Tags

, , , , , , , ,


Udgiver: Kandor

Udgivet: 01-09-2018

Sideantal: 278

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forfatterne

1 stjerne (3)

thumbnail_IMG_0158

Jeg vendte sidste side af denne bog søndag formiddag, og her tirsdag aften er jeg stadig helt forpustet. Hold nu op en hæsblæsende slutning. Ja faktisk er man stakåndet fra start til slut. Til tider sidder hjertet helt oppe i halsen på en, og man glemmer at trække vejret, eller rettere, man tør næsten ikke, at frygt for at indånde den stank af sygdom, råd og horror som siderne indeholder. Det er nemlig en af de ting brødrene Garmark kan: At skrive ud over siderne, så man føler man er med i selve historien. Lige der midt i orkanens øje. Love City er ingen undtagelse.

Love City som ellers er et yndet turistmål er plaget af en mystisk epidemi, som minder om malaria, men alligevel er langt fra. Man sidder hele tiden som på nåle, for at finde ud af hvad det egentlig er der foregår på den ellers så smukke ø. Hvem er den gamle læge egentlig? Hvorfor er der ingen medicin der kan kurere sygdommen? Hvad ved King Malcolm egentlig? Spørgsmålene bliver flere og flere, jo længere man når, og spændingen bliver nærmest uudholdelig.

Fra starten var jeg glad for Sam Fisker. Hun er en ekstremt stærk karakter, men også utrolig sårbar. Jeg elsker, at vi får lov til at opleve begge sider af hende, og at hendes personlighed skinner så meget igennem på de 278 sider.

Og Danny…Han behøver vist ingen nærmere introduktion. Han måtte gerne tilbyde mig med en Gin og Tonic, anytime.

Love City er en dyster fortælling med tråde tilbage til en del af Danmarks historie, hvilket gør det hele endnu mere interessant. Det er tydeligt, at brødrene Garmark har researchet grundigt. Det er en bog fuld af frygt, gru og ødelæggelse men også med et skønt glimt i øjet, når både Trump og Løkke får en bemærkning med på vejen.

Og så bliver jeg simpelthen nødt til at nævne det smukke cover, som ved første øjekast ikke nødvendigvis syner af meget andet end et neon skilt. Men jo længere vi når ind i historien, jo mere kommer der til syne på coveret. Mikkel Henssel er og bliver en af mine yndlingsgrafikere.