Tags

, ,


FullSizeRender

Udgiver: Forlaget Mellemgaard

Udgivet: 08-06-2015

Sideantal: 310

Format: Bog, hæftet

1 stjerne (2)

Anmeldereksemplar fra forfatteren

Den trak virkelig tænder ud! Jeg tænkte, at jeg ville læse mig hurtigt igennem denne novellesamling. Om ikke andet kunne jeg da lige læse et par af novellerne hist og her mellem andre bøger, og så alligevel have læst samlingen på en uges tid. Sådan blev det ikke. Jeg var 19 dage om at komme igennem. Ikke fordi den er dårlig, men fordi hver eneste novelle er så godt og rørende skrevet, at jeg ofte måtte lukke bogen og lægge den fra mig.

Wenche skriver på en helt særlig måde og selvom novellerne er ret korte, så når man alligevel at komme helt ind hos hver enkelt hovedperson. Normalt læser jeg ikke noveller, da jeg netop synes at de hurtigt bliver overfladiske, men jeg synes hver enkelt novelle her er velskrevet og med en masse på hjerte. Der er ikke forsøgt at imponere med sproget. Det er ligetil og det fungerer virkelig godt. Både sproget og historierne er hverdagsagtige. Netop derfor kan man nemt relatere til personerne. Jeg endte ofte med at tænke: Hvad ville jeg selv gøre/tænke i situationen.

Jeg kan ikke vælge én bestemt novelle som min yndlings, men jeg synes Rædslernes forbandelse, Tidlig ankomst og Flytningen er nogle af dem, som især skal fremhæves. Det er ikke en novellesamling der ligefrem gør én i godt humør. Til gengæld giver den stof til eftertanke og sætter livet i perspektiv. Jo flere noveller jeg læste jo mere fyldte de i mig hver især. Novellerne er tidsløse. Alle problemstillingerne kunne finde sted i fortiden, nutiden eller fremtiden. Livets omstændigheder er ikke et modefænomen. Livet går sin gang som det altid har gjort og altid vil gøre.

Jeg har svært ved at sætte ord på Wenches novellesamling virkelig betyder for mig, men jeg er sikker på, at den vil følge mig resten af livet. Jeg føler mig heldig at have fået lov til at læse den.

Tak.

Advertisements