Tags

, , , ,


IMG_8886

Udgiver: DreamLitt

Udgivet: 16. marts 2018

Sideantal: 262

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (4)

Retfærdig vold er en udmærket krimi, men ikke én der vil følge mig længe. Historien er simpelthen for tynd. Det er som om man bevæger sig fra start tilslut i en fuldstændig lige linje, og det gør desværre, at spændingen udebliver lidt.

Selve plottet var der ikke rigtig synes jeg. Ret tidligt i bogen vidste jeg hvem morderen var, og det er ærgerligt. Baggrunden for selve mordet blev aldrig rigtig cementeret. Der var en masser teorier og snak frem og tilbage, men det blev aldrig rigtig bekræftet.

Selve slutningen er skrevet på en sådan måde, at det føles meget som om ”at nu gælder det bare om at blive færdig”. Det er super ærgerligt, at man ikke bruger lidt flere sider, og på den måde måske komme hele vejen rundt om historien.

Selve sproget i bogen flyder let, og hvis man har tiden, kunne man sagtens læse bogen på en dags tid eller to. Det eneste er bare om handlingen så er spændende nok til at holde én fanget.

Det er egentlig synd, for grundhistorien er der, jeg mangler personligt bare noget mere kød på fortællingen.