Tags

, , , , ,


Udgiver: DreamLitt

Udgivet: 08-11-2017

Sideantal: 76 sider

Format: Bog, Hardback

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (4)

Ungerne (især ham på 7 år) var ret vilde med Pirat Bent, JEG synes bøgerne om Pirat Bent var en anelse anstrengende. Nu er jeg selvfølgelig ikke den direkte målgruppe, men i og med jeg har to drenge på henholdsvis 12 og 7 år går det nok an alligevel.

Bøgerne om Pirat Bent er rigtige eventyr. Med talende papegøjer, drager og to-hovedet  hunde. Der er missioner der skal udføres og moraler der skal læres.

Jeg havde meget høje forventninger til Pirat Bent bøgerne. Jeg synes de lød hylende morsomme. Jeg blev dog en smule skuffet. Især over 1’eren. Jeg synes sådan set, at handlingen er rigtig god, men sproget er alt alt alt for forceret. Det er lige som om man prøver for meget på at være sjov, og så falder det bare lidt til jorden.

2’eren kunne jeg meget bedre lide. Det var som om, den var en anelse mere nuanceret, og sammenhængende i sit sprog. Det kan jeg godt lide. Jeg synes helt klart, at børnebøger, uanset om de er ment til oplæsning eller selvlæsning, er bedst, hvis de er skrevet i et sprog der er velovervejet. Man skal bestemt ikke undervurdere børns evne til at opfatte både humor, glæde og sorg i det skrevne sprog.

Begge bøger om Pirat Bent er let læselige og egner sig rigtig godt til selvlæsning fra omkring 8-9 år. Alt efter hvor godt barnet læser.

Min ældste på 12 har også læst bøgerne om Pirat Bent. Her kan I se hvad han mener om dem. Jeg kan afsløre, at vi i hvert fald ikke er enige om hvilken en der er bedst 😉