Tags

,


Det du ikke siger

Udgiver: Red Summer

Udgivet: 01-08-2014

Sideantal: ?

Format: E-bog

1 stjerne (6)

Anmeldereksemplar fra Plusbog.dk

Køb DET DU ikke SIGER her

Jeg har intet positivt at sige om denne bog. INTET!

Selve historien og det psykologiske aspekt kunne ellers have været virkelig spændende og have fungeret rigtig godt, hvis det da ikke lige havde været for alle (stave)fejlene, selvmodsigelserne og et virkelig dårligt sprog.

Noget af det jeg blev allermest irriteret over var selve skrivestilen. Forfatteren skifter mellem datid og nutid samt han/jeg og du, hvilket, i hvert fald for mig, er virkelig forvirrende. Et par gange oplevede jeg endda, at sætningerne slet ikke gav mening. F.eks.: Du må beskytte os. Vi skal jo ikke have noget med hjem, som ingen af os måske fejler.

En anden ting, som virkelig irriterede mig var, at forfatteren tilsyneladende ikke tør bande i sin egen bog. For fanden bliver til for f. og for helvede bliver til for h. osv. osv.

Til tider modsagde forfatteren endda sig selv. Først står der, at hovedpersoner nær ikke havde nået deres tog på grund af en samtale med politiet, og lidt længere nede står der så, at politiet ikke havde taget så meget af deres tid.

Jeg kunne sagtens blive ved med at remse ting op, som jeg ikke brød mig om, men for at gøre en lang historie kort, så synes jeg at denne bog er virkelig dårlig og ikke værd at bruge tid på. Ikke engang de ellers evigt tilbagevendende sexscener kan hæve interessen. De er nemlig også dræbende kedelige og uden variation hele vejen igennem.

Mest af alt burde forfatteren virkelig have brugt tid på at læse korrektur og måske få en ekstra BETA-læser til at give feedback.

Den får én stjerne, men kun fordi jeg ikke kan give 0!

Reklamer