Tags

,


Kender I Goodreads.com? I korte træk er Goodreads en internetside, hvor man kan finde inspiration til læsning, lave læselister og holde styr på hvad man har læst og hvad man gerne vil læse. Samtidig er det også et socialt netværk, hvor man kan være venner med og følge andres læsning og interesser for bøger. Desuden findes Goodreads også som App til både iPhone og android.

Jeg er helt forelsket i Goodreads til trods for, at jeg nok kun bruger en tredjedel af de features, som Goodreads faktisk indeholder.
Én af de ting jeg bruger rigtig meget, er listerne hvor jeg registrerer min læsning. Både over hvad jeg læser, har læst og gerne vil læse.
Jeg kan se, at der er rigtig mange brugere, som opererer med flere hylder i form af genre, e-bøger, fagbøger osv. osv.

Personligt har jeg kun 4 ‘hylder’. To-read, Read, Currently Reading og Own-but-not-read.
I øjeblikket er der 20 titler på sidstnævnte ‘hylde’, og jeg må jo nok erkende, at det tal ikke passer. Det skal snarere være 10 gange større. Derfor har jeg nu besluttet mig for at næste weekends projekt må være at få registreret et par hundrede bøger på Goodreads.

Næste projekt kunne så være at få læst nogle af dem, og måske låne halvt så mange på biblioteket i løbet af dette år…

2015/01/img_1455-1.png

Advertisements