Tags

, ,


thumbnail_IMG_5344

Udgiver: Høst & Søn

Udgivet: 01-03-2017

Sideantal: 221 sider

Format: Bog, Hæftet

1 stjerne (3)

Jeg har i meget meget meget lang tid ønsket mig at Sandra Schwartz ville skrive en ungdomsbog.

Det skal jeg så sandelig lige love for at hun så har gjort. Sort Lucia er virkelig god og rammer en lige i hjertet.

At miste en forælder er jo noget af det man som barn og ung måske frygter allermest. Hvis det så sker, og man så ovenikøbet føler, at det er ens egen skyld, er der så noget at sige til, at man har det svært?

Lucia er både vred og ked af det Hun er ked af at hendes mor er død, og hun er vred på sine venner, fordi de har svigtet hende. Hvad Lucia dog ikke er klar over, er at måske hun også selv har svigtet. Ikke mindst sig selv.

Sandra Schwartz formår at skrive så gennemborende, at man er med Lucia i alle hendes følelser. Vreden, frygten, sorgen og håbet. Jeg synes også, at Sandra får et meget vigtigt budskab frem. Nemlig, at man kan være sin egen værste fjende. Man er nødt til at acceptere sine følelser, om så det er sorg, glæde, kærlighed eller vrede. Lucia trækker sig fra sine venner, men i bearbejdelsen af tabet af sin mor glemmer hun en vigtig ting. Man kan og skal ikke klare alt ting alene. Men hvis man skubber alle fra sig, så kan det være svært at finde tilbage. Det er ok at græde. Det er ok at spørge om hjælp. Det er ok at være sårbar. Og det er absolut ok at ønske sig noget af fremtiden. Det betyder ikke, at man glemmer bare fordi man kommer videre.

Jeg elskede Lucia lige fra første side. Hun er absolut ikke en pige der flyver på en lyserød sky, og hendes vrede er til at tage at føle på. Men hun er sjov og fuld af intelligent sarkasme. Jeg kluklo flere gange undervejs.

Sandra Schwartz har skrevet en dejlig ungdomsbog, og jeg glæder mig allerede til flere fra hendes hånd.

Advertisements