David Garmark: Hvidt Had

Tags

, , , , , , , , ,


Udgiver: Montagne

Udgivet: 02-04-2022

Sideantal: 448

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

Endnu en trilogi fra David Garmarks hånd er ved vejs ende.

Hvidt had er sidste bind i trilogien om Max Munk og Marian Takano. Nogen siger, at man skal gemme det bedste til sidst, og det må man sige David har gjort her.

Jeg har læst ret mange af hans bøger efterhånden, og størstedelen har jeg været vild med og givet 4 og 5 stjerner. Men Hvidt Had overgår dem alle. Hold kæft en slutning! Den sidste tredjedel af bogen havde jeg ikke lyst til at læse fordi jeg vidste, at det ville være slut når jeg vendte sidste side. Ikke mere Max Munk. Eller Merian. Slutningen overraskede mig, og jeg siger ikke at jeg fældede en lille tåre, men jeg fik i hvert fald et eller andet i øjet på et tidspunkt.

Max Munk har ikke ændret sig siden første bog. Jeg har tidligere skrevet (her), at jeg allerede fra kapitel 2 i Rød Tåge, vidste at han ville blive et fantastisk bekendtskab. Det viste sig at holde stik. Han er stadig helt umulig, og får de værste tæsk ind i mellem…og så alligevel har han forandret sig. Med tilbagekomsten af hans søster Leo, og hans hidtil ukendte datter er han ved at blive en smule blød om hjertet. Det klæder ham, men før han indser det, er ham så grueligt meget igennem.

Personligt er jeg ikke den største fan af Leo. Jeg synes hun er påtrængende og pisseirriterende. Caroline derimod. Hende kan jeg lide. Hun er sej, og hun supplerer de andre karakterer super godt.

I Hvidt Had er der flere historietråde, der så fint samles til sidst. Bogen er ikke kun spændende, den trænger helt ind under huden på én.

Forfatterens efterord er bare et ekstra kirsebær på toppen, der lukker cirklen for hele trilogien.

Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen. Hvis ikke du har stiftet bekendtskab med David Garmarks bøger, så gør det! Nu!

 

Wenche Thinnesen Vogtmann: Bare en dag uden

Tags

, , , , , , , ,


Udgiver: Brændpunkt

Udgivet: 04-10-2021

Sideantal: 206

Format: Bog, hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

Bare en dag uden er en rigtig stærk fortælling om Maja på 14 år hvis far er i fængsel. At være 14 år er i forevejen ikke altid nemt, men når ens far så samtidig er i fængsel bliver det endnu sværere. Især fordi Maja for alt i verden ikke vil have at hendes klassekammerater finder ud af det. Hun lægger alt sin energi i at holde styr på de løgnehistorier hun har opfundet om hvor han er henne. Det gør hende både ensom og skamfuld. Engen er hendes helle og der kan hun være 100% sig selv.

Mit hjerte bløder for Maja. Man får lyst til at knuge hende ind til sig, og forsikre hende om at det nok skal gå.

Wenche fortæller Majas historie med en kæmpe respekt. For mig er det den udvikling der sker mellem Maja og hendes lillebror i sidste tredjedel af bogen, som rører mig allermest.

Jeg har givet bogen 3 (store) stjerner. Grunden til at den ikke når op på 4 stjerner er, at jeg er i tvivl om den er lidt for tung at læse for den egentlige målgruppe. Især formatet og opstillingen trækker ned for mig.

Når det så er sagt, så vil jeg absolut anbefale den, især hvis man er teenager og tumler med tabuer i sit eget liv.

Du er ikke alene! Det bliver bekræftet her.

Anne Cathrine Bomann: Blå Toner

Tags

, , , , , , ,


Udgiver: Lindhardt og Ringhof

Udgivet: 23. september 2021

Sideantal: 338

Format: Bog, Hardback

Jeg er vild Blå Toner. Eller vild med er måske det forkerte ord, men i mangel af bedre bliver det det jeg går med 🙂

Blå Toner udkom den 23. september 2021, præcis 2 år efter jeg mistede min elskede far. Af samme grund har denne anmeldelse også været så svær at skrive, for det med sorg efter at miste til døden ligger mig meget nært. Derfor bliver det her nok også mere en (kæmpe) anbefaling end en decideret anmeldelse. Det håber jeg I kan leve med!

