Tags

, ,


untitled

Udgiver: Politikens Forlag

Udgivet: 20-10-2014

Sideantal: 376

Format: Indbundet

1 stjerne (4)

Hvis ikke Renée Toft Simonsen var gift med Thomas Helmig, så ville jeg nok ikke have vidst hvem hun var før hendes Karla-bøger kom ud. Men nu er hun jo gift med den evigt charmerende popmusiker, som har en stor plads i min lille pophjerte. Derfor har jeg længe fulgt hende, og jeg synes hun er en fantastisk kvinde. Og hold nu kæft hvor er hun pæn!

Mit indtryk af Renée er, at hun er en kvinde, der ikke finder sig i hvad som helst. Det bekræftede denne biografi mig i. Lige fra hun var helt lille har hun haft en mening om alt. Ikke at hun død og pine skulle ytre sig, men en mening, det havde hun i hvert fald. Udadtil ville man måske ikke tro, at hun har nogle svagheder, men Renée lider af angst, og i løbet af hendes meget succesfulde modelkarriere udvikler denne angst sig, og bliver stærkere og stærkere. Renée mener på dette tidspunkt, at det skyldes hendes hektiske liv, og det er først meget senere, at hun finder ud af, at det stammer helt tilbage fra hendes barndom.

Renée har ikke haft en dårlig barndom, men der har været mange svigt, især fra hendes far. Det fortæller hun om i bogen, og jeg synes det var hårdt at læse, men virkelig modigt af hende at blotte sig sådan. Når man er en person, som optræder i medierne på godt og ondt, så må det være svært at fortælle om så personlige ting, for højst sandsynligt vil de fleste, inklusive mig selv, allerede have dannet sig et indtryk af hende, som kan være svært at se bort fra.

Renée har haft en fantastisk karriere som model, men for hende var det ikke en pigedrøm der gik i opfyldelse, men derimod en forholdsvis nem måde at tjene mange penge på. Selvfølgelig er det hårdt arbejde, men for Renée er målet altid i fokus. Hun skal tjene penge, så hun aldrig behøver at stifte gæld for at komme igennem livet. Hun er vokset op i skyggen af sin fars studiegæld, og den var altid argument for at der ikke var råd til det ene eller det andet. Jeg synes det er meget sigende for hvordan jeg opfatter Renée. For mig er hun en selvstændig kvinde, som helt klart helst vil klare sig selv, og ikke være afhængig af andre eller slave af et job, som hun ikke rigtig brænder for.

Renée er et kæmpe forbillede for mig, og hendes måde at fortælle om det at være mor, får sat en masse tanker i gang hos mig. At hun også er papmor til Thomas’ datter gør ikke nogen forskel. For Renée er mor til alle 4 børn, som hende og Thomas har tilsammen. Sådan er det! Bum! Det kommer sig blandt andet til udtryk ved, at de alle 6 har fået lavet en familietatovering med et fint symbol, som repræsenterer dem alle i en lille fin tegning, som Renées datter Ulrikke har designet. Hvor ville det være fint, hvis alle med sammenbragte børn kunne have det sådan.

I bogen kan man også læse om, at Thomas og Renée for et par år siden gik fra hinanden, men i dag heldigvis har fundet sammen igen.

Jeg synes at denne biografi er meget modig og ærlig. Her kalder vi en spade for en spade.

Stor respekt til Renée.

Advertisements