Tags

, ,


untitled

Udgiver: Gads Forlag

Udgivet: 05-02-2015

Sideantal: 275

Format: Indbundet

Anmeldereksemplar fra Plusbog.dk

Jeg havde glædet mig virkelig meget til at læse Aldrig uden dig af Harriet Lane, som oprindeligt er journalist. Dette er hendes debut roman. Jeg havde læst flere anmeldelser, som roste den til skyerne. Og da jeg var så heldig at vinde den til anmeldelse på Plusbog.dk’s Facebookside blev jeg meget glad.

Desværre skuffede den mig en del.

Frances er det man kan kalde en kedelig grå kontormus. Hun har et job på avisen ”The Questioner”, hvor hun arbejder i BØGER-sektionen. Egentlig bruger hun det meste af sin dag på at rette taste- og skrivefejl i andres artikler og anmeldelser. Hendes forældre og søster er ikke synderligt interesseret i hendes liv, og hun har heller ingen kæreste. Hun er ganske enkelt usynlig, og måske en smule ensom.

Via mødet med familien Kyte får hun mulighed for at ændre sit liv og andres syn på hende. Selvom det er en tragisk begivenhed der starter det hele, så mærker hun straks, at det er noget ganske særligt.

Selve historien, og måden bogen har været omtalt på, tyder på en spændende psykologisk roman. Hvilket jeg personligt var ret vild med, og netop glædede mig til efter den, måske aftagende, krimibølge har været inde over os de sidste mange år.

Det psykologiske aspekt, er helt klart en stor del af bogen, men slet ikke i så høj grad, jeg havde forventet, og særligt spændende eller fængende er det altså ikke. Det er som om historien aldrig rigtig kommer i gang. Man kan sagtens fornemme retningen, men det er ligesom om det aldrig rammer 100% plet. Der er ingen intensitet, synes jeg.

En helt anden ting er Harriet Lanes skrivestil. Nøj hvor blev jeg dog irriteret! Den første tredjedel af bogen ca. er fuld af parenteser. Jeg kan sagtens se, at det skal forstås, som at det er Frances der tænker disse bemærkninger eller lignende, men det er virkelig forstyrrende, og for mig ødelægger det desværre en del af den samlede læseoplevelse. Så er der et langt stykke hvor der ikke er nogle parenteser, men de dukker så op igen hen mod slutningen af bogen. Samtidig synes jeg nogle gange, at Harriet Lane skriver alt for lange sætninger. Nogle gange bliver de op til fire linjer… Det er altså lidt for meget synes jeg.

Der kommer en ny bog på dansk af Lane til efteråret. Jeg kunne sagtens finde på at læse den, da jeg er sikker på, at hun først er ved at finde sig selv i fiktionen. Al begyndelse er svær, og tilvænning er også en stor del af det. Men jeg må indrømme, at den ikke kommer på toppen af min TBR liste.

Reklamer