Blå Toner er skrevet i et let sprog, og vi følger forskellige karakterer gennem bogen. Det fungerer super godt for mig, at hvert afsnit skifter mellem personerne. For mig var det klart Anna jeg kunne identificere mig mest med. Åh, mit lille hjerte bristede hver gang hun nævner sin far der ikke rigtig kan få taget sig sammen til at få ryddet ud og op i morens ting. DET kunne jeg genkende og genkalde mig så levende.

WHO har for nyligt indført en diagnose: “Prolonged Grief Disorder”. På dansk kaldet “Forlænget sorgreaktion”. Det er dette emne Blå Toner omhandler, så man kan ikke sige andet end, at den virkelig er højaktuel. I bogen kommer det frem, at der er alvorlige bivirkninger ved den medicin (Callocain), som Danish Pharma har udviklet mod sorg. Elisabeth er i spidsen for projektet. Hun har selv mistet et barn.

Det etiske spørgsmål i bogen er virkelig interessant. Hvis du havde spurgt mig den 23. september 2019 om jeg ville have en pille til at hjælpe mig igennem sorgen havde jeg sagt ja på stedet! I dag ville jeg ikke have været sorgprocessen foruden. Sorg er individuel og sorg gennemgåes forskelligt. Nogle har svært ved at komme ud af den, og det skal man anerkende. Derfor synes jeg personligt at det er godt at “Forlænget sorglidelse” nu er en officiel diagnose. Navnet man måske diskuteres. At miste en forældre er (heldigvis) ikke det samme som at miste et barn, men uanset hvad kunne jeg godt have tænkt mig at dødsfaldet automatisk udløste en 14 dages sygemelding. Jeg mistede min far på en mandag og var tilbage på job tirsdag ugen efter. Det var absolut ikke hensigtsmæssigt.

Nå, det blev en lidt mere personlig vinkel, men det jeg prøver at sige er: Blå Toner er en fantastisk bog. Uanset om du har mistet eller ej, for den handler om så meget mere end sorgen i sig selv. Læs den! Jeg kan ikke anbefale den nok 🙂

David Garmark: Catoniavej

Tags

, , , ,


Udgiver: SuperLux

Udgivet: 28-06-2021

Sideantal: 176

Format: Bog, Hardback

Anmeldereksemplar fra forlaget

Der er ingen tvivl om at David Garmark er en mester når det kommer til ord og stemninger. Han er en af mine yndlingsforfattere. Det ved I vist godt.

Derfor havde jeg skyhøje forventninger til Catoniavej. Jeg vidste dog ikke helt hvad jeg gik ind til.

Catoniavej blev for mig en lidt dyster oplevelse. Sådan lidt en blanding mellem Orwells 1984 og Fredrik Backmans Og hver morgen bliver vejen hjem længere og længere

Catoniavej er virkelig finurlig, velovervejet og smuk, desværre forstod jeg den ikke helt. Den har været i mine tanker siden jeg lyttede til sidste sætning, ja for jeg valgte at lytte til den, og jeg kan mærke den vokser på mig. Måske jeg tager fat i den igen om nogle år, og får en helt anden oplevelse ud af den.

Anne Mette Kirk: Låst

Tags

, , , , , ,


Udgiver: People’s

Udgivet: 22-01-2021

Sideantal: 347

Format: Bog, Hardback

Anmeldereksemplar fra forlaget

Det er nu snart en måned siden jeg færdiggjorde Låst. Jeg troede jeg skulle skrive min anmeldelse allerede dagen efter, men da det kom til stykket, havde jeg så svært ved at finde ordene. Det har jeg egentlig stadigvæk, men nu vil jeg alligevel prøve.

