Tags

, ,


Anna

Stephanie Perkins: Anna og det franske kys

Udgiver: Lindhardt og Ringhof

Udgivet: 10-04-2015

Sideantal: 387

Format: E-pub, læst på Mofibo

1 stjerne (2)

Helt klicheagtigt har jeg givet Anna og det franske kys 5 stjerner.

Lovebooks.dk havde en read-a-long af den i april, og jeg læste den i den forbindelse. Jeg havde ellers svært ved at komme rigtig i gang. Jeg havde meget svært ved ikke at sammenligne den med After, som jeg har læst for nylig. Derfor var jeg også nødt til at lægge Anna og det franske kys lidt fra mig igen, mens jeg læste noget andet.

Da jeg endelig kom ordentlig i gang skal jeg ellers lige love for at den var alt det jeg havde håbet på.

Den var både sød og sjov, og sommerfuglene i maven baskede rundt jo flere sider jeg vendte.

Jeg har aldrig haft en drøm om at tage til Paris, men da Étienne viser Anna rundt længtes jeg efter at være lige der, midt i Paris, verdens mest romantiske by. Man kunne næsten fornemme duften af pandekagerne de får til morgenmad, mærke solens stråler da Anna og Étienne går gennem Paris, og det føltes som at være der selv, da de står og ønsker på stjernen ved Point Zero.

Selve historien er en smule forudsigelig, og karaktererne er ligeså, men på en eller anden måde, gør det bare oplevelsen af bogen bedre.

Jeg kom hurtigt til at holde af Anna, og kunne leve mig ind i hendes følelser. Jeg kunne også rigtig godt lide Rashmi, som jeg egentlig godt kunne have tænkt mig var lidt mere fremtræden i bogen. Og selvfølgelig er Ètienne St.Clair helt igennem fascinerende og man bliver straks en smule forelsket. Det bliver ikke værre af, at han taler med britisk accent, hvilket synes at være et gennemgående træk for mange YA bøger for tiden.

Jeg glæder mig til at læse de næste bøger af Perkins, og heldigvis skal man ikke vente for længe for Lola og naboens søn udkommer allerede den 8. juni 2015.

Advertisements