Tags


Hypokonderens død

Hans Davidsen-Nielsen: Hypokonderens død

Udgiver: Politikens Forlag

Udgivet: 04-04-2014

Sideantal: 268

Format: E-bog/ePub

Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag

Året debutantdiplom fra Det Danske Kriminalakademi gives i år til Hans Davidsen-Nielsen for Hypokonderens død.

I oktober 2014 fik jeg, via Saxo, et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

Jeg kunne rigtig godt lide Hypokonderens død. Lige fra første side fattede jeg sympati for hovedpersonen Morten. Til trods for, at han jo er hypokonder, og hele tiden mener, han fejler noget farligt, så bliver han aldrig ynkelig eller irriterende. Dette hænger nu nok sammen med, at det egentlig slet ikke er det bogen handler om.

Bogen indeholder mange elementer. Der er selvfølgelig spændingen, som er obligatorisk i en krimi, men Hans Davidsen-Nielsen får også berørt emner som kærlighed, ansvar og ikke mindst den livsomvæltning Morten gennemgår, da han, egentlig lidt i sjov, søger en stilling hos PET, og tilmed får jobbet.

Det er helt tydeligt, at forfatteren, som journalist er vant til at researche. Det skinner igennem især i de passager, der omhandler PET’s arbejde.

Bogen er spændende og interessant læsning, og jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor meget af indholdet der er taget direkte ud af virkeligheden.

Efter min mening er det fuldt ud fortjent, at det er Hans Davidsen-Nielsen som er modtageren af året debutantdiplom, og jeg ville glæde mig til at læse mere af ham.

Advertisements