Tags

, , , , , , ,


thumbnail_IMG_7294 (2)

Udgiver: Forlaget Turbine

Udgivet: 12-10-2017

Sideantal: 436 sider

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (2)

For mig var Ravnedrengene en helt fantastisk læseoplevelse. Jeg er så ærgerlig over, at jeg læste den i en alt for travl periode, og derfor kom intensiteten i bogen ikke til sin ret.
Alligevel kan jeg med sikkerhed sige, at det er en af de bedste bøger jeg har læst i år, og jeg glæder mig meget til den næste i rækken. Og så gør det jo heller ikke noget, at det er en bog forsynet med det lækreste, blødeste og smukkeste cover jeg længe har set.
Ravnedrengene minder mig på en måde om Harry Potter. Fuld af spænding, en anelse magi, venskab og kærlighed. Jeg er fan!!!
Jeg blev meget rørt af de stærke følelser blandt Ravnedrengene. Jeg synes faktisk dette citat giver et rigtig godt billede af drengenes venskab og relationer:

Ronan genvandt fatningen… ”Vil du ikke have mig med?” Gansey mærkede et stik i brystet. ”Jeg ville tage jer alle sammen med mig hvor som helst.”

Gansey er den primære følelsesperson, men som historien skrider frem får vi også lov til at se og mærke de andre drenge. Adam er stærk og alligevel så skrøbelig, og uden at spoile noget, kan jeg godt afsløre at han har en helt særlig plads i mit moderhjerte.
Ronan er mystisk og en lille smule uhyggelig, men alligevel kommer man til at holde af ham og jeg glæder mig til at se hans rolle i historien udvikle sig. Noah er stille af sig, og jeg havde slet ikke set grunden hertil komme. Der måtte jeg lige holde en lille pause og trække vejret.
Blue er skøn! Jeg er vild med hende og hendes skøre familie i øvrigt. Hun er virkelig afslappet og åben. Ligetil!

Persongalleriet i boget er generelt bare rigtig godt, og de forskellige karakterer supplerer hinanden rigtig godt.

Hele universet som Maggie Stiefvater får skabt omkring Ravnedrengene er virkelig smukt beskrevet, og man føler man går lige ved siden af dem hele tiden og mærker solens varme og vinden blæse. Jeg kan godt lide, at det er fantasy, men måske på en lidt mere afdæmpet måde. Endnu, altså for jeg ved jo ikke hav der vil ske fremadrettet, men lige nu synes jeg det klæder historien rigtig godt med en lille smule spiritualitet og kun en smule ren magi.

Der er så mange ting, som jeg har lyst til at skrive her, men af frygt for at komme til at afsløre noget, kan jeg kun sige: Læs Ravnedrengene NU! Det vil du ikke fortryde. Du kan passende bruge en lille del af ventetiden til juleaften.

Jeg ville ønske jeg stadig havde den til gode, så jeg kunne læse den for første gang igen.

Reklamer