Tags

, , , ,


After - Faldet

Udgiver: People’s Press

Udgivet: 20-10-2015

Sideantal: 766

Format: Bog, hæftet

Anmeldereksemplar fra forlaget

 1 stjerne (2)

Jeg er begejstret! Det er vist ikke nogen hemmelighed, at After-serien er gået hen og blevet en af mine yndlingsserier. Faldet er tredje bog i serien, og jeg er vild med den! Den eneste grund til, at jeg har været så længe om at læse den færdig er, at den ikke egner sig som togbog, fordi den er alt for tyk! Luksusproblem siger jeg bare 😉

Da jeg læste Tvivlen blev jeg lidt irriteret over skænderierne mellem Tessa og Hardin. Det var som om historien kørte i ring. Her i bog 3 er der stadig skænderier, men samtidig udvikler historien sig også. Tessa begynder at sige fra over for Hardin, som til gengæld begynder at forstå, at han er nødt til at ændre adfærd for at kunne være sammen med Tessa. På en måde føles det som om fortællingen er blevet mere voksen. Jeg bliver stadig lige så forelsket i Hardin når han er sødest og virkelig gal på ham når han er en klaphat. Samtidig bliver jeg også helt vildt irriteret på Tessa, når hun bliver alt for naiv, og hepper på hende når hun trænger til lidt opbakning.

Noget af det jeg også rigtig godt kan lide ved Faldet, og som jeg savnede ved Tvivlen, er at vi får lov til at høre lidt mere om de andre personer omkring Hardin og Tessa. Hele historien om Tessas far er et friskt pust til bogen.

Forholdet mellem Landon og Hardin er blevet mere afslappet, og det er også med til at udvikle historien.

Anna Todd forstår virkelig at holde sine læsere hen, og man ender ofte med liiiiige at skulle læse et kapitel mere, inden man kan lægge bogen fra sig. Der er stadig ting man ikke får svar på i Faldet. Blandt andet hvorfor det er, at Hardin absolut ikke vil med Tessa til Seattle, og hvad sker der efter den cliffhanger af en slutning? Men mon ikke den næste starter lige præcis der hvor den her sluttede?

Så er det bare at vente i spænding til den 20. Januar 2016 hvor fjerde bog, Lykken, udkommer.

Reklamer