Tags

, , , , , , , , , ,


img_8018

Udgiver: Forlaget Turbine

Udgivet: 07-03-2018

Sideantal: 156 sider

Format: Bog, Indbundet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (3)

Jeg knuselsker denne lille fine bog. Især fordi at mens jeg læste den, følte jeg tilstedeværelsen af min morfar så stærkt, at det var som om han sad lige ved siden af mig hele tiden.

Olivia og hendes morfars forhold udvikler sig på fineste vis. Jeg er især svært glad for morfarens tilgang til Olivias angst. Den er så naturlig og let, at man ikke kan lade være med at smile lidt. Men det er på den absolut gode måde.

Hvis jeg havde læst denne bog, da jeg var omkring 14-15 år, så havde jeg sikkert allerede læst den igen. Den er perfekt til den aldersgruppe og er fuld af følelser. Både de helt tunge og mørke, men også de lette og lyse.

Fodspor i sne berører emnerne angst og sorg, på en sådan måde, at tabuet omkring det bliver udvisket. Der er absolut ikke en snert af nedgørelse. Og for en gangs skyld er det nærmest befriende, at der ikke liiiige ligger en eller anden skøn dreng og lurer rundt om hjørnet. Det er jo faktisk sjældent, at tween/young adult bøger ikke også handler om den allerførste kærlighed blandet sammen med den ene eller den anden problemstilling. Dermed ikke sagt, at der ikke er kærlighed med i bogen, for det er der! Absolut! Og det er af den smukkeste slags.

Jeg håber, at Fodspor i sne får den mest iøjnefaldende plads på landets skolebiblioteker. Det fortjener den. Jeg synes i hvert fald alle burde læse den. Både som kickstarter for dialog om tabuer i hverdagen, men også for relationer gennem flere generationer.