Tags

, ,


ItemImage

Udgiver: Carlsen

Udgivet: 16-02-2015

Sideantal: 85

Format: Bog, indbundet

 

Frieksemplar fra forfatteren

 

Sandra Schwartz har gjort det igen! Hun har skrevet en helt igennem dejlig, rammende og fin bog. Genren er pigebøger – til piger fra 8 år.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg var rigtig glad for Se på mig, som jeg også har anmeldt her.

Lykkestenen er første bog i serien Et strejf af magi, som handler om veninderne Runa, Frida og Vigga. Runa kommer ved et uheld til at stjæle en smykkesten fra en butik, og selvom hun godt ved at det er helt forkert, kan hun slet ikke få den afleveret tilbage. Det er næsten som om stenen er magisk. Det føles så rart at mærke stenen i sin lomme, og når hun rører ved den føles den helt blød og varm.

Mens Runas bedste veninde Frida er ude og rejse, starter den nye pige, Vigga, i klassen, og Runa glemmer næsten at hun savner Frida.

Sandra forstår at ramme præcis de følelser man tumler med som yngre pige. Hun forstår hvad det vil sige at have en bedsteveninde, som man bliver uvenner med og følelsen af at have svigtet og gjort noget forkert, selvom det ikke var med vilje. Jeg kan sagtens nikke genkendende til de følelser bogen beskriver, og jeg er sikker på at enhver pige, som læser Lykkestenen vil elske den.

Bogen er illustreret med tegninger af Lars Horneman, som har fået skabt de fineste tegninger. Jeg er især vild med forsiden, så enkel og helt perfekt i forhold til Sandras beskrivelse af Runa.

Jeg glæder mig allerede til at læse mere om de tre veninder.

Reklamer