Tags

, , ,


FullSizeRender(1)

Udgiver: Forlaget Kandor

Udgivet: 19-12-2016

Sideantal: 166 sider

Format: Bog, Hæftet

 

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (4)

Jeg var faktisk ret glad for denne bog. På en eller anden måde var den simpelthen så hyggelig at læse. Der er en slags ”Film Noir” over skrivestilen.

Hele historien om den unge håbefulde forfatter, der flytter ind i en lurvet taglejlighed… Ja, det har man jo læst om før. Og det er da heller ikke fordi, at denne korte roman er revolutionerende i sin genre, men der er alligevel et eller andet der gør den til noget særligt.

Jeg kunne rigtig godt lide skrivestilen. Lidt mystisk og gammeldags, og så alligevel et let forståeligt sprog.

Noget af det allerbedste ved M, er historierne i historien. Historierne der bliver fortalt af den mystiske M, er både spændende, tragiske og ubegribelige. Hendes natlige besøg hos den unge forfatter bliver hendes frirum.

Det skinner tydeligt igennem, at forfatteren af denne bog, Mikkel Harris Carlsen, har en stor kærlighed til litteratur, og ved en hel del om emnet.

M er ikke en roman, der vil følge mig i lang tid, men den er helt sikkert værd at læse.

Advertisements