Den anden dag så jeg et opslag på Facebook. Det handlede om, at der i Danmark bliver udgivet for meget litteratur. For meget dårlig litteratur vel at mærke. Den pågældende havde været ude og handle, og set to unge mænd lægge to skodbøger i deres kurv. Det gjorde åbenbart denne person så forarget, at der måtte tages et billede af udvalget af bøger man kunne vælge i mellem. Her var blandt andet Hosseinis Og bjergene gav genlyd, Jesper Steins Uro, Valeurs Det syvende barn og Dan Browns Inferno. Kort sagt et bredt udvalg af tidens mest populærer bøger. Opslaget afsluttes med en bemærkning om, at al denne overflødige litteratur kan være med til at lære vores mange analfabeter at læse….
Jeg er ikke helt sikker på, om det virkelig var et surt opstød, eller om det var ment helt alvorligt. Enten eller blev jeg en smule stødt af opslaget, og jeg kunne læse i kommentarerne at jeg ikke var den eneste. En ting er, at vi ikke alle har samme smag og derfor foretrækker nogle at læse krimi fremfor chick-lit eller omvendt, men hvem siger, at den ene genre er bedre end den anden?
Findes der virkelig god og dårlig litteratur? Kommer det ikke an på, om den der læser synes om det skrevne?
Er klassikere bedre litteratur en ny litteratur? Men klassikerne har jo også været ny litteratur engang.
Jeg har ikke et svar, men jeg tror det der provokerede mig mest ved opslaget var, at det lød som et udtryk for at ÆGTE litteratur (hvad det så end er) er forbeholdt eliten og alt det andet bras kan pøblen hygge sig med.
Følte jeg mig ramt? Ja, det gjorde jeg nok lidt, for jeg elsker nemlig både Hosseini og Jesper Stein!!!
Det lyder da også helt fuldstændig vanvittigt! …
Ja!!!
Jeg synes mest, at det er synd for personen, at vedkommende ikke kan finde glæde i at læse Hosseinis bøger – de er ellers smukke og tankevækkende (også selvom forfatteren ind imellem tager nogle ‘lette valg’ mht. dramatiske effekter i fortællingerne).
Mvh.
Den lille Bogblog
Ja, og jeg kan slet ikke forlige mig med den tankegang, at hvis man kan lide populærlitteratur er man ikke “litterær” nok…eller i værste fald analfabet
Altså, der skelnes jo mellem høj og lav litteratur, det er sådan set rigtigt nok. Men derfra og til at sige, der udgives for meget dårlig litteratur, der er nu godt nok langt. Al populærlitteratur er jo altså ikke per definition dårligt…
Jo jo, men jeg er ret overbevist om, at det ikke var den definition der blev hentydet til 😉 og så forargede tonen i hele opslaget mig også bare 🙂 Og hele situationen omkring at dømme folk og antage at de ikke er “gode læsere” fordi de vælger populærlitteratur…
Man kan jo altid dele bøger på i gode og dårlige mht det skrevne sprog. Men når man snakker om selve handlingen og oplevelsen ved at læse bogen, har jeg det sådan, at det er forskelligt fra læser til læser. Jeg kan nemt synes at en bog er dårlig, mens fx du mener den er god. På den måde synes jeg ikke man kan dele det op.
At han vælger at ytre sin holdning er jo sådan set fint nok – men som du også selv siger, er det ret grotesk at dømme folk ud fra deres valg af litteratur. Jeg vil selv have lov til at bestemme hvad jeg læser – også uden at blive kaldt en dårlig læser!
/www.mitbogunivers.blogspot.com
Jeg er helt enig med dig. Jeg tror bare ikke denne person var ude i om man synes en bog er god eller dårlig. Jeg tror det handlede mere om at person så sig selv højere hævet over generel populærlitteratur. Og det var det jeg blev provokeret af 🙂