Låst er den bedste bog jeg har læst i år…og nå ja, jeg har kun læst 6 bøger i år, men jeg mener, at det her bliver den bedste bog i 2021 jeg kommer til at læse. Jeg knuselskede den. Hvorfor? Kan man det med en krimi? Ja, det kan man godt, for Låst er ikke nogen helt almindelig krimi. Det er en spændingsroman skrevet af en menneskekender, menneskeelsker og ikke mindst menneskelig forfatter.

Jeg var så heldig at få lov til at deltage i et online arrangement med Anne Mette Kirk, og her fortalte hun blandt andet, at noget af det hun ønskede med sine bøger er, ikke kun at fortælle politihistorien, men også give et talerør til menneskerne bag overskrifternes begivenheder. Det formår Anne Mette at gøre på allerdygtigste vis. Hun lader os være med hos hver enkelt karakter, og vi får et glimt af alle deres personligheder og hemmeligheder. Med en sådan åndeløshed, at man næsten ikke kan være i sig selv.

Fra start til slut er Låst virkelig fængende, og den suspense der gennemsyrer bogen er næsten uudholdelig. Altså på den fede måde! Præcis som en krimi skal være. Og endda mere til. Jeg var underholdt fra start af, og jeg troede hele tiden, at jeg havde et bud på hvem forbryderen var…jeg blev dog klogere 😉

Da jeg fik invitationen til før omtalte online arrangement, havde jeg endnu ikke modtaget Låst, og jeg havde heller ikke læst Anne Mettes første roman Knust. Så jeg gik på Mofibo og læste Knust mens jeg ventede. Jeg var allerede der ret begejstret, men jeg bliver nødt til at sige, at med Låst er Anne Mette lige trådt et trin op ad rangstigen.

Gry Kappel Jensen: Forglem mig ej

Tags

, , , , , , , , , , , , , , ,


Gry Kappel Jensen: Forglem mig ej

Udgiver: Turbine

Udgivet: 29-04-2020

Sideantal: 428

Format: Bog, Hardback

Anmeldereksemplar fra forlaget

Forglem mig ej er 2. bog i Rosenholm trilogien om de fire piger, Kamille, Victoria, Malou og Kirstine.

Spændingen fra først bog fortsætter fra starten, så hvis du endnu ikke har læst ”Roser og Violer, så gør det før du begynder på denne.

Jeg har svært ved at skrive en fyldestgørende anmeldelse, for der er så meget jeg gerne vil sige, men er bange for at komme til at spoile, men jeg kan i hvert fald sige så meget, at du ikke kommer til at kede dig. Gry Kappel Jensen skriver fantastisk nærværende.

Med fare for at gentage mig selv fra tidligere anmeldelse af Roser og violer, så er jeg vild med hendes sprog. Det flyder let, og med den tilsatte spænding, så er der ikke noget at sige til, at man bliver opslugt.

Og forsiden….arh men altså! Jeg ejer ikke smukkere bøger end Rosenholm-bøgerne.

Jeg kan godt lide, at der er lidt mindre teenageforelskelse i Forglem mig ej. Ikke at det gør noget, men det er klart historien om Trine, der bærer 2’eren. På den gode måde. Man sidder nogle gange med hjertet i halsen, holdt åndedrag eller brændende frustration. Sidstnævnte primært på grund af Trines søster. Uhhh hun er irriterende!

De 4 piger forsøger at finde deres individuelle pladser både på Rosenholm, men også i selve magien. Malou er stadig klart den der, for mig, skiller sig mest ud. De tre andre kan jeg nogle gange få blandet lidt sammen. Jeg kan ikke sætte en finger på hvad det re der gør det, men de flyder lidt sammen for mig. Men det er absolut også mit eneste kritiske punkt, og jeg er sikker på, at det bare er mig.

Jeg er så spændt på hvordan sidste bind bliver. Jeg kan næsten ikke vente. Heldigvis er den på vej. Den 27. maj 2021 udkommer den, og der har netop været cover reveal på Istagram. Natskygge bliver den smukkeste af dem alle.

