Tags

, ,


image3

Udgiver: Gads Forlag

Udgivet: 29-04-2016

Sideantal: 362

Format: Bog, hæftet

 Anmeldereksemplar fra Gads Forlag

 1 stjerne (4)

For nogle mennesker…nok mest piger…er den perfekte dag lig med det perfekte bryllup. Som lille pige har man måske drømt om denne dag og planlagt den ned til mindste detalje. Så skal der altså ikke meget til at ødelægge denne dag. En enkelt ting der ikke går efter planen, kan få det hele til at skride.

Sådan er det også i “Den perfekte dag”. Hvad der dog overskygger alt, er at det er brudens mor der har planlagt hele brylluppet…men hun er død. Notesbogen, som hun har skrevet alt ned i er nærmest blevet en bibel for Jenna og hendes familie.
Elin Hildebrandt har skrevet en letlæst og forudsigelig historie, og jeg må indrømme at jeg var lidt skuffet. Jeg havde egentlig ikke de store forventninger til bogen, andet end mit første indtryk som var, at forsiden var så fin og sommerlig. Det startede også rigtig godt. Sproget var tilpas fluffy til at det bare flød og siderne vendte sig selv. Jeg var sikker på, at jeg ville knuselske den. Desværre blev det ikke helt sådan. Hele historien er fin, og kærligheden til den afdøde mor, især fra Jennys far, når helt ud over siderne. Jeg tror at det der overraskede mig allermest var, at det er en bog fyldt med sorg og undertrykte følelser, og det var jeg slet ikke forberedt på. Jeg synes især Margot, Jennys storesøster, var virkelig irriterende og sur hele tiden.

Når det så er sagt, så er det bestemt en bog der ville være god at have med i strandtasken. Den passer perfekt til en sommerdag ved poolen.

 

Reklamer