Tags

, , ,


Os imellem

Udgiver: Forlaget Brændpunkt

Udgivet: 20-05-2017

Sideantal: 268 sider

Format: Bog, Hæftet

1 stjerne (2)

Anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget

Allerede ved første novelle rammer Wenche plet. Hun tager fat i mennesket og udstiller dets allermest sårbare punkter. Hvordan vi lader os manipulere og blænde af kærligheden. Det får hun frem uden omsvøb.
Og så gør Wenche noget meget klogt! Hun stikker til vores fordomme. Godt og grundigt! Lur mig om ikke også du sidder tilbage med et lille sug i maven efter at have læst den første novelle. Jeg ville ønske jeg kunne uddybe det mere, men det ville afsløre for meget.

Hele novellesamlingen handler om relationer mellem mennesker og vores førstehåndsindtryk af andre, især dem, der ikke ligner os selv.

Novellerne handler også om sorg, had, savn og kærlighed mellem mennesker og fysiske behov der opstår på den ene eller den anden måde. Alle store følelser får en omgang.

Jeg ved ikke hvordan Wenche gør det, men hun kan få selv de korteste historier til at fylde alverden.
Bristede drømme er f.eks. en kort novelle, men den formår på sine små tre sider at bevæge mig dybt. Wenche rammer spot on med de svære følelser.

Sammen med Dobbelt op og Guds vilje er nok den novelle, der kommer til at sidde i mig længst. Ovenikøbet er der en lille hilsen til Livets Omstændigheder i novellen To virkeligheder. Om det er bevidst eller ubevidst ved jeg ikke, men det fangede min opmærksomhed med det samme.

Jeg kunne i princippet skrive lidt om hver eneste novelle i samlingen, men jeg synes man selv skal læse dem, og danne sine egne indtryk. Der er ingen tvivl om, at det nok er de færreste, der vil læse novellesamlingen fra ende til anden ud i en lang køre. Novellerne er simpelthen for følelsesrige til at man kan læse dem uden pauser. Men hver og én er værd at læse, og jeg synes, at de alle rammer noget i mig. Blandt andet i forhold til mine egne fordomme om mine medmennesker og de relationer vi har. Jeg er f.eks. ikke særligt fjendsk af natur, og jeg synes jeg for det meste tror på det gode i alle mennesker. Alligevel kan jeg også godt komme til at tænke negativt om en “type” uden egentlig at kende baggrunden og personens historie.

Os i mellem skaber helt klart stof til eftertanke. Wenche, du har gjort det igen! Jeg føler mig så taknemmelig for, at du deler dine noveller med mig og andre. Vi kan alle lære af dem, og af dig.

Reklamer