Marie Brixtofte: Bolsjefilosofi og andre leveråd

Tags

, , , , , , , ,


Udgiver: Gyldendal

Udgivet: 18-09-2020

Sideantal: 231

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget og forfatteren

Jeg havde virkeligt uretfærdigt høje forventninger til Bolsjefilosofi og andre leveråd, men heldigvis har Marie begået en lille perle af en selvhjælpsbog. Selvhjælpsbog….det lyder så fesent, men for mig er det her virkelig en selvhjælpsbog.

Jeg er ikke vokset op i en dysfunktionel familie, i klassisk forstand, for er der ikke altid lid dysfunktionalitet i alle familier? Jeg lever heller ikke selv i en dysfunktionel familie nu, men der er da altid plads til forbedring, og DET fik jeg klart øjnene op for da jeg åbnede denne bog.

Jeg har både lært om hajmusik, at sige fra ærligt og kærligt (så sent som i går brugt på min mor), og ængstelighed (desværre med min yngste som eksempel efter en diskussion mellem os voksne, men med hjælp fra denne bog forstod jeg med det samme hvad der foregik og fik trøstet og forklaret). Sidst men ikke mindst tog jeg en stor del af afsnittet om sorg til mig.

Marie har formået på fin vis, både med humor, men også med alvor at rykke på nogle ting i mig. Ofte synes jeg bøger i selvhjælpsgenren kan blive en anelse flyvske, men ikke Bolsjefilosofi. Sproget er let forståeligt og det gør, at man kan relatere til nærmest hver en side i bogen.

Bolsjefilosofi og andre leveråd burde stå i alle hjem som et opslagsværk.

Jeg er slet ikke færdig med den, den vil blive hevet frem igen og igen. Jeg knuselsker den. Mere og mere faktisk.

Den flotte lyserøde udgave her er allerede udsolgt, men den kommer i en mindst lige så flot udgave, som passer virkelig fint til jul.

Peter Mogensen: I bjørnens kløer

Tags

, , , , , , ,


Udgiver: Forlaget Turbine

Udgivet: 25-04-2018

Sideantal: 426

Format: Bog, Hardback

Anmeldereksemplar fra forlaget

Ihhh jeg havde det sådan lidt ambivalent med den her bog. På den ene side syntes jeg den var mega spændende, og på den anden side syntes jeg den var gabende kedelig. Indtil det gik op for mig, at det kun var noget af den jeg syntes der var kedeligt. Det var de politiske passager. Og det er fordi, at politik desværre ikke interesserer mig nok til at jeg helt kan følge med.

Der er absolut ingen tvivl om at Peter Mogensen har en kæmpe viden indenfor dansk politik. Og det kan man mærke, når man læser I bjørnens kløer. Desværre er det også der, hvor jeg som læser, ikke er helt med og kan fastholde koncentrationen. For på en eller anden måde bliver der for mig noget internt over de passager, som omhandler generel dansk politik. Jeg ville helt personligt have foretrukket, hvis hele persongalleriet havde været fiktivt, og ikke de optrædende.

Når det så er sagt, så var der de passager, som omhandlede selve forbrydelsen/kidnapningen af Henrik Foss’ børn og ekskone. De passager holdt mig vågen og helt ude på kanten af stolen. Det var der bogen for alvor blev spændende og nervepirrende.

Så er du til god krimi og spænding kan du sagtens kaste dig ud i I bjørnens kløer. Og er du også til det politiske spil, så skal du ikke lade bogen gå din næse forbi. Du vil elske den. Peter Mogensen gør det godt, og jeg skal selvfølgelig også læse efterfølgeren, som også er udkommet.

Synne Kristine Eriksen: De Tre Tyste – Dødeklokken

Tags

, , , , , , , , , , ,


Udgiver: Forlaget Turbine

Udgivet: 26-09-2019

Sideantal: 350

Format: Hardback

Åh Sigurd. Du er blevet en ægte kriger, og ikke bare en dreng mere.

Hvis du, som mig, ikke er så velbevandret i fantasygenren, og måske ikke tror det er noget for dig, så tager du grueligt fejl!

De Tre Tyste er en fantastisk fortælling, og Synne har et helt unikt og smukt sprog der kryber ind under huden på dig. Du kan roligt kaste dig ud i denne trilogi. Den vil følge dig længe efter du har vendt sidste side.

