Tags

, , ,


IMG_2565

Udgiver: People’s Press

Udgivet: 20-01-2016

Sideantal: 480

Format: Bog, hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

 1 stjerne (2)

For et års siden åbnede jeg Mødet, den første bog i serien After. Lige fra starten var jeg helt hooked. Jeg elskede historien mellem Tessa og Hardin. Den helt særlige dynamik, som Anna Todd formåede at få ud gennem siderne, som bare vendte sig selv, var helt fantastisk at opleve.

Nu har jeg lige afsluttet den fjerde og sidste bog i serien, og jeg er stadig lige så betaget. Selvom After aldrig bliver noget litterært mesterværk, så kan den noget helt specielt. Den kan få én til at råbe, skrige, grine og græde – Kort sagt, så kan den suge én helt ind i historien, og man bliver bare nødt til at læse videre.

Denne fjerde bog var ingen undtagelse. Det var med en hvis frygt, at jeg begyndte på Lykken. Jeg vidste jo at det var den sidste bog i serien, og i bund og grund ønskede jeg ikke, at den skulle ende. Men jeg ville jo også gerne vide hvad der skete med Tessa og Hardin.

Jeg er vild med, at Anna Todd i de tre sidste bøger har skrevet både fra Tessas og Hardins synspunkter. Det giver læseren en oplevelse af, at være tæt på begge.

Tessa og Hardins forhold har altid været præget af skænderier, jalousi og altoverskyggende kærlighed. I Lykken er det også sådan, dog er der ikke så mange skænderier denne gang. Jeg kan godt sige, uden at afsløre noget, at Tessa irriterede mig grænseløst nogle gange, men det er selvfølgelig en del af historiens udvikling. Hardin er helt klart den der bærer historien hele vejen igennem, og også ham der udvikler sig mest. Hardin er og bliver min ”Best Book Boyfriend”.

Jeg ville ønske jeg kunne skrive en masse om slutningen, men det kan jeg jo af gode grunde ikke. Jeg vil dog sige dette: Jeg var absolut ikke skuffet eller mindre forelsket da jeg læste den sidste linje 😉

Åh tænk det var slutningen på fortællingen om Hardin og Tessa. Jeg kan næsten ikke holde ud, at jeg ikke skal følge med i Tessa og Hardins liv mere. Jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste der har det sådan. Derfor er jeg også virkelig glad for at People’s Press udgiver Anna Todd’s Before, som er starten på After set fra Hardins synspunkt. Den glæder jeg mig helt vildt til at læse. Dog må jeg vente lidt. Den kommer nemlig først (forventet) i august 2016. Men det er jo altid godt at have noget at glæde sig til 😉