Tags

,


img_5013

Udgiver: Turbine Forlaget

Udgivet: 10-11-2016

Sideantal: 380 sider

Format: Bog, Hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

1 stjerne (3)

Jeg vil ikke sige, at det var en smuk og skøn oplevelse at læse Mere, Mere. Det var til gengæld en hård, kvalmende, sørgelig, sær og underfundig oplevelse.

Mere, Mere er skrevet af den tyrkiske forfatter Hakan Günday. Originalsproget er derfor også tyrkisk, selvom denne udgave dog er oversat fra fransk. Jeg kan selv tyrkisk, men ville dog nok aldrig kaste mig ud i denne roman på tyrkisk. Alligevel er jeg stødt på et par steder, hvor jeg tænkte, at den ville være helt særlig at have læst på tyrkisk.

Tænk at vokse op som menneskesmugler og ikke kende til andet. I lang tid tror drengen Gaza, at det liv han lever, og det arbejde han hjælper sin far med, er helt normalt. Da det går op for ham hvad det i virkeligheden er han laver, er det for sent at få sig selv på ret kurs.

Derfor bliver det nærmest bare værre og værre. Han begynder at ”studere” de grupper af flygtninge han har i sin ”varetægt” i husets lade. Han stiller kameraer op, så han kan følge med i deres adfærd, og notere alt ned på den computer, som han udelukkende køber til dette formål. Jeg synes at det er enormt interessant. Især fordi, der jo nok er noget om, at mennesker agerer forskelligt i henhold til gruppens størrelse, hvor presset de pågældende føler dig og hvor længe de føler sig fanget eller overvåget.

Samtidig opbygger Gaza et større og større had mod sin far, som jo i bund og grund er skyld i hans skæbne. Egentlig vil han gerne væk, men han ved ikke hvordan, og han kender jo ikke andet.

Jeg havde meget svært ved ikke at fatte sympati for Gaza. Han er jo trods alt kun et barn i starten og ved ikke bedre. Så selvom at han er menneskesmugler, og overhovedet ikke ejer den mindste form for empati og medmenneskelighed, så var jeg følelsesmæssigt på hans side hele bogen igennem.

Er der noget jeg elsker, så er det når forsiden af en bog er en del af handlingen uden at den afslører noget på forhånd. Og den her forside, er nok noget af det klogeste jeg har set. Først den skarpe orange, næsten pink, som fanger øjet med det samme. Og så papirfrøen, som vi allerede møder på side 31, hvor Gaza får den af en afghanske flygtning, Frøen følger os som en rød tråd helt til slutningen. Dette er virkelig gennemtænkt fra forfatterens side, men det er spot on fra grafikerens side. Forsiden er lavet af Mikkel Henssel, som har lavet mange andre forsider. Blandt andet har han lavet forside til Land i datid, som jeg jo også var ret begejstret for.

Flere gange undervejs måtte jeg lukke bogen, fordi det var lidt for barsk læsning. Et par gange følte jeg rent faktisk at jeg skulle kaste op.

Grunden til at Mere, Mere ikke lige får den sidste stjerne er, at selvom alle ville blive skingrende skøre af at leve det liv Gaza lever, så bliver fortællingen til tider dog lidt for vanvittigt efter min smag.

 

 

 

 

 

Reklamer