Dødeklokken er den sidste bog i serien og hvilken afslutning siger jeg bare! Hele følelsesregisteret kom i spil, og mit hjerte knustes. Jeg kæmpede sammen med Sigurd, Myrhat, Grå og de andre. jeg holdte vejret idet jeg vendte de sidste sider.

Det er svært for mig at sætte de rigtige ord på min anmeldelse, men jeg kan med sikkerhed sige at jeg aldrig har læst noget som De Tre Tyste, og jeg tror ærligt talt ikke jeg kommer til det. Synne har begået et mesterværk.

Læs den! Og fortæl alle dine venner om den! De Tre Tyste fortjener at blive læst igen og igen.

Ry Kristensen: Super 4 – Zombihjernen

Tags

, , , , , , , , , , ,


Super 4 - 2

Udgiver: Forlaget Mellemgaard

Udgivet: 09-02-2018

Format: E-bog

Anmeldereksemplar fra forfatteren

Denne anmeldelse er skrevet af min 9-årige søn Oskar. Jeg har valgt ikke at rette i den og sætte kommaer og punktummer, da jeg synes hans anmeldelse skal være hans egen.

Jeg har set og hørt hvordan han har levet sig ind i Ry Kristensens første bøger om Super 4, og jeg kan helt klart anbefale andre på min søns alder at læse dem. Der er både action, sjov og spænding. Oskar er i gang med den sidste i trilogien, og der kommer selvfølgelig også en anmeldelse af den på et tidspunkt.

Oskar læser Super 4 - 2

1 stjerne (4)

Det starter med at Max er kommet hjem for den rige skole og så ringer det på Max mor åbner og så står der en mand i jakkesæt og spørger om Max bor her Max er lidt bange men så siger hans mor at Max bor der det viser sej at han er agent så taler hans mor med ham og så siger hun at Max skal gå med ham Max går med og så er der en limousine da Max er ende i limousinen siger agenten sit navn det er Frank Mulder nu stopper limousinen de er ved lufthavnen Max følger med Mulder hen til et fly i flyet er mini buller og Eva da de så Max sagde de hej Mulder ville gerne snakke med dem om hvad der skete på den rige skole og nu får de at vide hvorfor de skulle komme grunden til de skulle komme var at der er en by fuld af zombier Mulder siger at de tænkte at de fire ville være de perfekte til opgaven nu hvor de har super kræfter de viste ikke nogen kendte deres hemmelig hed buller var meget bange nu landede de og så var de ved et lille hus Mulder sagde at de skulle gå der end da de var der ende kom Mulder han trykkede på en knap og så faldt der en væg over vinduerne og døren de fik af vide hvor de skulle hen og så skulle de ud for det lille hus og Mulder sagde at de skulle ud at flyve igen de kom efter Mulder da de så flyet troede de ikke det kunne flyve men så kom et andet fly op af jorden det var kæmpe da det åbnede sig sagde var der en mand Mulder sagde han hed Peter. Peter var chefen for soldaterne Mulder sagde de skulle gå end  i flyet og Mulder skulle gå igen men Peter skulle passe på dem de da de fløj skulle de møde fire soldater  hed smiley Hill Buck og Jones Max mini buller og Eva fik noget udstyr mini fik en drone og Max fik tyggegummi Buller fik en dragt der kunne slå op ved numsen og et bælte med mad Eva fik batterier med ekstra strøm da de var over byen fik de at vide at de ikke må lande så de skulle  i faldskærm buller var bange nu hoppede de da de var landet på jorden lagde de en plan Smiley og Mini skulle oppe i kirketårnet og holde udkig Peter Max og Hill skulle sammen og Jones Buck Eva og Buller. De dræbte mange zombier. Til sidst mødes Buller Eva Mini og Max de gik op til vandtårnet og så kom smiley. De manglede at dræbe et par zombier nu er de hjemme Max og Eva bliv kærester.

Min mening om bogen er at den er ok spændende men nummer 1 er lidt bedre.

 

SLUT