Tags

, , , , , , , , , ,


thumbnail_IMG_9417

Udgiver: Forlaget Fritid

Udgivet: 26-06-2018

Sideantal: 134

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (3)

Herhjemme har vi altid elsket at lave perler. Det var noget jeg selv gjorde meget som barn, og nu er det sådan en ting, som vi bruger herhjemme til at komme ned i gear. Søndagsmorgener er gode til perler!

Puslevenner indeholder simpelthen de fineste mønstre til de sødeste perlemotiver. Hvis mine børn stadig havde være små, var jeg endt med at lave hvert eneste motiv i den. Selvom mine drenge nu er store (12 og 8) synes de også det var ”nogle mega nuttede dyr” der er i bogen. thumbnail_IMG_8421De har fået lavet et par stykker, som nu er blevet strøget, og bare venter på at få en vægplads på værelset.

Jeg selv endte med at lave to fine navneskilte til en kollega, som har fået de sødeste tvillingepiger.

Vi har virkelig mange perler herhjemme…eller det synes jeg i hvert fald vi har, men jeg blev alligevel overrasket over hvor mange perler der egentlig går til, når man laver større motiver. Det er første gang jeg har prøvet at lave motiver der fylder det meste af fire store perleplader.thumbnail_IMG_8418

I Puslevenner er hver opskrift selvfølgelig en materialeoversigt, hvor man kan se hvilke farver og hvor mange plader der skal bruges, og forrest i bogen er der en oversigt over hvad de forskellige farver hedder på HAMA’s farveskema.

Det sødeste ved Puslevenner er, at den er inddelt i kapitler med en lille historie til hvert. De små historier er perfekte til godnathistorie til de mindste, eller bare til en hyggestund i løbet af dagen. Samtidig indledes hvert kapitel med et lille digt skrevet af Brian P. Ørnbøl. Jeg synes især det om natuglerne er så fint.

Om du er en kreativ sjæl med masser af erfaring, eller nybegynder med mindre børn så er Puslevenner helt sikkert et hit. De fine perleplader kan passende gives som barselsgave, eller som en lille ting til lillesøster eller bror. De fine uroer kan hænges op over sengen eller puslebordet. Det er kun fantasien der sætter grænser. Der er ikke et eneste mønster i Puslevenner der ikke kan bruges til noget fint.