Udgiver: Politikens Forlag

Udgivet: 17-10-2014

Sideantal: 320

Format: E-bog/ePub

Anmeldereksemplar fra Saxo

DU_FINAL.indd

 

Som en del af Saxos digitale anmelderkorps fik jeg tilbage i oktober 2014 mulighed for at læse og anmelde DU af Caroline Kepnes.

Jeg havde læst om den på nettet, og vidste allerede at den havde fået fremragende anmeldelser både herhjemme, men også i USA og på udgivelsesdatoen tweetede Politiken små citater fra bogen under hashtagget #uddragfraDU. Jeg var allerede helt spændt, og kunne slet ikke vente med at få fingre i denne fænomenale thriller.

Årh hvor havde jeg dog glædet mig til at komme i gang. Vidste jo på forhånd, at den var noget helt specielt. Vidste dog ikke at den var SÅ speciel. DU er skrevet i et sprog jeg skulle vænne mig til, og på en måde jeg aldrig før er stødt på.

48 meget laaaaaange dage tog det mig at læse Kepnes’ DU.

Jeg vekslede mellem at synes at bogen og dens hovedperson Joe, var spændende, irriterende, frustrerende og dybt fascinerende.

Joe, som er boghandler bliver meget betaget og nærmest besat af tanken om at være kæreste med Beck. Hun kommer tilfældigt forbi butikken en dag, og de falder i snak. Herefter er der ingen vej tilbage. Joe må eje Beck, koste hvad det vil. Hele bogens handlig er bygget op omkring hans tanker og forsøg på at nærme sig hende.

Igennem hele bogen er der litterære og musikalske henvisninger, hvilket jeg synes var en formidabel måde at få flettet, både forfatterens egen viden om både musik og litteratur ind i handlingen, men også for at på den beskrive, hvordan man kan blive betaget af noget uden at kunne eje det ene og alene. Man er nødt til at dele begejstringen med andre, ellers giver det ingen mening.

Som idé synes jeg plottet fungerede rigtig godt, men hold da op hvor sker der mange (måske lidt usandsynlige) ting, og hvor er det belejligt for Joe at alt lige netop sker, på en sådan måde, at det er til hans fordel.

Jeg synes Caroline Kepnes’ DU var en gennemgående spændende og interessant bog, men for min skyld, kunne den snildt have været 100 sider kortere… det trækker virkelig hele oplevelsen ned for mig at det virker som om der er fyldt unødvendigt på.

Advertisements