Stephan Garmark: Fantomsmerter

Tags

4 stjerner, Action, Chris Rantzau Cortes, DreamLitt, Fantomsmerter, Krimi, Serier, Spænding, Stephan Garmark

Udgiver: DreamLitt

Udgivet: 09-04-2019

Sideantal: 316

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget

Fantomsmerter er anden bog i trilogien om dusørjægeren Chris Rantzau Cortes.

Chris er stadig et røvhul, han er stadig lækker og han har stadig tonsvis af problemer – især med damerne. Kort sagt: Alt er ved det gamle.

Persongalleriet i denne bog er stort set også det samme som i den første. Dog er der kommet et par enkelte mere med, men som Chris selv så smukt siger det, så kender han kun 7 mennesker. Det er for os læsere lige til at holde styr på 😉

Chris er ikke bange for noget eller nogen. Heller ikke Alexander, som er Præsident i Rockergruppen Eagels Renegades eller for Spøgelset, som tilsyneladende dræber tilfældige kriminelle i Århus. Det viser sig dog hurtigt, at han bør frygte begge to. Chris opdager hurtigt, at der selvfølgelig er en sammenhæng mellem mordene i det kriminelle miljø, for selvfølgelig er ingen af de dræbte døde af naturlige årsager som først antaget.

Samtidig er Chris blevet hyret til at stå for sikkerheden ved Horst Arthurs kunstudstilling. Det undrer Chris, at Horst er så befippet på at både møde og ansætte ham. Han finder snart ud af, at det ikke er tilfældigt.

Samtidig spøger sagen om Jans datter stadig i Chris’ hoved, og han har svært ved at lægge den bag sig. Han føler nok, at han stadig skylder Jan at finde gerningsmanden. Venskabet mellem Chris og Jan er stadig intakt, men måske det kunne blive endnu stærkere, hvis bare sagen kunne blive helt afsluttet.

Fantomsmerter er en velskrevet krimi, og igen gør de korte kapitler at bogen hurtigt bliver læst, for man skal liiiiige have det næste kapitel med.

Stephan Garmark gør det fantastisk i krimigenren. Faktisk minder hans bøger mig en anelse om Jesper Steins krimier. Og jeg er vild med det! Selvom Fantomsmerter er en storbykrimi, så indeholder den så meget mere. Jeg er især ret glad for Chris’ selvironi og Stephan Garmarks måde at få humor med hist og her.

Det eneste jeg godt kunne ønske mig lidt mere af, er mere af Chris’ baggrundshistorie. Heldigvis kommer der jo en bog mere i serien, så jeg krydser fingre for lidt mere af den sårbare og ærlige Chris.