Åh det er jo en lang historie, så vær’ forberedt på et laaaaaangt indlæg. Håber I læser med alligevel

Lige så længe jeg kan huske har jeg læst. Jeg kan faktisk ikke huske hvordan det var ikke at kunne læse. Heldigvis! For det må være virkelig frustrerende.

De første bøger jeg husker at læse, er de gode gamle PIXI bøger. De var altid lige i nærheden, og lige meget hvor eller hos hvem man kom, så var der altid en PIXI bog eller to.

Min mor tog mig ofte med på biblioteket, hvor en helt ny verden jo åbnede sig. Der var både filmklub, dukketeater og en verden af bøger. Jeg slæbte jeg i store poser. Hver lørdag når min far var kørt på arbejde tog min mor og jeg en tur i Amager Centret, hvor også biblioteket lå dengang. Nogle gange fik jeg lov til bare at gå ind på biblioteket, og så kom min mor og hentede mig, når hun var færdig med sine indkøb. Det var skønt, og jeg husker det som højdepunktet på hele ugen…… lige ud over den obligatoriske softice inden vi gik hjem.

Tilbage på mit værelse læste jeg mig igennem alle læs-let bøgerne jeg havde med hjem. Husker især ”Jes og Nis” bøgerne af Esther Skriver.

I skolen havde vi bibliotekstimer, hvor jeg også lånte bøger. Desværre måtte man kun låne én af gangen. Den skole jeg gik på havde en virkelig dejlig skolebibliotekar med runde briller og knaldrødt hår. Hun fik mig og mine klassekammerater til at læse alverdens eventyr. Selv dem som måske ikke lige vidste hvad de havde lyst til at læse kunne hun finde den helt rigtige bog til. Det var også på skolebiblioteket, at jeg første gang blev introduceret for Josefine Ottesens Eventyret om Fjeren og Rosen. Nøj, hvor jeg elskede dem! Jeg tror det var den første bog nogensinde, som stjal min nattesøvn. Den dag i dag er den stadig blandt en af mine absolut yndlingsbøger.

Da jeg blev lidt ældre var det min kusine, som er 8 år ældre end mig, som præsenterede mig for mine første ungdomsbøger. Kan blandt andet nævne Hans-Eric Hellbergs Kys og Kram, Kispus, Love love love og Elsker – elsker ikke. De står for mig som noget helt specielt. De var i hvert fald ikke for små børn. De var spændende på en helt ny måde. Hans-Eric pakkede i hvert fald ikke noget ind. Her var både piger og drenge, følelser og en hel del bar hud. Hanne-Vibeke Holsts Louise-trilogien er vist også kommet ind af denne kanal.

I 1992 lavede Gyldendal en serie for unge, som hed Gyldendals Grå Serie. Det var en række ungdomsbøger, som handlede om unge og deres hverdagsproblemer, med et lille twist af en løftet pegefinger her og der. Bøgerne var skrevet af flere forskellige forfattere, og var meget let genkendelig. De havde nemlig alle en helt grå forside, med en enkelt farvet streg lodret ned fra øverste venstre hjørne, og et tegnet billede nederst i højre hjørne. Hvilket var med til, at de bare blev hevet ned fra bibliotekets reoler uden at jeg læste bagsideteksten. Jeg var sikker på at det var noget for mig. Jeg har læst størstedelen af titlerne i serien, men klarest står Sangen til Rosie af Sue Weldon og Du – Min elskede af Barbara Wersba. I samme periode udkom også Victoria-serien, som blev udgivet under samme princip som ’Den Grå Serie’. ’Victoria’ havde knap så mange titler, men én af dem var Katarina von Bredows Søskendekærlighed. Lige præcis denne bog står mit hjerte meget nært. Jeg knuseelsker den! Det er en af de bøger jeg stadig kan finde på at låne på biblioteket og genlæse den. Og jeg tuder stadig ligeså meget som da jeg læste den første gang.

”Rigtige voksenbøger” begyndte jeg vist først at læse da jeg var 19-20 år. Den første jeg læste var Nøgen angst af William Diehl. Det var en bog jeg havde med på ferie, og alle de andre bøger jeg havde haft med havde jeg allerede læst, så der var ingen vej udenom. Jeg måtte jo til det. Jeg synes virkelig ikke den var noget særligt, og tænkte bare ”Nå er det sådan noget man skal læse som voksen, så er jeg ikke sikker på jeg gider det”.

I november 2001 begyndte jeg at arbejde i en boghandel, og her fik jeg så virkelig øjnene op for ”voksenbøgerne” – og Harry Potter.

De første 5-6 år efter jeg startede i boghandlen, gik jeg meget sjældent på biblioteket. Jeg købte mine bøger i stedet for. Jeg måtte bare eje den, og den, og den…. Med 35% i personalerabat kunne det jo sagtens betale sig, eller i hvert fald retfærdiggøres. Bunkerne af læste og især ulæste bøger voksede, og den dag i dag er mine hylder primært fyldt med ulæste bøger købt i mit 12-årige arbejdsliv i boghandlen.

I starten læste mest chick-lit. Det er nok fordi, det for mig er den genre der lægger sig tættest op af ungdomsbøgerne. Sushi for begyndere af Marian Keyes og Aherns PS I Love You var blandt favoritterne. Jeg troede i mange år ikke at krimi genren var noget for mig. Det var lige indtil jeg stiftede bekendtskab med Camilla Läckbergs Isprinsessen. Hold da op hvor var den spændende, og jeg måtte bare have mere. Läckberg, Blædel, Adler-Olsen osv. Keep them coming!!! Dog er Läckbergs serie den eneste jeg er ”up-to-date” med, men det er jo altid rart at have lidt i reserve, hvis ens hylder pludselig skulle løbe tør for andre titler.

Senere viste det sig, at jeg faktisk færdes godt blandt de fleste genre. Kan godt lide at veksle mellem dem, og derved ikke føle at jeg løber død i noget. Ungdomsbøger, som i dag kaldes Young Adult læser jeg stadig, og vil lang hellere læste det, end chick-lit. Biografier er jeg også rigtig glad for. Elsker hvordan man kan overraskes, og forundres over at det billede man har dannet sig af en bestemt person, for det meste via medierne, ikke altid er sådan personen er. Man får lov til at se mennesket bag facaden, eller hører om en specifik situation med personens egne ord.

Blandt mine yndlingsbøger i dag er Drageløberen af Khaled Hosseini, Therese-trilogien af Hanne-Vibeke Holst synes jeg virkelig også er fantastisk, og Zafóns Vindens skygge er nok den allerbedste bog jeg nogensinde har læst.

Jeg kunne vist blive ved i en uendelighed, men her er vist et meget godt sted at stoppe.

Min kærlighed til bøgerne er bestemt ikke blevet mindre gennem årene. I dag læser jeg måske ikke 3-4 om ugen, som jeg gjorde som teenager og ung, men læselysten er stadig ligeså stor som den altid har været.

Hvad er bedre en følelsen man har når man sidder med en helt ny bog mellem hænderne, og lader sig rive med ind i en verden der breder sig så langt øjet og fantasien rækker?

Reklamer