Tags

, , , , ,


GetFileAttachment

Udgiver: Saga

Udgivet: 23-11-2017

Sideantal: 201 sider

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forfatteren

1 stjerne (3)

 

Black Notice blev oprindeligt udgivet som e-bog i 5 afsnit, men jeg har læst bogen på tryk, og ikke opdelt.

Jeg er ret sikker på, at hvis jeg havde skulle læse den i de fem opdelte kapitler, var jeg blevet meeeeeeget utålmodig. Black Notice er så spændende, at det ville have været svært at vente. Men egentlig tror jeg også, at det har givet et ekstra lille pift af spænding til dem der har læst den opdelte version.

Det er den først bog jeg nogensinde har læst af Lotte Petri, men det bliver absolut ikke den sidste. Black Notice er velskrevet, og også vel researchet vil jeg mene. Der var på intet tidspunkt, hvor jeg tænkte, at det virkede utroværdigt.

Med sine 201 sider er det ikke en specielt lang krimi, men mere skal der ikke til Lotte Petri formår at fylde hver en side ud med spænding og uhygge. Intet overflødigt snak her. Faktisk var det helt rart med ikke krimi, der ikke var for lang.

Jeg var ret vild med bogen hovedpersoner. Både Felix og Kathrine. Jeg håber, at vi får lov til at møde dem igen i en senere bog, eller måske føljeton. De supplerer hinanden godt, og deres karakterer kommer helt ud over siden til læseren.

Black Notice er en krimi/thriller, som virkelig formår at holde sin læser fanget. Og lur mig om ikke der er et par stykker af jer derude, der ville læse den i et træk, da den virkelig er svær at lægge fra sig, og ordene bare smyger sig på siderne. Jeg er glad for, at jeg stadig har flere bøger til gode af Lotte Petri, for hvis det bare er halvt så godt som Black Notice kan man kun glæde sig.

Reklamer