denne bog. Det er slet ikke fordi det er science fiction der dominerer i bogen, det er bare fordi jeg ikke er så vant til kykloper, lydbølger der gør nogle mennesker helt vanvittige og huse der forsvinder af sig selv.

Når det så er sagt, så synes jeg Rakelsminde er en virkelig god og spændene bog. Man er fanget fra første ide, og vil hele tiden bare gerne vide mere om hvad det er der egentlig sker med borgerne i den lille by.

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg er umådelig glad for Det fjerde menneske og Abbotts hemmelighed af David Garmark, så jeg havde høje forventninger, men også lidt bange anelser inden jeg gik i gang med Rakelsminde. Vi ved alle sammen godt, at horror ikke er min stærke side.

Men Rakelsminde er så meget mere end bare en horrorstory. Det er først og fremmest en velskrevet roman med et skvæt humor. Bevares der er skam klamme elementer med!! Og historien viste sig også at være ganske gyselig.

Hvad der dog overraskede mig meget, var historien i historien: Sayids historie.

Fra første side holdt jeg af ham. Jeg følte det lidt som om han var en god gammel ven. Sød og rar. Hele hans baggrundshistorie var til tider så grum, at jeg var nødt til at stoppe op, og lige trække vejret en ekstra gang. Hans smerte dik direkte i hjertet på mig, og rørte mig gang på gang.

Generelt synes jeg persongalleriet i bogen var virkelig godt skruet sammen. Tea, Grøn, Gøttsche og selv Borgen passede helt perfekt til historien.

Jeg kan virkelig anbefale alle at læse Rakelsminde.

Hvis du er til horror: Læs den.

Hvis du er til spænding: Læse den.

Hvis du er til menneskelige fortællinger: Læs den.

Hvis du er til krimi: Læse den.

Hvis du er til overtro: Læs den.

Hvis du er til science fiction: Læs den.

Kort sagt: LÆS DEN